 |  |
Af Erik Fangel Poulsen, , Speciallæge i kvindesygdomme og fødsler
|
De fleste har haft selvmordstanker
De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt i livet haft
tanker om selvmord i kritiske livssituationer. Hensigten med at tage livet af
sig selv er ikke altid åbenlys og ofte ledsaget at stor tvivlrådighed.
Det kan være tilfældigheder der afgør om du forsøger at tage
livet af dig selv.
|
Hvad kan være årsagen til selvmord?
Følelsesmæssige
kriser kan være udløsende årsag til
selvmordsforsøg. Tab af nære slægtninge og venner, trusler om tab af ægtefælle,
alvorlige problemer og skuffelser på arbejdspladsen eller i skolen eller
truende sygdom er eksempler herpå.
I mange tilfælde er du stærkt i tvivl om det rigtige i din
handling. På den ene side ønsker du at dø, men på den anden sige også at leve
videre.
Hvis du forsørger at tage livet af dig selv, er du i selve
handlingsøjeblikket ikke altid klar over, hvilken af de to situationer, der
ønskes mest inderligt, at dø eller at leve, så afgørelsen er ofte overladt til
tilfældigheder som at blive fundet i tide.
|
Er der mange, der begår selvmord?
Gennem de sidste tyve år er antallet af selvmord halveret fra
1652 selvmord i 1980 til 814 selvmord i 1997, som er det senest offentliggjorte
antal. Danmark har dog sammenlignet med en lang række andre europæiske lande
fortsat et stort antal selvmord. Ni europæiske lande har således færre selvmord
end Danmark har.
|
Der er ligeså mange, der mister livet ved selvmord som ved
trafikulykker herhjemme.
Hvem begår selvmord?
Selvmord forekommer to til tre gange hyppigere blandt mænd end
blandt kvinder. Selvmordsforsøg, er derimod hyppigere blandt kvinder end blandt
mænd.
Selvmord forekommer i alle aldersklasser dog sjældnest hos børn.
Kvinder begår hyppigst selvmord i 40 - 50 års alderen, mænd lidt senere.
Det sker hyppigere i byen end på landet og hyppigere blandt folk
i de højeste samfundslag og blandt de dårligst stillede, ligesom ugifte,
fraskilte og dem, der for nylig har mistet deres mand eller kone
|
Hvorfor begår ældre selvmord?
Netop isolation og pludselig ændring i familiesituationen samt
dårlige økonomiske og sociale vilkår er forhold, som kan medvirke til eller
udløse forsøg på selvmord.
Forholdsvis mange ældre mennesker tager også livet af sig selv.
Årsagen hertil er måske, at mange, når de bliver gamle, mister livsmodet,
bliver
deprimerede og samtidig har mindre
modstandskraft over for det, der påvirker humør og kræfter.
Alderdommen er desværre en livsperiode, som i mange tilfælde er
præget af isolation, tab af ægtefæller, venner og familie. Det kan være svært
at acceptere en tilværelse, som er præget af helbredsmæssig, fysisk og psykisk
tilbagegang.
|
Hvorfor begår unge selvmord?
I Danmark er der i de seneste år registreret et stigende antal
unge mennesker, der vælger selvmord som løsning på deres problemer. Måske er
årsagen at finde i samfundets stadig stigende krav til de unge, manglende
tryghed i opvæksten, udsigt til varig arbejdsløshed blandet med et vekslende
stofmisbrug eller alkoholmisbrug.
Særlig udsatte er nok netop de, der i forvejen har et
alkohol- eller
medicinmisbrug, og
personer med tilbøjelighed til depression eller afvigende karakter og
adfærd.
Selvmordsforsøg er altså hyppigere blandt misbrugere, formentlig
fordi disse mennesker gennem deres misbrug har bragt sig i en livssituation,
som de ikke kan finde nogen løsning på, og hvor kun selvmordet kan føles som
befrielsen og løsningen på håbløsheden.
|
Hvilke signaler skal man være opmærksom på?
Man siger, at den der går og truer med selvmord, gør det ikke.
Det er desværre ikke rigtigt. Hovedparten af dem, der forsøger at tage livet af
sig, har allerede en eller flere gange fortalt andre om, hvad der var under
opsejling.
Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på de signaler, der
gives, så du måske kan nå at gribe ind, inden det er for sent.
Vær specielt på vagt over for de livssituationer, der kan virke
truende for et menneske, som måske ikke har det for godt i forvejen. Familie og
venner skal være parate til at hjælpe den, der pludselig bliver alene, forsøge
at hindre, at den pågældende isolerer sig og hjælpe med til at undgå at for
eksempel alkohol- og medicinmisbrug tager overhånd. Frem for alt må du give dig
tid til at få snakket problemer igennem, indtil faren ser ud til at være drevet
over
|
Er der forskel på, hvordan mænd og kvinder forsøger selvmord?
Mænd og kvinder reagerer forskelligt, når de forsørger at tage
livet af sig. Den hyppigste selvmordsmetode for mænd er hængning og skydning,
mens kvinder tager medicin i stor mængde eller drukner sig.
Selvmordsforsøg - altså de situationer, hvor den pågældende
klarer sig med livet i behold - sker som regel med medicin og da især sove-
eller nervemedicin i kombination med alkohol.
|
Hvor kan man søge hjælp?
En person, der har forsøgt at tage livet af sig, vil altid være
i en vanskelig livssituation, og det er nødvendigt at sikre den pågældende den
nødvendige hjælp i situationen. Mange indlægges på sygehus og behandles for den
akutte livstruende tilstand, men desværre er det ofte sådan, at der hverken er
kapacitet eller tid til at tage sig af de mindst ligeså vigtige forhold, som
førte til selvmordsforsøget.
En sådan vanskelig livssituation er de færreste mennesker i
stand til at klare alene. Det er nødvendigt med professionel hjælp. Den
praktiserende læge har ofte et godt kendskab til livsforløb og
familierelationer og er i de fleste tilfælde den, der skal forsøge at hjælpe
enten alene eller i samarbejde med sygehusafdelingen eller praktiserende
specialist.
Hjælpen skal sættes ind umiddelbart efter
selvmordsforsøget.
Dels fordi der kan være overhængende risiko for et nyt
selvmordsforsøg, men måske nok så meget fordi den pågældende er mest motiveret
for hjælp netop på det tidspunkt, hvor de fleste heldigvis udtrykker glæde
over, at selvmordsforsøget ikke medførte døden. Hvis du har tanker om at
forsøge at tage livet af dig, bør du ubetinget snarest muligt tage kontakt med
personer, som er parate til at hjælpe dig. En læge vil altid kunne anvise dig
veje, som kan hjælpe dig ud af den kritiske situation
Kontakt også Livslinien - En forening til støtte for
selvmordstruede og pårørende.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.06.2002
|
|  |
Friske nyheder hver uge
Hold dig opdateret med nyheder om sygdom og sundhed - få
Netdoktors nyhedsbrev på e-mail en gang om ugen.
Det er både nemt og gratis - du skal bare være medlem hos
Netdoktor.
Opret medlemskab og tilmeld nyhedsbrev
her.
|
|