 | |
Opdateret af Rikke Esbjerg, læge
|
Hvad er en afføringsundersøgelse?
Med en afføringsundersøgelse tester man, om de menneskelige
ekskrementer indeholder
bakterier og blod. Mens der i et
sundt tarmsystem er talrige bakterier, først og fremmest i tyktarmen,
forekommer blodig afføring altid i forbindelse med sygdom. Finder du blod i
afføringen, bør du derfor gå til læge.
|
Hvad viser undersøgelsen?
Afføringen bliver vurderet efter følgende
kriterier:
-
Konsistens: Er den for eksempel fast, uformelig, flydende
eller hård.
-
Farve: For eksempel grå, sort eller hvid.
-
Vægt: Normalt udskiller man mellem 100 og 200 gram afføring i
løbet af et døgn.
-
Lugt.
Er der blod i afføringen, skelner man mellem følgende
tegn:
-
Klare aflejringer på afføringen eller frisk blod blandet med
afføring, som stammer fra blødninger i det nederste tarmafsnit eller fra stærke
blødninger i et højere tarmafsnit.
-
Sort, tjærelignende afføring, som opstår ved blødninger i det
øvre mave-tarmområde. Det er mavesyre, der giver afføringen den sorte
farve.
-
Usynlig blødning (okkult blødning): Kan ikke ses med det blotte
øje, men kun konstateres gennem en kemisk undersøgelse. En sådan undersøgelse
handler om at påvise tilstedeværelsen at det røde farvestof hæmoglobin, der
findes i de røde blodlegemer. Undersøgelsen foregår på den måde, at man
fordeler en smule afføring fra prøven ud over en strimmel (stix). Når det er
tørret ud, drypper man papiret med en særlig opløsning. Hvis papiret efter 30
til 60 sekunder bliver blåt, er det et tegn på, at der er blod i
afføringen.
Lægen sender desuden en afføringsprøve til mikrobiologiske
undersøgelser i et laboratorium. Her undersøges afføringen for visse bakterier
og parasitter.
|
Hvad er formålet med undersøgelsen?
En afføringsundersøgelse kan bruges til at give lægen et
fingerpeg om forskellige sygdomme. Undersøgelsen kan blandt andet pege på
sygdomme som:
-
Kræft i tyktarmen: Den kemiske
undersøgelse af usynlig blødning kan hjælpe med en konstatere kræft i et
tidligt stadium.
-
Læsioner eller udposninger (polypper) på tarmvæggene: Blødninger
i form af synlige blodaflejringer eller usynlige blødninger kan være et tegn på
disse sygdomme.
-
Diaré, der giver en flydende afføring: Ved hjælp af
mikrobiologiske undersøgelser kan man efterforske de sygdomsudløsende
bakterier, vira eller parasitter i afføringen.
-
Forhøjet fedtudskillelse: Her bliver afføringen grå.
-
Forstyrrelser i udstrømningen af galdefarvestoffer giver en
hvid afføring.
-
Mavesår.
|
Hvordan foregår undersøgelsen?
Når man skal tage en afføringsprøve, får man udleveret en
plasticbeholder og en plasticske af lægen. Med skeen tager man selv tre prøver
fra forskellige steder i afføringen og placerer dem i beholderen. Beholderen
giver man til lægen, som sender afføringsprøven til mikroskopiske undersøgelser
på et laboratorium.
|
Findes der andre undersøgelsesmuligheder?
Undersøgelsen af afføringsprøver giver kun det første fingerpeg
om en sygdom. Derfor bliver den efterfulgt af andre undersøgelser. Er der for
eksempel mistanke om kræft i tarmen, kan lægen vælge at undersøge tarmen med et
specialinstrument, et bøjeligt kikkertrør (endoskop) med en fiberoptik i enden
(koloskop). Lægen tager også
vævsprøver (biopsi) gennem koloskopet. Hvis
undersøgelsen peger på bakterielle eller virusbetingede sygdomme, vil lægen
derefter foretage en blodprøve. Hvis afføringsundersøgelsen peger på
forstyrrelser i udskillelsen af galdefarvestoffer, tager lægen også en
blodprøve og foretager en
ultralydsscanning af
maven.
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Bearbejdet efter forlæg af Katharina Larisch, dr.med.
|
Sidst opdateret: 01.09.2000
|
| |
|
broarbejde 
