Annonce

Skøre knogler

Hver tredje kvinde og hver ottende mand over 50 år rammes af knogleskørhed. Sygdommen er, i modsætning til hvad mange tror, ikke bare en kvindesygdom. Det er en arvelig sygdom, men man kan gøre meget for at forebygge, at den får alvorlige konsekvenser.

550.000 danskere lider af osteoporose – eller knogleskørhed, som man ofte kalder sygdommen. Mange af dem ved det bare ikke. Osteoporose giver nemlig først symptomer, når man brækker sine knogler – indtil da mærker man ikke noget. Sygdommen er lumsk på samme måde som forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk , der heller ikke giver symptomer, før det går rigtig galt.

Osteoporose, der betyder ’porøse knogler’, opstår, når mængden og styrken af knoglevævet er nedsat i væsentlig grad. Så længe sygdommen ikke har givet brud på knoglerne, er den ydre form af knoglerne ikke ændret, men vævet inde i knoglen bliver mere porøst, og derfor er der større risiko for brud.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt, som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet er gratis og udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark",
hvis du er tilmeldt.

Du kan tilmelde dig på
dit-danmark.dk.

Bruddene opstår hyppigst ved håndleddet, i ryggen, i lårbenshalsen, ved skulderen, i bækkenet og i ribbenene.

Underarmsbrud er langt hyppigere hos kvinder end hos mænd og kan optræde allerede fra 50-års alderen. Brud på ryghvirvlerne er ligeledes hyppigst hos kvinder og optræder typisk fra 60-års alderen.

Brud i lårbenshalsen optræder fra 70-års alderen og forekomsten stiger herefter kraftigt med alderen. De ses hos begge køn, men optræder cirka ti år tidligere hos kvinder sammenlignet med mænd. Der opstår 10.000-12.000 nye hoftebrud om året i Danmark.

Hvad er faresignalerne?

"Mellem en tredjedel og halvdelen af de knoglebrud – typisk håndledsbrud – der sker ved det, lægerne kalder lav-energibrud, for eksempel et fald på et glat fortov, har osteoporose som medvirkende årsag," fortæller Bente Langdahl, overlæge, dr.med., speciallæge i medicinsk endokrinologi på Århus Sygehus.

Sådanne brud skal derfor lede tanken hen på osteoporose, siger hun. Det samme gælder, hvis akut opståede rygsmerter, for eksempel fordi man har taget for hårdt fat i haven, ikke går over i løbet af 14 dage. Så kan det skyldes sammenfald af en ryghvirvel forårsaget af osteoporose.

I den situation er der grund til at få undersøgt, om man har osteoropose. Især hvis man samtidig har en eller flere af disse risikofaktorer:

  • Der er knogleskørhed i familien (forældre, søskende eller børn)

  • Overgangsalderen er indtrådt før det 45. år

  • Man er mager og har et BMI (body mass index) på mindre end 19

  • Man har som voksen tidligere haft et lav-energi brud

  • Man er ryger

  • Man er ældre end 80 år

  • Man får eller har fået prednisolon i længere tid (mere end 5 milligram per dag i over tre måneder)

Hvad sker der i knoglerne?

Knoglevævet indeholder 99 procent af kroppens kalcium, som er det, der gør knoglevævet hårdt. Knoglerne består af to slags knoglevæv: En ydre skalkogle, som består af meget tæt knoglevæv. Inden for skallen har vævet en løsere struktur, som kan sammenlignes med en natursvamp. Begge typer er formindsket ved osteoporose.

Skelettet er et levende organ, der udskiftes løbende ved, at knoglenedbrydende celler fjerner knoglevæv og knogleopbyggende celler danner nyt væv. Hos børn er nydannelsen af væv større end nedbrydningen. Resultatet er øget knoglemasse, og ved 20-30 årsalderen er knoglemassen maksimal. Fra omkring 40-årsalderen aftager knoglemassen med ca. 1 procent om året for kvinders vedkommende og med 0,5 procent for mænds. Det er altså en helt naturlig del af aldringsprocessen, at knoglerne bliver tyndere og mere skrøbelige.

Både det mandlige og det kvindelige kønshormon – henholdsvis testosteron og østrogen – stimulerer de knogleopbyggende celler. Det er årsagen til, at kvinderne i forbindelse med overgangsalderen, hvor der sker et kraftigt fald af østrogenproduktionen, kan miste helt op til seks procent af knoglevævet, og også mænd mister knoglevæv i takt med, at produktionen af testosteron falder. Mænd producerer dog kønshormon meget længere end kvinder, derfor indtræder knogletabet senere hos dem. Hos nogle er tabet af knoglevæv større end normalt, og det er det, der giver osteoporose.

Enkel undersøgelse

Det er enkelt at få konstateret, om man har osteoporose. Man kan få lavet en knogleskanning, som viser, hvor meget kalk, der er i knoglerne. Dette kan ikke ses ved en blodprøve. Undersøgelsen tager ca. 20 minutter.

Man kan selv gøre en del for at undgå at udvikle osteoporose. Det handler om at have en ”knoglevenlig livsstil”, fortæller Bente Langdahl.

Knoglevenlig livsstil

Det vigtigste i forbindelse med forebyggelse af osteoporose er, at man overholder og bevarer en knoglevenlig livsstil livet igennem. Det gør man ved at:

  • Dyrke motion . Daglig motion begrænser det aldersbetingede knogletab. Det skal helst være motion, hvor man bærer på sig selv som idræt, sport eller dans. Det hjælper ikke meget at svømme, fordi vandet bærer en oppe. Hos ældre vil en halv times gang være udmærket.

  • Få kalcium nok. Den enkleste måde at få kalcium på er fra mælk og mælkeprodukter. En deciliter mælk giver 100 mg kalcium. En stor skive ost ca. 150 mg. Desuden regner man med, at vi får ca. 250 mg fra resten af kosten. Så det er rimeligt enkelt at regne ud, om man får de 1000 mg, der anbefales. Gør man ikke det, kan man enten ændre sin kost eller supplere med en kalkpille.

"Man skal dog ikke overdrive kalkindtaget. Der er ingen idé i at tage mere end de 1000 mg. Det bliver kalkindholdet i knoglerne ikke bedre af. Til gengæld skal man have de 1000 mg hver dag og ikke kun i weekenden, hvor man har god tid," siger Bente Langdahl.

  • Få D-vitamin nok: Det er vigtigt, for man kan ikke optage kalk uden D-vitamin. Der er ikke fuldstændig enighed om anbefalingerne. Sundhedsstyrelsens anbefalinger ligger noget under osteoroposelægernes, der mener, at man skal tage 20 mikrogram dagligt, og hvis man er i risiko for at få osteoropose eller har sygdommen, så 40 mikrogram.

"Det er svært at få tilstrækkeligt D-vitamin i Danmark. Vi får den især fra solen og fra fede fisk. Rigtige udemennesker får måske nok i sommerhalvåret, men i vinterhalvåret kan ingen af os klare os uden tilskud," siger Bente Langdahl.

  • Undgå rygning . Hvert sjette hoftebrud kan forklares med rygning. Hvis man stopper med at ryge, bliver knoglemineralindholdet bedre.

  • Hav et begrænset alkoholforbrug . En moderat alkoholindtagelse på op til 14 genstande om ugen for mænd og op til 7 for kvinder medfører ingen risiko for knogleskørhed.

Sådan kan man behandle knogleskørhed

Behandlingen af osteoporose indebærer altid et tilskud af kalcium og D-vitamin. Herudover kan man opdele behandlingen i knoglestyrkende og knogleopbyggende behandling. Den knoglestyrkende behandling kan man bruge til alle patienter med knogleskørhed, mens den knogleopbyggende behandling er forbeholdt de patienter, der er hårdest ramt af knogleskørhed.

Knoglestyrkende behandling

Den knoglestyrkende behandling virker ved at hæmme aktiviteten af de knoglenedbrydende celler. På den måde nedsættes knogleomsætningen, og det aldersbetingede knogletab standses. For de fleste midlers vedkommende kan man allerede efter et år se en stigning i knoglemineralindholdet og en halvering af risikoen for nye knoglebrud. Risikoen for knoglebrud forsvinder dog ikke helt.

De forskellige typer medicin kan opdeles i disse hovedgrupper:

  • Bisfosfonater hæmmer de celler, der nedbryder knoglerne. Dem tager man én gang om ugen, én gang om måneden eller hver dag i to uger hver 3. måned. Bisfosfonater kan man også tage som indsprøjtning eller drop henholdsvis hver 3. måned eller én gang om året.

  • SERM præparater virker, ligesom det kvindelige kønshormon østrogen, hæmmende på de knoglenedbrydende celler. Der er kun et præparat på det danske marked, og det skal man tage en gang om dagen.

  • Strontium bliver optaget i knoglevævet og hæmmer de knoglenedbrydende celler. Det er et pulver, som man rører op i vand og drikker.

Knogleopbyggende behandling

Førnævnte præparater styrker det knoglevæv, man har. Men der er desuden en egentlig knogleopbyggende behandling, som man bruger til patienter med svær knogleskørhed. Det er patienter, der har to eller flere sammenfald i rygsøjlen, eller patienter, som har et alvorligt sammenfald i ryggen og desuden meget dårlig score ved knogleskanning.

Indholdsstoffet i medicinen er et hormon, vi selv producerer. Kuren består af daglige indsprøjtninger i to år, som patienten selv tager i stil med diabetesmedicin.

"Det er en omfattende behandling at give sig i kast med. Der er også flere, der får bivirkninger, for eksempel oplever en del smerter, der ligner vokseværk. Desuden skal man til hyppig kontrol. Men trods bivirkningerne accepterer de fleste, fordi de i årevis har døjet med svær knogleskørhed. De er villige til at stå meget igennem," siger Bente Langdahl.

Ingen medicin til unge

Selvom der er knogleskørhed i familien, anbefaler lægerne ikke, at unge kvinder lader sig skanne. Anbefalingen lyder på, at man skanner kvinder, når de kommer i overgangsalderen, for der starter knogletabet, og der kan man begynde at styrke knoglerne. For mænd med knogleskørhed i familien anbefaler man en skanning lidt senere i livet.

"Der er ingen grund til at måle på 25-30-årige. Vi har nemlig ingen dokumentation for, at medicinen gør nogen forskel, før knogletabet sætter ind. Har en ung kvinde – eller mand – knogleskørhed i familien, skal hun eller han i stedet være meget opmærksom på en knoglevenlig livsstil," siger Bente Langdahl.

Mænd får også knogleskørhed

Antallet af mænd, der får konstateret knogleskørhed, er stigende. Det kan være fordi, ifølge Bente Langdahl, at flere mænd bliver undersøgt, men hun tror også, at antallet reelt er steget, og at en af årsagerne er, at færre mænd har fysisk arbejde i dag. Fysisk belastning af knoglerne giver nemlig stærkere knogler.

"Osteoporose er lige så meget en mandesygdom, som det er en kvindesygdom. Den rammer bare mændene cirka 10 år senere, end den rammer kvinderne. Men det har konsekvenser, at man ser på sygdommen som en kvindesygdom. Det betyder nemlig, at mændene kommer senere til lægen. Vi ser da også, at de på diagnosetidspunktet er langt sygere end kvinderne. De har flere brud og dårligere knoglemineralindhold," siger hun.

Sidst opdateret: 01.12.2011