 | |
Af Charlotte
Suppli Ulrik, overlæge, lektor, dr.med.,
speciallæge i medicinske lungesygdomme
|
Astma og Graviditet
Op mod 10 procent af alle gravide kvinder i Danmark har astma.
Graviditet påvirker ofte graden af ens astma og dermed også kontrollen af
astmaen. Nogle gravide vil helst undgå at tage astma-medicin, men det er
sikrere at blive behandlet med medicin under graviditeten end at have mange
astma-symptomer.
|
Hvad betyder astmaen for fosteret?
Fosteret er afhængigt af, at der er tilstrækkeligt med ilt i dit
blod. Svære astma-anfald kan medføre iltmangel hos fosteret, og det vigtigste
mål med behandling af astma i graviditeten er derfor bedst mulig
astma-kontrol.
|
Hvad betyder graviditeten for din astma?
Cirka en 1/3 af gravide med astma oplever forværring i løbet af
graviditeten, oftest i 4. til 6. måned og får derfor behov for mere medicin.
Det er derfor meget vigtigt, at du er meget opmærksom på, om din astma
forværres, når du er gravid.
Du skal specielt være opmærksom på:
-
Natlige symptomer, også hoste
-
Hyppigere tilfælde af pibende vejrtrækning
-
Mere åndenød
-
Hoste og slim fra lungerne
-
Større behov for anfaldsmedicin
Hvis du oplever forværring, har du behov for kontrol hos lægen.
Også selvom du ikke mærker ændring i symptomerne, er det en god idé at gå
hyppigere til lægen, for eksempel hver 4. til 8. uge. Ved kontrollen hos lægen
skal du have målt din lungefunktion. Det er også en god idé, hvis du selv
kontrollerer din astma ved at måle peak-flow, registrere symptomer og forbrug
af anfaldsmedicin.
|
Hvad betyder astmaen for din graviditet?
Astmatikere med god astma-kontrol har ikke flere komplikationer
i forbindelse med graviditet og fødsel end gravide, der ikke har astma. Hvis du
inden graviditeten havde hyppige astma-symptomer, skal du være ekstra opmærksom
på, om astmaen forværres i graviditeten.
|
Behandles astma anderledes under graviditet?
Nej, astma behandles ikke anderledes under graviditet. Men
generelt bør du som gravid altid rådføre dig med en læge inden brug af
medicin.
|
Er astma-medicinen farlig for fosteret?
Nej, astma-medicin er ikke farlig for fosteret. Undersøgelser
viser, at frygten for, at astma-medicinen kan medføre komplikationer og
misdannelser hos fosteret, er ubegrundet. Og samtidig ved vi nu, at selv hos
gravide med meget svær astma kan tilstrækkelig forebyggende behandling og tæt
lægekontakt forebygge komplikationer.
|
Medicinsk behandling af astma under graviditet
De fleste voksne med astma har behov for fast forebyggende
behandling. Målet med behandling af astma – ikke mindst under graviditet – er
god astma-kontrol.
God astma-kontrol i graviditeten omfatter:
-
Ingen dagsymptomer (maksimalt to gange per uge)
-
Ingen symptomer om natten, inklusiv hoste
-
Ingen begrænsninger i aktivitetsniveau
-
Bedst mulig lungefunktion
-
Ingen – om muligt – akutte forværringer
-
Mindst mulig risiko for bivirkninger til
behandlingen
-
Så vidt muligt sikre normal udvikling af fosteret
-
Så vidt muligt sikre fødsel af sundt og velskabt
barn
De fleste lægemidler, der anvendes til behandling af astma,
inhaleres via en pulverinhalator eller en spray med åndingsbeholder. Det
betyder, at medicinen kommer direkte ned i luftvejene, hvor den skal virke, og
samtidig kommer kun en meget lille del af medicinen med blodbanen rundt i
kroppen. Risikoen for bivirkninger til behandlingen er derfor meget
lille.
|
Anfaldsmedicin/Behovsmedicin (farvekode: blå)
Anfaldsmedicinen virker afslappende på de små muskler omkring
luftrørene. Det mærkes ved, at symptomerne lindres/forsvinder, oftest inden for
et par minutter. Du skal tage anfaldsmedicinen, hvis du får symptomer, for
eksempel åndenød, pibende vejrtrækning eller hoste. Anfaldsmedicinen skal ikke
tages i fast daglig dosering. Hvis du har behov for anfaldsmedicin mere end to
gange om ugen, bør du kontakte en læge med henblik på at få justeret den
forebyggende behandling.
Anfaldsmedicin kan uden problemer anvendes under graviditet og
amning.
|
Forebyggende medicin
Forebyggende astma-medicin skal tages hver dag, også når du
føler dig rask og ikke har astma-symptomer. Der findes flere typer af
forebyggende astma-medicin:
Inhaleret binyrebarkhormon (farvekode: brun eller
orange):
Forebyggende behandling af astma betyder behandling med
inhaleret binyrebarkhormon. Inhaleret binyrebarkhormon dæmper
irritationstilstanden i luftvejenes slimhinde. Det mærkes ved, at
astma-symptomerne aftager – eller forsvinder. Lungefunktion og livskvalitet
forbedres, og samtidig bliver risikoen for astma-anfald meget mindre. Inhaleret
binyrebarkhormon hjælper ikke ved akutte astma-symmptomer, men er den mest
effektive type af lægemidler til forebyggende behandling af astma. I de
anbefalede doser har medicinen meget få og oftest ubetydelige bivirkninger.
Hyppigst er trøske (svamp) i munden og hæshed. Meget ofte kan disse
bivirkninger undgås ved grundig tandbørstning og mundskylning efter hver
inhalation af medicinen.
Inhaleret binyrebarkhormon kan uden problemer anvendes under
graviditet og amning.
Langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin (farvekode: grøn
eller turkis):
Hvis du fortsat ikke har god astma-kontrol trods behandling
med inhaleret binyrebarkhormon, kan behandlingen suppleres med langtidsvirkende
luftvejsudvidende medicin. Langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin virker
ligesom den blå medicin, men virkningen varer i mindst 12 timer. Medicinen
tages morgen og aften – sammen med inhaleret binyrebarkhormon- og har derved
effekt hele døgnet.
Når behandling med inhaleret binyrebarkhormon fortsættes, kan
langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin anvendes under graviditet, fødsel og
amning.
Kombinationspræparater (farvekode: rød eller lilla):
Hvis du har god effekt på astma-kontrollen af inhaleret
binyrebarkhormon og langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin, kan
behandlingen ændres til en inhalator, der indeholder begge lægemidler.
Kombinationspræparaterne er effektive til at opnå god kontrol med astmaen og
vælges derfor meget ofte, hvis behandling med inhaleret binyrebarkhormon ikke
er tilstrækkelig.
Kombinationspræparater (indeholdende inhaleret
binyrebarkhormon og langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin) kan anvendes
under graviditet, fødsel og amning.
Leukotrien-antagonister (tabletter):
Leukotrien-antagonister virker både luftvejsudvidende og
dæmpende på irritationstilstanden i lungerne. Tabletterne anvendes som
supplement til behandling med inhaleret binyrebarkhormon sammen med eller i
stedet for den langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin.
Leukotrien-antagonister kan – om nødvendigt – anvendes under
graviditet, fødsel og amning
Binyrebarkhomontabletter:
Hvis astma-symptomerne bliver meget alvorlige, kan det være
nødvendigt at behandle med binyrebarkhormontabletter, for eksempel prednisolon.
Tabletterne gives – så vidt muligt – kortvarigt, for eksempel som en 10-dages
’kur’. En kur med binyrebarkhormontabletter giver sjældent anledning til
alvorlige bivirkninger, men der er risiko for psykisk uro, søvnløshed, øget
appetit og væskeophobning i kroppen. Langvarig behandling med
binyrebarkhormontabletter (måneder) giver muligvis en øget risiko for
svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, men det er vanskeligt at afgøre,
om det skyldes behandlingen eller den meget svære astma.
Akutte forværringer i astma hos gravide behandles med en ’kur’
med binyrebarkhormontabletter.
|
Astma, graviditet og rygning
Tobaksrygning er – også for fosteret – meget sundhedsskadeligt.
Når man har astma er der – om muligt – endnu flere gode grunde til ikke at
ryge: Rygning medfører dårligere astma-kontrol, inklusiv flere symptomer og
større behov for medicin. Desuden er den forebyggende effekt af inhaleret
binyrebarkhormon meget dårligere, hvis du samtidig ryger. Passiv rygning har
også negativ effekt på symptomer og medicinbehov.
Hvis du ryger, har astma og er gravid, bør du derfor søge hjælp
til rygestop, for eksempel hos din læge eller jordemoder.
|
Astma, fødsel og amning
Gravide med astma kan – som gravide uden astma – føde normalt,
da der kun meget sjældent ses astma-anfald i relation til selve fødslen. Amning
anbefales – også når mor har astma – og der skal ikke tages særlige
forholdsregler.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 16.06.2009
|
| |
|
HJÆLP!!!!
