 | |
| Udredning og diagnose af ADHD hos børn |
|
|
Af Per
Hove Thomsen, professor, overlæge, dr.med.
|
Forundersøgelse ved mistanke om ADHD
Mistanken om, at et barn har ADHD, opstår oftest hos forældrene
eller et barns lærere. I Danmark henvises de fleste børn med mistanke om ADHD i
første omgang til skolepsykolog (pædagogisk-psykologisk rådgivning, PPR), fordi
barnets væsentligste problemer oftest udspilles i skolen. Ifølge
Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer bør den endelige diagnose stilles
af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller en speciallæge i pædiatri
(børnesygdomme), som har et specifikt kendskab til ADHD.
I de tilfælde, hvor barnet ses i PPR-regi først, vil man her
ofte vurdere barnets generelle evneniveau for at udelukke, at det er
indlæringsvanskeligheder og ikke ADHD, der er forklaringen på barnets
symptomer. I en evnetest ser man på, om barnet kan løse intellektuelle opgaver,
som er tilpasset barnets alder. Skolepsykologen eller den praktiserende læge
kan foretage en førstehåndsvurdering af, hvorvidt det er sandsynligt, at barnet
har ADHD. Det sker dels ved at indhente oplysninger om barnets tidlige
udvikling og dels ved at anvende specifikke spørgeskemaer, der kan bruges til
at indkredse eventuelle ADHD-symptomer.
|
Hvor foregår udredningen - og hvem deltager?
Den kliniske udredning – det vil sige indkredsning af
sygdomshistorie, symptomer samt fastsættelse af diagnose - foregår i børne- og
ungdomspsykiatrisk regi, i næsten alle tilfælde ambulant – det vil sige, at man
ikke er indlagt. Enkelte steder vil udredningen af børn i førskolealderen kunne
ske, mens barnet indlægges i dagtimerne. Udredningen er tværfaglig, hvilket vil
sige, at flere forskellige fagpersoner vil være med til at foretage de
nødvendige undersøgelser og samtaler. Forældrene og barnet vil derfor i de
fleste tilfælde møde en børne- og ungdomspsykiater, en psykolog samt en
distriktssygeplejerske, pædagog og måske en socialrådgiver. Det kan være
forskelligt fra sted til sted, hvor mange undersøgelser og samtaler, barnet og
forældrene skal igennem, før der fastsættes en diagnose. Det vil tillige være
afhængigt af, hvor omfattende den undersøgelse, som PPR eventuelt har
foretaget, er.
|
Elementer i udredning og diagnose af ADHD i børne-
ungdomspsykiatrisk regi
1. Samtale om barnets udvikling
Et af de vigtigste elementer i udredningen er en grundig
samtale med forældrene om barnets udvikling. I denne samtale kortlægges barnets
eller den unges psykosociale udvikling og afvigelser i adfærd over tid. Man vil
her udspørge om:
-
Graviditeten, herunder om moderen har brugt medicin, tobak
eller alkohol under graviditeten.
-
Fødslen og den tidlige udvikling.
-
Arvelige forhold, herunder om der er andre familiemedlemmer,
der har ADHD, eller andre psykiatriske tilstande.
-
Barnets tidlige psykomotoriske udvikling, herunder hvornår de
forskellige motoriske og sproglige milepæle blev opnået .
Desuden vil forældrene og skolen blive bedt om at beskrive,
hvordan barnet fungerer fagligt og socialt i skolen, og om der er
støtteforanstaltninger i skolen. Endelig vil man også se på familiens samlede
situation, herunder arbejdsforhold, netværk og forældrenes opfattelse af
barnets problemer.
2. Spørgeskemaer
Også spørgeskemaer vil blive brugt som led i udredningen,
oftest i form af ADHD-RS (ADHD rating scale), som beskriver de typiske
ADHD-symptomer. Skemaet indeholder i alt 18 spørgsmål, som beskriver de tre
kerneområder ved ADHD:
-
opmærksomhedsforstyrrelse
-
hyperaktivitet
-
impulsivitet.
Skemaet kan ikke bruges alene til at diagnosticere et barn med
ADHD, men kan give et vigtigt fingerpeg om, hvorvidt diagnosen er til stede.
Ved at bruge spørgeskemaet får man et billede af barnets ADHD-symptomer,
sværhedsgraden af symptomerne, og hvordan symptomerne påvirker barnets daglige
funktioner. Desuden er en klinisk vurdering af eventuelt andre psykiske
ledsagesymptomer vigtig (se nedenfor).
3. Observation
Ofte indgår en observation i udredningen, enten foretaget af
en pædagog/sygeplejerske fra børne- og ungdomspsykiatrien eller baseret på
barnets lærers beskrivelse. Ved en observation bliver barnet fulgt i sit
naturlige miljø – for eksempel i skolen. Den, der observerer barnet, ser på
hvordan barnet agerer og reagerer på forskellige ting i sin hverdag og skriver
disse observationer ned.
4. Undersøgelse af koordination og motorik
I udredningen indgår endvidere en klinisk undersøgelse, som
foretages af en læge. Denne undersøgelse indeholder også en såkaldt
funktionsneurologisk undersøgelse. Herunder screener man for eventuelle andre
diagnoser end ADHD, det vil sige, at man undersøger, om barnet skulle fejle
andet legemligt, herunder motoriske vanskeligheder, syns- eller
hørenedsættelser eller andet.
Desuden måler lægen barnets vægt, højde og blodtryk samt puls.
En del børn og unge med ADHD kan have problemer med koordination og motorik.
Ofte indgår en screening for neurologisk og motorisk udvikling i udredningen.
5. Psykologisk undersøgelse
Endnu et element i udredningen er undersøgelser af barnets
opmærksomhedsfunktion, impulsivitet og måder at gribe forskellige opgaver an
på. Ved en psykologisk undersøgelse kan man få beskrevet de såkaldte eksekutive
vanskeligheder (vanskeligheder som ses hos mange børn med ADHD i form af
problemer med overblik, hukommelse og evne til at strukturere opgaveløsning
mv.).
Ofte vil en udredning strække sig over flere konsultationer,
nogle steder afholdes også netværksmøder, hvor forældre, lærere,
skolepsykologer og andre relevante personer deltager med henblik på at opsamle
information om barnets adfærd og dets vanskeligheder.
|
Behandlingsplan
En ADHD-diagnose giver ikke i sig selv et tilstrækkelig
kvalificeret grundlag for at udarbejde en behandlingsplan for det specifikke
barn og familien. Det er vigtigt generelt at vurdere sværhedsgraden af
sygdommen og finde frem til såkaldte ledsagesymptomer – det vil sige symptomer,
som enten opstår som følge af sygdommen eller uafhængigt af denne. Eksempelvis
er adfærdsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder almindelige
ledsagetilstande hos børn og unge med ADHD. Det er vigtigt få en beskrivelse af
adfærdsmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder for at kunne vurdere barnets
samlede behandlingsbehov.
|
Ledsagesygdomme
Undersøgelser viser, at omkring 80 procent af børn og unge med
ADHD har andre væsentlige ledsagetilstande. Om disse opstår som resultat af
ADHD eller optræder uafhængigt, er forskelligt.
En af de ledsagetilstande, man ser hyppigt, er
adfærdsforstyrrelser, som ses især hos drenge og unge mænd med
ADHD. En person med adfærdsforstyrrelse er bryder typisk normerne for
almindelig opførsel, har ofte voldelig og aggressiv adfærd og har højere risiko
end andre for at begå kriminalitet.
En del børn og unge med ADHD har
indlæringsvanskeligheder, hvilket komplicerer deres
skoleforløb. Behandlingen af ADHD kan til en vis grad gøre, at deres indlæring
bliver lettere, men ofte er der brug for ekstra støtte i skolen.
Tourettes syndrom ses hos nogle børn og unge
med ADHD og viser sig i form af ufrivillige, motoriske bevægelser (tics) og
lyde. Det, at barnet eller den unge har Tourettes syndrom, kan i nogen grad
gøre behandlingen af ADHD vanskeligere, idet Tourettesymptomerne ind imellem
kan forværres af ADHD-medicin.
Nogle børn med ADHD har vanskeligheder i det autistiske
spektrum, som betyder, at de har svært ved at overskue og forstå sociale
situationer og indgå i en normal kontakt med andre børn og voksne.
Endelig ses angst- og
depressive symptomer
hos nogle børn med ADHD.
Anbefalet litteratur:
-
Damm, Dorte og Per Hove Thomsen: Om Børn Og Unge Med ADHD.
Intervention Over for Barn, Familie Og Netværk. København: Hans Reitzels
Forlag, 2006.
-
Thomsen, Per Hove og Dorte Damm: Et Liv i Kaos. Om Voksne Med
ADHD. København: Hans Reitzels Forlag, 2007.
-
Thomsen, Per Hove et al.: Referenceprogram for Børn Og Unge Med
ADHD. København: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark,
2008.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 08.01.2010
|
| |
|
Indtrukket tommehinde
