Ballonudvidelse

Hvad er en ballonudvidelse?

Hvert år får mellem 8.000 og 10.000 mennesker i Danmark foretaget en ballonudvidelse for at skaffe bedre blodforsyning og dermed mere ilt til deres hjertemuskulatur. Antallet er faldet lidt de senere år, fordi det er blevet mere almindeligt at forebygge med både regelmæssig motion og medicin mod forhøjet blodtryk og kolesterol.

Hvorfor får man en ballonudvidelse?

Ballonudvidelse foretages, hvis en undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG) viser en forsnævring, som forårsager iltmangel og dermed brystsmerter. Til tider kan en blodprop helt aflukke karret, og så skal der behandles akut.

Der er ingen mennesker, der ikke må få en ballonudvidelse, men indgrebet kan ikke foretages hos alle. Hvis kranspulsårerne er meget snoede, forkalkede eller har været lukket i lang tid, er det nødvendigt at behandle med en bypass operation.

Hvis man har jævnlige smerter i brystet i forbindelse med anstrengelse eller i kulde, skal man henvende sig til sin egen læge, som vil spørge grundigt til symptomerne og eventuelt tage blodprøver og kardiogram. Hvis der er mistanke om hjertekrampe (angina pectoris), vil man blive henvist til en speciallæge, som så vil udføre ultralyd af hjertet ( ekkokardiografi ) og sørge for, at der bliver foretaget en arbejdsprøve. Udfaldet af disse undersøgelser afgør, om man skal henvises til en KAG.

Får man pludseligt stærke brystsmerter, som ikke svinder, når man lægger sig, og som varer i mere end et kvarter, skal man tilkalde en ambulance (ringe 112), for så kan der være tale om en blodprop i kranspulsåren.

Er der nogen risikofaktorer ved ballonudvidelser?

Ballonudvidelse foregår i pulsårerne, og der er derfor en lille risiko for komplikationer. Den hyppigste er blødning fra lysken (blåt mærke). I yderst sjældne tilfælde kan der forekomme dødsfald i forbindelse med indgrebet.

Hvordan foregår indgrebet?

Lægen bruger en 2-3 mm ballon monteret på et plastikrør, som føres fra lysken op til hjertets kranspulsårer. Lægen kan på denne måde ophæve en forsnævring eller aflukning ved at udvide ballonen (heraf navnet ballonudvidelse). Ofte placeres samtidig et rørformet metalgitter (en stent) for at forhindre en ny forsnævring i at opstå.

Nogle mennesker med forsnævring af kranspulsårerne er bedst tjent med medicinsk behandling eller en bypass operation. Hos alle med akut opstået blodprop foretages i dag en ballonudvidelse. Medicin, der opløser blodpropper, anvendes altså ikke længere.

Hvordan er livet efter en ballonudvidelse?

Efter en ballonudvidelse er det vigtigt, at man tager den medicin, der er ordineret, både for at forebygge nye forsnævringer og for at forhindre, at der dannes blodprop i stenten (rørformet metalgitter). Man får ingen mén af selve ballonudvidelsen, men hvis man har haft en blodprop, kan man blive hurtigt træt og have øget tendens til åndenød. Også disse symptomer skal behandles med medicin.

Meget få får en ny forsnævring i det behandlede område, men det kan i reglen behandles effektivt med en ny ballonudvidelse.

Hvad kan man selv gøre?

For at forebygge en forsnævring i kranspulsårerne, skal man:

• motionere regelmæssigt

• spise alsidig fedtfattig kost

• få kontrolleret sit blodtryk og kolesteroltal cirka 1 gang årligt

• undlade rygning

• har man sukkersyge , er ovenstående punkter særligt vigtige

• hvis man har fået en ballonudvidelse, er det meget vigtigt, at man tager den medicin, der er ordineret

Vil du vide mere?

Hos Hjerteforeningen kan du få udvidet vejledning om hjerterigtig kost og sund levevis.