Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Brystkræft

Mammografi (brystundersøgelse)

Mammografi er en speciel form for røntgenundersøgelse af brystet, hvor der kun bruges en ganske lille strålemængde. Det benyttes for at diagnosticere kræft.

Opdateret: 23. November 2022

Hvad er mammografi?

Mamma betyder bryst på latin. En mammografi er en speciel form for røntgenundersøgelse af brystet, hvor der kun bruges en ganske lille strålemængde. Ved røntgenundersøgelsen af brystet er der mulighed for at afsløre selv meget tidlige stadier af kræft.

I Danmark findes der et brystkræftscreeningsprogram, hvor kvinder mellem 50 og 69 år bliver tilbudt screening for brystkræft hvert andet år.

Kvinder, der tidligere er behandlet for brystkræft, tilbydes mammografiscreening, indtil de er fyldt 79 år.

Hvad bruges mammografi til?

  • Mammografi benyttes til at screene for brystkræft og til udredning af symptomer fra brysterne.
  • Bortset fra aldersbetingede sygdomme er brystkræft den hyppigste dødsårsag hos kvinder i Danmark. Formålet med en befolkningsscreening er at forebygge dødsfald ved at opdage tilfælde af brystkræft på et tidligt tidspunkt, hvor sygdommen stadig kan kureres.
  • Fordelen ved disse screeningsundersøgelser er, at brystkræften kan opdages op til flere år før, den ellers ville vise sig, og før den eventuelt har spredt sig. Danske og udenlandske resultater viser, at mindst en tredjedel af dødsfaldene på grund af brystkræft kan undgås hos de kvinder i målgruppen, der vælger at tage imod screeningstilbuddet.
  • En screeningsmammografi er ikke i sig selv en diagnostisk undersøgelse, og såfremt speciallægerne, der vurderer screeningsundersøgelsen, finder, at her er der tegn som kunne tyde på brystkræft, bliver kvinden indkaldt til en klinisk/diagnostisk mammografi. Ved denne undersøgelse, som vil inkludere klinisk undersøgelse ved en speciallæge, supplerende mammografioptagelser, ultralydsscanning og evt. en nålebiopsi, vil mange vise sig ikke at have brystkræft. Men lidt mere end en fjerdedel vil få diagnosticeret brystkræft.
  • Ikke alle brystkræfttilfælde kan opdages ved screening, hvorfor der et vigtigt at gå til egen læge og blive henvist til den større undersøgelse, klinisk mammografi, hvis der er symptomer fra brysterne.
  • Der vil være kvinder, der får stillet brystkræftdiagnosen, som ikke vil have gavn af dette, fordi de dør tidligere af anden årsag.
  • Hvis en screeningsundersøgelse skal få succes, er det nødvendigt, at eventuelle kræftknuder kan opdages allerede, når de er helt små. Hos unge kvinder er kirtelvævet i brystet ofte for tæt til, at man med sikkerhed kan afsløre helt små kræftknuder. Mammografiscreening tilbydes til kvinder over 50 år, hvor brystvævets tæthed som udgangspunkt er mindre, og metoden derfor mere sikker end hos de yngre kvinder. Hyppigheden af brystkræft er størst hos kvinder over denne alder.

Hvordan foregår en mammografiscreening?

  • Som regel tager man to billeder af hvert bryst. Brystet klemmes fast mellem to plader i få sekunder, mens billedet tages. Dette udføres for at få spredt brystvævet, så en eventuel brystkræft bedre vil kunne ses. Det kan godt være lidt ubehageligt, specielt hvis brystet i forvejen er ømt.
  • Hvis der findes forandringer på en screeningsmammografi, som kunne være tegn på brystkræft, indkaldes kvinden til en klinisk/diagnostisk mammografi, som inkluderer klinisk undersøgelse ved speciallæge, supplerende mammografioptagelser og ultralydsscanning og evt. en nålebiopsi.

Er der en risiko forbundet med mammografi?

Røntgenapparater bruger små mængder røntgenstråling til at danne billedet. Ved udsættelse for røntgenstråling vil der altid være en lille risiko for, at der senere kan opstå kræft i brystet eller i andre af kroppens organer. Risikoen er dog meget lille, idet det er anslået, at cirka én ud af 100.000 dør som følge af en røntgenundersøgelse af brystet.

Hvad sker der efter undersøgelsen?

  • Ved mammografiscreeningsundersøgelsen vil billederne blive sendt til et digitalt billedarkiv, og speciallæger, som er særligt trænede til at finde forandringer på mammografibilleder, vurderer efterfølgende billederne. Svaret på undersøgelsen vil kvinden modtage elektronisk efter nogle dage.
  • Ved den kliniske mammografi vil speciallægen, som udfører undersøgelsen, fortælle om resultatet af denne, men såfremt der tages nålebiopsi, vil det endeligt resultat afhænge af svaret på denne.

Hvad kan man selv gøre?

På undersøgelsesdagen må man ikke bruge pudder eller creme på brystområdet eller i armhulerne. Undgå ligeledes at komme lige fra stranden med sand på kroppen. Pudder og sand kan ligne forstadier på mammografibillederne, hvorfor det skal vaskes væk.

Desuden er det en god idé allerede som ung at vænne sig til selv at undersøge sine bryster med jævne mellemrum for derved at kunne vurdere om, der kommer noget nyt eller anderledes i brystet.

Hvis der er symptomer fra brysterne, vil en screeningsmammografi sjældent være tilstrækkelig, og man skal ikke vente på denne, før man går til egen læge for at blive undersøgt. Egen læge kan henvise til en klinisk mammografi.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.