 | |
| Behandling for ufrivillig barnløshed |
|
|
Af Anders Nyboe
Andersen, klinikchef, professor dr.med., speciallæge i gynækologi
og obstetrik
|
Hvad er kunstig befrugtning?
I Danmark omfatter ”kunstig befrugtning” enhver behandling, hvor
graviditeten opstår på en anden måde end efter samleje. Dette betyder, at
kunstig befrugtning både omfatter reagensglasbefrugtning og insemination.
Der udføres i Danmark hvert år cirka 11.000
reagensglasbefrugtninger enten i form af:
-
Almindelig reagensglasteknik kaldet IVF (In Vitro
Fertilisering)
-
Mikroinsemination (kaldet ICSI, intracytoplasmatisk sædcelle
injektion), hvor en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget.
Der udføres endvidere årligt godt 10.000 behandlinger med:
-
Insemination enten med anvendelse af mandens sæd eller med
donorsæd. Da inseminationen udføres i selve livmoderen (uterus), kaldes
behandlingen intrauterin insemination (IUI).
Kunstig befrugtning tilbydes på offentlige og private
fertilitetsklinikker. På offentlige klinikker er det et krav, at kvinden ikke
er fyldt 40 år, og der må ikke være fælles børn i hjemmet.
|
IUI-H - Insemination i livmoderen med mandens sæd
Insemination med mandens sæd er en ret enkel behandling, som
anvendes til par med
-
Uforklaret infertilitet.
-
Let nedsat sædkvalitet hos manden.
-
Kombinerede årsager – både hos manden og kvinden.
-
Let endometriose hos kvinden.
Behandlingen består i følgende:
-
Sædcellerne isoleres fra sædvæsken og føres derefter op i
livmoderen. Herved når flere sædceller ud i æggelederne, hvor befrugtningen kan
ske.
-
Kvindens ægmodning stimuleres med hormonbehandling, så der
løsnes mere end et æg.
-
Insemination udføres i de timer, hvor ægløsningen
sker.
Ved at lægge sæden op i toppen af livmoderen forøges det antal
sædceller, som når ud i æggelederne, hvor befrugtningen kan finde sted. Efter
et almindeligt samleje skal sædcellerne selv bevæge sig op gennem
livmoderhalsen, livmoderen og videre ud i æggelederne. Derfor når kun meget få
ud af hver million sædceller ud i æggelederne. Ved en inseminationsbehandling
kommer der 50 til 100 gange flere sædceller ud i æggelederne.
Man kan godt udføre inseminationsbehandling i kvindes egen
cyklus. Men erfaringen viser, at chancen for graviditet fordobles, hvis
ægdannelsen også stimuleres ved hjælp af hormonbehandling. Med
hormonbehandlingen dannes der typisk 2 -3 æg per behandling i stedet for det
ene æg, der normalt dannes i en menstruationscyklus.
Hormonbehandlingen kan ske ved hjælp af klomifentabletter fra 3
– 7 cyklusdag, eller daglige indsprøjtninger med det ægblærestimulerende hormon
FSH. Tidspunktet for inseminationen fastlægges ved hjælp af ultralydsskanning.
Når der er mindst 1 ægblære, der er moden – det vil sige omkring 17 mm stor -
giver kvinden sig selv en indsprøjtning, som giver ægløsning 1½ døgn efter. På
dette tidspunkt foretages så selve inseminationen i livmoderen.
Bivirkninger og risici
Tabletterne kan have gener i form af forbigående hedestigninger,
let kvalme og enkelte får synsforstyrrelser. Den eneste virkelige risiko er, at
hvis der dannes flere æg, er der en risiko for tvillingegraviditet.
Trillingegraviditet forekommer efter cirka 1 ud af 1.000
inseminationer.
Graviditetschancen er 12-15% per behandling, og efter op til tre
behandlinger kan 25% hjælpes til et barn ved hjælp af insemination.
|
IUI-D insemination i livmoderen med donorsæd
Man kan også blive tilbudt insemination med sæd fra en anonym
sæddonor, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet. Per 1. januar 2007 er det
også blevet tilladt at behandle enlige samt lesbiske par med sæd fra anonym
sæddonor. Mange par vælger umiddelbart denne behandling, fordi den er effektiv
og ret simpel. Andre par forsøger først med ICSI (mikroinsemination), og hvis
denne behandling ikke lykkes, kan parret vælge insemination med donorsæd. Der
kan udvælges en donor, der ligner manden, det vil sige, at han har cirka samme
vægt, højde og hårfarve.
Behandling med donorsæd foregår normalt så enkelt som muligt,
det vil sige, at kvinden behandles i sin egen cyklus. Når en ultralydsskanning
viser en moden ægblære på mindst 17 mm, gives en ægløsnende indsprøjtning,
hvorefter kvinden insemineres med donorsæd i livmoderen cirka 1½ døgn
efter.
Bivirkninger og risici
Der er ingen kendte bivirkninger. Den eneste kendte risiko er
tvillingegraviditet, såfremt man er nødt til at anvende stimulation af kvindens
ægdannelse.
Graviditetschancen
Chancen for at blive gravid er omkring 20 % per cyklus
(behandling).
|
Stimulation af ægløsningen
Manglende ægløsning er en hyppig årsag til infertilitet,
specielt den tilstand der kaldes PCOs. Behandlingen omfatter stimulation med
tabletter (clomifen) fra 3-7 cyklusdag efterfulgt af en enkelt indsprøjtning og
enten insemination i livmoderen (IUI) eller samleje 1½ døgn efter. Godt 60% af
kvinderne vil modne æg, hvis de behandles med tabletter. Hvis ikke kvinden
reagerer på tabletter, gives daglige indsprøjtninger med hormonet FSH, indtil
der modnes et æg.
Vanskeligheden med disse behandlinger er at sikre, at der ikke
modnes for mange æg. Derfor kræver det ofte tålmodighed. Omvendt er
graviditetschancen på sigt god, idet 2 ud af 3 vil ende med at få et barn ud af
behandlingerne.
|
Reagensglasbefrugtning – også kaldet IVF & ICSI
Omkring 4,5% af alle danske børn fødes i dag efter behandling
med reagensglasteknik.
Princippet i behandlingen er at stimulere ægdannelsen ved hjælp
af en hormonbehandling, så der modnes flere æg. Herefter tages æggene ud af
æggestokkene. Det foregår gennem skeden ved hjælp af ultralyd. Æggene befrugtes
i laboratoriet enten ved, at der tilsættes cirka 100.000 sædceller til hvert æg
(almindelig IVF), eller ved at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget
(mikroinsemination, ICSI). To til tre dage efter tilbagelægges et eller to
befrugtede æg i livmoderen.
|
Hvilke par kan behandles med almindelig reagensglasbefrugtning
(IVF)?
-
Hvis barnløsheden skyldes beskadigede æggeledere (for eksempel
på grund af tidligere graviditet uden for livmoderen)
-
Par med uforklarlig infertilitet som har forsøgt
inseminationsbehandling (IUI-H) mindst tre gange.
-
Par, der har forsøgt insemination med sæd fra en sæddonor seks
gange uden at opnå graviditet. Hvis kvinden har forstyrrelser i ægløsningen,
for eksempel PCO syndrom, og har forsøgt flere behandlinger med stimulation af
ægmodningen og insemination uden graviditet.
|
Hvem kan behandles med mikroinsemination (ICSI)?
-
Par, hvis barnløshed skyldes, at manden har en meget nedsat
sædkvalitet.
-
Par, der tidligere har forsøgt almindelig IVF behandling, hvor
æggene ikke blev befrugtet.
-
Derudover findes en række særlige situationer, for eksempel
hvor manden har nedfrossen sæd af dårlig kvalitet, har sædudtømmelse i
urinblæren, eller er steriliseret, hvorfor man derfor må udhente sæden direkte
fra testiklerne.
|
Princippet i almindelig reagensglasbefrugtning (IVF) og
mikroinsemination (ICSI)?
Behandlingen med IVF såvel som ICSI består af en række
trin:
-
Hormonbehandling, som stimulerer æggestokken, så der udvikles
flere modne æg på én gang.
-
Udtagning af æggene, som derefter anbringes i et varmeskab i
laboratoriet.
-
Befrugtning af æggene i laboratoriet.
-
Dyrkning af æggene i to til tre dage.
-
Oplægning af et eller to befrugtede og delte æg (embryoner) i
livmoderen.
-
Efterbehandling med det graviditetsbevarende hormon progesteron
i form af stikpiller til skeden i 14 dage.
Hormonbehandlingen anvendes for, at der dannes flere æg.
Behandlingen gives hyppigst enten efter den såkaldte ”lange behandling” eller
den såkaldte ”korte behandling”. I den ”lange behandling” anvendes først en
forbehandling i to uger med et hormon, der hæmmer kvindens egen hormondannelse.
Dette kaldes nedregulering. Herefter stimuleres ægblæredannelsen gennem cirka
10 dage med hormonet FSH. Kvinden giver sig selv disse indsprøjtninger i
maveskindet. I den ”korte behandling” starter hormonstimulationen på 2 - 3
menstruationsdag.
Før ægudtagningen gives kvinden noget smertestillende. Æggene
tages ud med en nål, vejledt af ultralyd. Nålen føres op i æggestokkene gennem
toppen af skeden. På ultralydsskanneren kan man se æggestokkene med de modne
ægblærer, som suges tomme, hvorved æggene høstes. Der udtages typisk omkring
8-10 æg per behandling. De fleste mærker ikke meget til ægudtagningen, men for
nogle kan det være ubehageligt, selv om der er givet smertestillende medicin.
Man er vågen under ægudtagningen.
Ægoplægningen af befrugtede æg (transfereringen) sker normalt to
eller tre dage efter, at æggene er taget ud. Der udvælges et eller to pæne æg,
som oplægges gennem livmoderhalsen ved hjælp et lille plastik rør. Jo flere æg,
der lægges op, jo større chance er der for graviditet. Hvis der oplægges to æg,
er risikoen for tvillinger imidlertid omkring 25% af dem, der bliver
gravide.
For hver påbegyndt behandling bliver cirka en tredjedel af
kvinderne gravide. Af den tredjedel gennemfører cirka 85% graviditeten. To ud
af tre par, der modtager reagensglasbefrugtning svarende til det offentliges
tilbud i Danmark, vil få et barn.
Bivirkninger ved IVF behandlingen
Reagensglasbefrugtning kan psykisk være ganske belastende på
grund af uvisheden og ventetiden, og hormonbehandling af kvinden kan medføre
hormonsvingninger, der kan påvirke kvinden psykisk. Det er vigtigt, at både
manden og kvinden er forberedt på dette.
Hvis kvinden skal gennemgå den ”lange behandling” forbehandles
med et hormon, der hæmmer kvindens egen hormondannelse (Nedregulering). Det kan
give hovedpine og hedestigninger ligesom kvinder i overgangsårene oplever
det.
Stimulationsbehandlingen med FSH kan give ømhed det sted, hvor
medicinen bliver sprøjtet ind. Hensigten med behandlingen med FSH er at
stimulere dannelsen af ægblærer i æggestokkene. Det er derfor almindeligt med
ømhed og tyngde i underlivet i forbindelse med udtagningen af æggene og i
efterforløbet.
Der ses ingen permanent vægtøgning efter IVF, men der kan være
en forbigående vægtøgning i cirka 2 uger efter hormonstimulationen. Dette
skyldes væskeansamling, som forsvinder igen.
Omkring 1-2% udvikler imidlertid det, der kaldes
overstimulation, som er mere alvorlig og kan kræve indlæggelse på hospitalet.
Overstimulation forekommer efter ca. 1 ud af 100 behandlinger. Det viser sig i
efterforløbet med almen utilpashed, kvalme, diarre, mavesmerter, oppustethed i
underlivet og eventuelt vejrtrækningsbesvær.
Langtidsrisici ved IVF behandling
Der er ingen kendte langtidsrisici ved hormonbehandling.
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 19.05.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
