Skal jeg lade mig sterilisere?

At sige definitivt nej til at få flere børn er en stor beslutning, som kræver nøje overvejelse. Selvom selve sterilisationen ikke går ud over sexlivet, frygter nogle mænd alligevel, at det rammer dem på deres identitet som mand. Læs om, hvilke overvejelser du bør gøre dig og bliv klogere på din beslutning.

Igennem de sidste årtier har omkring 5.000 mænd hvert år valgt at lade sig sterilisere. Ifølge overlæge Torben Dørflinger på Urologisk afdeling, Aalborg Sygehus Nord, vil der dog fremover nok ske et fald i antallet af mænd, der bliver steriliseret. Det skyldes en lovændring i 2010, der betyder, at man nu selv skal betale for en sterilisation . Brugerbetalingen lyder nu på 8.500 kr., hvis man bliver steriliseret gennem det offentlige sygehusvæsen og er billigere, hvis man får det gjort i privat regi. Priserne varierer hos privatklinikkerne, og den billigste sterilisation ligger på omkring 3.300 kr. Torben Dørflinger mener derfor også, at der vil ske en flugt fra det offentlige.

"Man skal ikke regne med, at der ydes tilskud til sterilisation, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder – det vil sige tilfælde, hvor der er en medicinsk indikation, og årsagen til sterilisationen ikke kun er begrundet med svangerskabsforebyggelse. En medicinsk begrundelse kan for eksempel være sterilisation for at undgå gentagne betændelser i bitestiklerne ", siger Torben Dørflinger.

Hvem vælger sterilisation?

De mænd, der får foretaget en sterilisation, er typisk i 30’erne. Få er over 40 år. De fleste er familiefædre i stabile parforhold, der sammen med deres ægtefælle har besluttet, at de ikke ønsker flere børn og heller ikke vil benytte anden form for prævention som for eksempel p-piller .

Par vælger ofte, at det er manden, der skal steriliseres, fordi det er mindre indgribende end en kvindes sterilisation . Mænd kan nemlig få det gjort ambulant i løbet af en halv time under lokalbedøvelse, hvorimod kvinder skal i fuld narkose, fordi indgrebet foregår inde i bughulen, hvor man kapper forbindelsen i æggelederne.

Myter om sterilisation

"Det er en udbredt misforståelse, at man mister sexlysten eller får rejsningsproblemer efter en sterilisation. Tværtimod oplever mange, at de kan have et mere frit sexliv bagefter, og det i sig selv øger sexlysten", siger Torben Dørflinger.

Få mænd har efter indgrebet oplyst, at de føler, at de har mistet noget af deres mandighed. Frygten for at miste mandighed er også grunden til, at nogle mænd ikke ønsker at lade sig sterilisere. Men det er der ingen grund til, mener Torben Dørflinger.

"Det er jo ikke en kastration, hvor man fjerner testiklerne. Ved en sterilisation bevarer man alt. Ved sterilisationen hindrer man kun sædcellerne i at passere ved at foretage et lille snit på hver side af pungen øverst oppe, hvor sædstrengene ligger lige under huden", siger han.

Den maskuline identitet

Når mænd frygter tab af mandighed i forbindelse med sterilisation, er det et psykisk spørgsmål. Det mener gestaltterapeut Annette Jønsson, der som terapeut har specialiseret sig i mænds personlige udvikling. Det er alle mandens forestillinger om det at være mand, der kommer på prøve, når han skal tage stilling til, om han vil steriliseres.

"Hvis en mand vælger at lade sig sterilisere, gør han det for at gøre sin kone glad, og fordi det er et mindre indgreb for ham end for hende. Egentlig vil han helst være fri. Sterilisation handler om noget eksistentielt, så der kommer mange følelser i spil. Nogle mænd, der overvejer sterilisation, og som jeg møder i min praksis, opfatter det som et tab af maskulinitet og tab af værdi som mand at blive steriliseret. Det er et eksistentielt spørgsmål for dem, fordi det at kunne få børn handler om at kunne udødeliggøre sig ved at kunne skabe liv og om at være mand", siger Annette Jønsson.

Annette Jønsson ser en tendens til, at mænd i dag ofte har problemer med deres maskulinitet, fordi kvinder er langt mindre afhængige af mænd end førhen, blandt andet fordi kvinder kan forsørge sig selv og få børn via en sædbank. Sterilisation kan derfor for en del mænd være et angreb på deres sidste bastion som mænd.

Overvejelser før sterilisation

Hvert år fortryder mellem 6 og 7 procent af de steriliserede mænd, at de er blevet steriliseret. Før man anmoder om at blive steriliseret, bør man ifølge Annette Jønsson og Torben Dørflinger nøje overveje beslutningen.

"Man bør tænke over, om man har fået de børn, man ønsker. Når den praktiserende læge udfærdiger sterilisationsbegæringen, snakker han med manden om at gøre sig disse overvejelser, og om hvad der ellers findes af svangerskabsforebyggelse. Manden bliver også informeret om, at han bør se sterilisationen som en definitiv løsning", siger Torben Dørflinger.

Annette Jønsson mener, at det, der gør beslutningen ekstra vanskelig, er, at man jo ikke kan vide, hvad der sker i fremtiden. Det gælder også, selvom man er i et godt og trygt parforhold og har fået nogle dejlige børn.

"I vores tid med mange skilsmisser og sammenbragte familier, skal man virkelig føle sig sikker på sin partner, og på at man vil blive sammen, for hvad nu hvis man bliver skilt og finder sig en yngre kone og vil have børn som 60-årig? Det gælder derfor om at tænke sig meget grundigt om, for en sterilisation er et definitivt nej til børn", siger Annette Jønsson.

"Jeg møder en del mænd i min praksis, der har svært ved at sige fra og sætte grænser i forholdet. Det kan derfor være en udfordring, hvis konen ønsker, at han bliver steriliseret, og han ikke gør. Han er måske vant til at sige ’Vi’ og være pleaseren, men nu er han pludselig nødt til at gå efter sine egne behov og sige nej. Det kan også være den omvendte situation, hvor kvinden vil have flere børn, og han ikke har modet til at tage konflikten og sige nej, hvis han ikke vil. En af mine klienter valgte at lade sig sterilisere uden at fortælle konen det for at slippe for at høre hendes evige snak om, at hun ville have et barn til. Hun ville ikke høre på hans nej, og det var hans måde at løse konflikten på. I begge tilfælde er det vigtigt at tage samtalen med sin kone, for det kan få alvorlige konsekvenser ikke at turde gøre det", mener Annette Jønsson.

Når manden først er afklaret efter nøje overvejelser, mener Annette Jønsson ikke, at der er de store følelsesmæssige reaktioner efter indgrebet. Har manden først taget beslutningen og handlet på det, kigger han ikke tilbage og fortryder, forklarer hun.