 | |
Af Peter Plaschke, overlæge,
dr.med., speciallæge i medicinsk allergologi og medicinske lungesygdomme
|
Omkring fem til syv procent af alle unge har
astma. De fleste har astma af let
eller moderat grad med periodevise eller sporadiske symptomer. En stor gruppe
har betydelige gener af sygdommen, så den påvirker deres dagligdag.
Mange unge fortrænger, at de har astma og vænner sig for
eksempel til ofte at have hoste. En del undgår også sport, da de får
vejrtrækningsbesvær ved fysisk anstrengelse
Astma kan oftest behandles meget effektivt, men der er alligevel
mange, der ikke har den rigtige forebyggende behandling. Ofte er behandlingen
måske ordineret, men de unge glemmer at tage den, eller de har måske en vis
modvilje mod medicinering, så de kun bruger astmamedicin i nødstilfælde.
Alle med astma kan i princippet rammes af et farligt astmaanfald
eller udvikle nedsat lungefunktion og nedsat fysisk kapacitet. Astmatikere kan
også risikere at få en dagligdag, hvor arbejde og fritid præges af sygdom. Dog
kan langt de fleste undgå farlige anfald og leve et godt og aktivt liv, hvis de
blot er i
forebyggende behandling og har viden
om deres astmasygdom.
|
Astma hele livet?
Hos cirka halvdelen af de børn, hvor astmasygdommen er helt væk
i 14 års-alderen, kommer sygdommen ikke tilbage i voksenalderen, men det er
ofte børn, der har haft en let astma. Hos mange andre kan sygdommen blive
mildere i teenage-årene. Nos nogle forsvinder den tilsyneladende, så medicinen
kan stoppes, uden at der umiddelbart sker noget. Efter nogle år kan
astma-symptomerne imidlertid dukke op igen. Mange har så glemt, hvordan det var
før, og de tænker ikke på at hoste og lettere åndenød ved anstrengelse er
astma, der er kommet tilbage. Først når der kommer et rigtigt astmaanfald
forstår de, hvad det er. Risikoen for fortsat astma i voksenalderen er størst,
hvis der har været sværere
astma i
barndommen.
I de fleste tilfælde er astma en kronisk sygdom, som man må leve
med hele livet. Der kan være perioder med få og lette symptomer, og der kan
være perioder med sværere symptomer og behov for mere omfattende
medicinering.
Heldigvis er det kun i de færreste tilfælde, at sygdommen
forværres med alderen. Man behøver heller ikke frygte, at effekten af
astmamedicinen aftager. Man skal ikke ”gemme medicinen til det eventuelt bliver
værre”. Det er bedst at behandle forebyggende fra starten, og det er ofte
muligt at gå ned i dosis på et senere tidspunkt.
|
Astma og allergi
Ved astma hos unge har op til 70-80 % også allergi. Det viser
sig dels ved, at de unge samtidig har
høfeber eller
allergisk helårssnue, og dels ved at allergien bidrager til selve
astma-sygdommen. De mest almindelige luftvejsallergier er mod birkepollen,
græspollen,
husstøvmider og
kæledyr. Er allergi
en vigtig del af et sygdomsbillede med både høfeber og astma kan
hyposensibilisering
(allergi-vaccination) overvejes. Især ved vedvarende snue og tæt næse kan
astmasygdommen forværres, hvis næsen ikke også behandles. Tal med din læge om
det.
|
Astma og kæledyr
Kæledyrsallergi er
almindelig ved astma og forværrer astma. Har du allergi mod kat, skal du ikke
have kat, og har du allergi mod hund eller hamster, skal du ikke have disse dyr
i dit hjem.
Har du allergi mod kat, men ikke mod hund, kan du som regel godt
have hund. Men er man som ung allergisk mod ét dyr, er der større risiko for,
at man også udvikler allergi mod andre dyr. Har man tendens til allergi, kan
man ikke på forhånd teste, om man fremover vil kunne tåle et
kæledyr.
Hvad gør man, når man har astma og allergi mod dyr, og
kammeraterne har dyr? Har du kun ganske lette gener ved besøg i hjem med dyr,
kan det eventuelt klares med, at du altid er nøje med at tage din forebyggende
astmamedicin, at du har din anfaldsmedicin med dig, og at du eventuelt også
tager en allergitablet. Undgå desuden at røre ved kæledyret, og begræns besøget
til et par timer. Undgå om muligt overnatning i hjem med kæledyr.
Mærker du tydelig astmaforværring ved besøg i kæledyrshjem, skal
du helt undgå det. Bed i stedet kammeraterne om at komme på besøg hos dig, og
om at de undgår at have hår og partikler fra dyret i tøjet.
Spørg din læge til råds om øget dosis astmamedicin ved
uundgåelige besøg i hjem med dyr. Har du astma uden allergi, kan du have
kæledyr og være i kontakt med dyr som alle andre.
|
Astma og rygning
Rygning øger
risikoen for astma hos unge, og rygning forværrer astma både på kort og langt
sigt. Rygning modvirker dertil effekten af forebyggende astmamedicin. Rygere
behøver derfor ofte ekstra høje medicindoser. Passiv rygning forværrer også
astma. Der bør derfor aldrig ryges i et hjem, hvor nogen har astma. Fortæl dine
kammerater, at du har astma, og at du ikke skal udsættes for røg.
|
Røg, stærke dufte, kemikalier mm.
Alle former for røg (pejse, bål eller kunstig røg fra
røgmaskiner) samt stærke dufte og kemikalier (parfume, rengøringsmidler mm) kan
irritere luftvejene og fremprovokere astma. Undgå at udsætte dig selv for store
doser af sådant, og sørg for altid at have taget din faste forebyggende
medicin, hvis du alligevel risikerer, at det sker.
|
Astma og alkohol
Hos nogle kan astma forværres af vin og eventuelt også af øl og
spiritus, og man må så undgå det, man ikke kan tåle. De fleste tåler alkohol
ligeså godt (eller dårligt) som alle andre, uden at det påvirker hverken astma
eller medicinen.
Når man bliver fuld, mister man imidlertid ofte sin dømmekraft.
Det gør, at man for eksempel festryger, selvom man ikke kan tåle det. Fuldskab
kan også sløre ens opfattelse, så man ikke i tide opdager et begyndende
astmaanfald. Fortæl en eller flere af dine kammerater, at du har astma, så de
ved det, hvis du skulle få behov for hjælp ved et astmaanfald.
Mange vil sikkert også glemme aftendosis af astmamedicinen, når
de går sent i seng efter en aften med alkohol. Tag hellere aftendosis af din
faste astmamedicin, før du går i byen eller til fest, og hav altid din
anfaldsmedicin med dig, når du går ud.
|
Astma, hash og andre stoffer
Hashrygning irriterer luftvejene ligesom tobaksrøg og kan udløse
hoste og vejrtrækningsproblemer. Stoffer som ecstasy har formodentligt ingen
direkte astmaprovokerende virkning, men kan sløre dømmekraften og medføre
voldsom fysisk anstrengelse som i sig selv kan udløse astmaanfald. Visse
stoffer, som giver black-out, kan sløve hjernen, så man glemmer at trække
vejret. Dette er ekstremt farligt, hvis man i forvejen har en sygdom i
luftvejene. Lån aldrig piller fra kammerater. Astmaanfald kan i nogle tilfælde
udløses af forskellige lægemidler.
|
Astma og sex
Sex kan i nogle tilfælde fremprovokere astma som en form for
anstrengelsesudløst astma (på engelsk er det humoristisk kaldt ”sexercise
induced asthma”). Det kan oftest forhindres ved at tage 1-2 doser
anfaldsmedicin før aktiviteten. Medicinen påvirker normalt hverken lyst eller
evne.
|
Astma, sport og motion
Kraftig fysisk anstrengelse med høj puls kan udløse astma. Det
er normalt at blive forpustet ved anstrengelse, men ved anstrengelsesudløst
astma kommer hoste og vejrtrækningsbesvær ofte først 5-10 minutter efter en
intensiv anstrengelse. Det kan derfor være svært at dyrke sport og at optræne
konditionen ved astma. Samtidig får de fleste astmatikere det klart bedre, hvis
de regelmæssigt dyrker sport eller motion, og grænsen for anstrengelsesudløst
astma flyttes opad, jo bedre kondition man har. De fleste med astma kan godt
optræne konditionen og dyrke sport. En del kan til og med dyrke sport på højt
niveau, selv om de har astma.
Gode råd til hvordan du kan dyrke sport, når du har
astma:
-
Vær altid nøje med opvarmning før træning og
konkurrence.
-
Tag din anfaldsinhalator 1-2 doser 10-15 minutter før
aktiviteten.
-
Husk din faste daglige forebyggende astmabehandling.
-
Fortæl træner og kammerater, at du har astma, og at du har
anfaldsmedicin med dig.
-
Sørg for, at du har anti-doping attest, hvis du dyrker idræt på
højt konkurrenceniveau (læs mere om dispensationsreglerne
her)
Du behøver ikke vælge særlige motionsformer på grung af astma.
Gør det, du trives med - ellers bliver det ofte ikke til noget. For nogle kan
løb være særligt vanskeligt, mens det kan gå lettere med for eksempel cykling
eller svømning. Man skal normalt ikke fritages for gymnastik/idræt i skolen på
grund af astma. Er der problemer med at følge med, skal man have et
træningsprogram, der er tilpasset til det, man kan.
Konditionssport på højeste eliteniveau (for eksempel cykling,
langdistanceløb, langrend og svømning) kan i nogle tilfælde være usundt og
fremkalde en astma hos ellers raske. Men for andre kan det godt lade sig gøre
at dyrke sport på eliteplan, og flere danske sportsudøvere med astma har
eksempelvis vundet medaljer ved OL.
|
Astma, uddannelse og arbejde
Da astma kan forværres af røg, støv, luftvejsirriterende
kemikalier mm., er det en god idé stile mod et rent og tørt arbejde, hvis man
er astmatiker. Er du i tvivl, så søg råd hos din læge, hos din erhvervsvejleder
eller hos
Astma-Allergiforbundet.
|
Astma og astmamedicin
I en moderne og effektiv behandling af astma indgår to
medicintyper: En forebyggende inhalator som tages fast morgen og aften, og en
anfaldsinhalator som tages ved behov, hvis der kommer symptomer samt før fysisk
anstrengelse. Ofte forsømmes den forebyggende inhalator. Nogle glemmer at tage
den, hvis de har det godt, andre fortrænger at de skal tage den, fordi de ikke
vil se sig selv som ”syge der behøver medicin”.
Den forebyggende inhalator tages bedst morgen og aften med cirka
12 timers interval. Det er dog ikke farligt at tage den på andre tidspunkter
eller med kortere eller længere interval, hvis døgnrytmen er blevet forskudt.
Det vigtigste er hele tiden tage den døgndosis, der er ordineret.
Har du gener af din astma trods medicinering, skal du tale med
din læge om skift til en mere effektiv medicinering. Har du været helt
symptomfri i lang tid, skal du ikke blot stoppe behandlingen. Tal i stedet med
din læge om at forsigtigt sænke doserne under forsat lægekontrol.
Brug din egen medicin! Det sker, at unge med astma låner medicin
af søskende eller kammerater. Drejer det sig om anfaldsmedicin kan det være en
nødvendig nødløsning, men ellers skal hver have sin egen.
Astmamedicin kan være meget dyr! Har du en svær astma, er det
pengene værd at få den bedst mulige behandling, selv om den er dyr. Der er
imidlertid mange med lettere astma, der har fået dyre præparater, hvor det kan
overvejes om et billigere præparat kunne bruges i stedet. Du skal dog aldrig
stoppe den forebyggende behandling på grund af prisen. Spørg din læge til råds.
|
Astma og behandlingsplan
Alle med astma skal have en
behandlingsplan for, hvad de skal
gøre hvis de pludseligt får et svært astmaanfald, eller hvis der opstår en
generel forværring af sygdommen. Tal med din læge om dette.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 2009.06.29
|
| |
|
D vitaminmangel hos psykiatriske... 
