Annonce

Det er aldrig for sent at få rettet tænder

Omkring hver fjerde ud af en årgang har haft bøjle på, inden han eller hun bliver voksen. Men tandregulering er ikke kun forbeholdt børn. De senere år er antallet af voksne, der får rettet tænder, steget. Det er nemlig status i et pænt tandsæt.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt, som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet er gratis og udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark",
hvis du er tilmeldt.

Du kan tilmelde dig på
dit-danmark.dk.

Det er ikke alle skæve tænder hos børn, der bliver rettet på det offentliges regning. Kommunernes mulighed for at tilbyde gratis tandregulering er begrænset af regler fra Sundhedsstyrelsen, så kun tandstillingsfejl, som giver risiko for skade på tandsættet, i kæbeleddene eller tyggemusklerne, kan få gratis behandling.

"Det betyder, at der er skæve tænder, som ikke bliver rettet. Det er så op til forældrene, om de vil betale for, at barnets tænder, bliver rettet." Det siger specialtandlæge Per Rank, der driver privat praksis i Odense og Svendborg. Desuden er han konsulent på Kæbekirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Loft over behandlinger

Man vurderer fra officielt hold, at omkring 25 procent at alle børn opfylder kriterierne for at få gratis tandregulering. Tidligere blev flere børn dog tilbudt tandregulering igennem den kommunale tandpleje.

"Der er flere behandlinger, der bliver skubbet over på forældrene – hvis de altså vil betale. Det er der mange der vil, for et pænt tandsæt er vigtigere i dag, end det var tidligere," siger Per Rank.

Der er dog også forældre, der enten ikke kan eller vil betale for deres børns tandretning. Det betyder, at specialtandlægerne ser flere og flere unge i 20’erne, der, efter de selv er begyndt at tjene penge, vælger at få rettet de tænder, som måske har generet dem i årevis.

Også ældre patienter finder ud af, at de kan få rettet tænder. Tidligere troede mange, at det ikke kunne lade sig gøre at rette tænder hos en voksen. Men det er aldrig for sent. Per Rank har således patienter i både 50’erne og 60’erne – faktisk har han også haft patienter over 70.

Betingelser for børn

Betingelserne for, at et barn kan få gratis tandregulering er, at der skal være en funktionel eller psyko-social årsag. Det betyder i praksis, at en eller flere af disse betingelser skal være opfyldt:

  • Store overbid, hvor læberne ikke kan lukke ordentligt sammen om tænderne.

  • Tandsæt, hvor undermundsfortænderne bider op i tandkødet bag overmundsfortænderne.

  • Hvis ikke alle de blivende tænder er anlagt, og tandregulering er den bedste løsning herpå.

  • Hvis nogle af de blivende tænder ligger forkert i kæben og ikke selv kan bryde frem eller kommer frem et forkert sted.

  • Hvis der er kraftig pladsmangel med meget skæve tænder.

  • Hvis tænderne bider skævt sammen, så underkæben bliver ført ud til siden, når man tygger og bider sammen - også kaldet krydsbid eller saksebid.

  • Hvis fortænderne ikke er i stand til at nå sammen, så man ikke kan bide ordentlig af.

  • Mindre underbid. Mange underbid kan man dog først behandle, når man er blevet voksen, da det kræver en kombination af kæbeoperationer og tandregulering. Behandlingen sker i disse tilfælde på et sygehus. Det samme gælder også visse typer åbne bid og overbid.

  • Nogle gange er der en række mindre tandstillingsfejl, som hver for sig ikke berettiger til behandling, men som i kombination alligevel berettiger til behandling.

For voksne gælder, at kun ’vækstbetinget kæbeanomali,’ det vil for eksempel sige, at underkæben vokser for meget, og patienten derfor udvikler et ekstremt underbid, betales af det offentlige. Den slags kan man først behandle, når patienten er udvokset, og her betaler det offentlige både tandreguleringen og den kæbeoperation, der er nødvendig.

Hos voksne kan ønsket om en tandregulering være på grund af flere typer tandstillingsfejl. De typiske er ifølge Per Rank:

Stort overbid

Stort overbid med mellemrum mellem fortænderne er ikke alene kosmetisk uheldigt, men giver ofte også problemer med bid og tygning og er ofte årsag til spændingshovedpine .

Parodontose

Nogle patienter med overbid oplever, at tænderne pludselig begynder at flytte sig, så der kommer mellemrum mellem fortænderne. Her kan paradentose være medvirkende årsag. Behandlingen er en kombination af at behandle paradentosen og få tænderne rettet ind på plads og fixeret med en lille ståltrådssikring.

Ekstremt slid

Der kan være flere grunde til ekstreme slidskader, for eksempel dybe bid og kraftige tyggemuskler kombineret med tænderskæren. Tilstanden kan forværres ved overdrevet indtagelse af cola og juice. Også her skal patientens egen tandlæge og specialtandlægen arbejde sammen.

Voksne kede af togskinner

I princippet er der ikke forskel på tandregulering hos børn og voksne. Det kan tage lidt længere tid hos voksne, men det er ikke altid tilfældet, fortæller Per Rank. En typisk tandregulering varer omkring halvandet år for både børn og voksne. Der er dog også tilfælde, hvor problemerne er så små, at det går meget hurtigere.

Der er dog ofte forskel på, hvordan børn og voksne reagerer på at skulle have ’togskinner’ i munden. Derfor fravælger mange voksne da også skinnerne af metal og vælger i stedet hvide skinner, som næsten ikke ses. Det mest diskrete valg er skinner, der sidder på tændernes bagside og derfor er helt usynlige. Både de hvide skinner og de usynlige koster noget mere end metalskinnerne, men det er mange voksne altså parate til at betale. Det er dog ikke alle specialtandlæger, der benytter de usynlige skinner.

Prisen for en tandregulering afhænger naturligvis af, hvilke problemer, man skal løse. Men for børn ligger prisen mellem 10.000 og 30.000 kroner, mens prisen kan løbe op i 35.000 til 37.000 kroner hos en voksen. Det er dog vigtigt at understrege, at tandlæger – også specialtandlæger – selv sætter deres priser, så disse priser er Per Ranks.

Smid sutten

Som forældre kan man være med til at forebygge, at ens barn får behov for tandregulering. Man skal være opmærksom på, at den sut, som mange børn er glade for, også forsvinder ud af munden igen.

Ifølge Per Rank er problemet, at sutten skaber et kunstigt pres på fortænderne og dermed giver barnet et åbent bid. Selvom barnet smider sutten, kan problemet fortsætte ved at tungen så at sige overtager suttens rolle. Han anbefaler derfor, at man lister sutten fra barnet når det når 2-årsalderen. Så skulle man være nogenlunde sikret mod, at barnet får overbid med de blivende tænder.

Hvem retter tænderne?

Det er normalt en specialtandlæge, det vil sige en tandlæge, der har en 3-årig specialistuddannelse i ortodonti oven i den 5-årige tandlægeuddannelse, der retter tænder. På det seneste er der dog en tendens til, at tandlæger uden specialistuddannelse tager et aftryk af tænderne, hvorefter en virksomhed fremstiller bøjlerne. Tendensen ser man ikke bare her i landet, men over det meste af verden.

Det er naturligt nok en udvikling, der bekymrer specialtandlæger, der mener, at der skal anderledes specialviden til for at lave ordentlig tandregulering. De fabriksfremstillede bøjler er ikke engang billigere, fortæller Per Rank. Tværtimod kan prisen blive meget højere, hvis patienten alligevel må omkring en specialtandlæge for at få arbejdet gjort færdigt.

I øvrigt er det kun specialtandlæger, der kan visitere børn til en gratis behandling.

Fakta

Spyttets opgave

Normalt udskiller man 0,5-1,5 liter spyt i døgnet. Cirka 40 procent udskilles under måltider, resten når vi ikke spiser. Spyt har mange vigtige funktioner:

  • Det beskytter mundslimhinde og tænder mod mekaniske, kemiske og infektionsskader og angreb

  • Det modvirker vækst af mikroorganismer og dræber bakterier

  • Det modvirker caries ved at fjerne madrester, neutralisere plakproducerende syrer og reparerer begyndende caries

  • Det smører munden, så det bliver lettere at tygge, synke og tale. Spyttet er også vigtigt for smagssans og smagsoplevelser

  • Det tjener som bærer af næringsstoffer og fordøjelsesenzymer

    Kilde: sundhed.dk

Sidst opdateret: 01.12.2012