 | |
Af Karin
Kaas, journalist
|
Når storken er forsinket
Antallet af par, der må gennem en fertilitetsbehandling
for at få børn, stiger. Omkring hvert 14. barn, der fødes i Danmark, er
resultat af en eller anden form for kunstig befrugtning og eksperterne frygter,
at det tal vil stige. Årsagerne er flere, men en af de helt centrale
forklaringer er, at kvinderne venter længere end tidligere med at blive
gravide.
 |
|
Vil du vide mere?
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
7,2 procent eller cirka hvert fjortende barn kommer til verden
med hjælp fra fertilitetslæger, fordi deres forældre ikke kan få børn efter
naturmetoden, viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen. Tallet har været støt
stigende de seneste år, og mange frygter, at langt flere par i løbet af en
overskuelig årrække vil skulle en tur omkring
fertilitetsklinikkerne.
Det er der flere årsager til. En af de væsentligste er, at
kvinderne bliver ældre og ældre, før de sætter børn i verden. I begyndelsen af
70’erne var den typiske førstegangsfødende i begyndelsen af 20’erne, mens hun i
dag er omkring 30 år – og mange venter yderligere til de er godt oppe i
30’erne, og så bliver det for alvor svært. I 2007 var gennemsnitsalderen for
førstegangsfødende 29,1 år ifølge tal fra Fødselsregisteret. Tallet har aldrig
været højere.
Kvindens frugtbarhed falder drastisk med alderen. Hvor den
25-årige kvindes chance for at blive gravid ligger på 25-30 procent per måned,
er den kun halvt så stor for den 35-årige, og så tager den et styrtdyk frem til
de 40 år, hvor frugtbarheden kun er fem procent.
"Frugtbarheden falder meget mere dramatisk, end folk normalt
tror", siger overlæge, leder af Rigshospitalets fertilitetsklinik Anders Nyboe
Andersen.
Derfor kommer det også bag på de fleste par, hvis ikke de bliver
gravide, så snart p-pillerne eller anden prævention er lagt i skuffen. Men så
let er det altså ikke nødvendigvis at blive gravid – heller ikke, hvis alt
fungerer som det skal. Blandt helt normale og raske par, vil der være nogle,
der har op imod 60 procent sandsynlighed for at opnå graviditet i hver måned,
mens andre måske kun har fem procent chance for det samme. Men de ender
alligevel med at få børn sammen efter naturmetoden.
Blandt normalt frugtbare par vil 90 procent være gravide efter
mindre end et år, og så godt som alle med normal frugtbarhed vil blive gravide
inden for to år. Så først når der er gået et-to år, er der for alvor grund til
at bekymre sig. Og dog.
|
Ingen enkle svar
"Det er ikke så enkelt at give et fornuftigt råd om, hvornår man
skal frygte infertilitet, understreger Anders Nyboe Andersen. Hvis kvinden
tidligere har haft en graviditet uden for livmoderen, eller hvis hun har meget
uregelmæssige menstruationer, så skal man ikke vente i hverken et eller to år
med at blive undersøgt. Og hvis mandens testikler for eksempel ikke var faldet
på plads i barndomsårene, så skal man heller ikke vente", siger
han.
Hvis et ung par på 24-25 år har forsøgt i flere år og ikke er
blevet gravide, så er der næsten altid noget galt. ”De er jo sammen hele tiden
og frugtbarheden er høj i den alder”. Men er parret oppe i 30’erne, er der stor
sandsynlighed for, at de bare er længe om det, fordi kvindens fertilitet falder
med alderen. Problemet er bare, at hvis kvinden er 38, kan man jo ikke bare
sige, at hun må være tålmodig. Det har hun simpelthen ikke tid til, for fælden
klapper ved de 40 – i hvert fald i det offentlige sundhedssystem – hvis hun
skal have hjælp til at blive gravid.
Så selvom man som en tommelfingerregel siger, at der skal gå
mellem et og to år, før man kommer i behandling, er det som Anders Nyboe
Andersen udtrykker det ”heldigvis tilladt at tænke sig om. Det gælder jo om at
hjælpe parret. Og i de tilfælde, hvor det er let at se årsagen, er der ingen
grund til at vente”.
|
Problemet er både mænds og kvinders
Der kan være mange forskellige grunde til, at par, der ønsker
sig et barn, må vente længe og måske forgæves. De mest almindelige årsager til
infertilitet er dårlig sædkvalitet, ægløsningsforstyrrelser og lidelser i
æggelederne – og så kombinationer af disse årsager. Og hos omkring 20 procent
af alle par finder man ikke nogen sikker årsag til, at parret ikke kan få børn.
Når storken lader vente på sig, er det vigtigt, at begge bliver
undersøgt. For årsagen ligger ligeligt fordelt mellem manden og kvinden. I
omkring 40 procent af tilfældene ligger grunden hos kvinden og i 40 procent hos
manden. Undersøgelserne starter hos den praktiserende læge, der sørger for, at
der laves en sædanalyse hos manden, og at kvindens blod og urin undersøges med
henblik på at klarlægge, om der er normal æggestokfunktion og ægløsning.
Desuden laves en røntgenundersøgelse af passagen gennem æggelederne. Efter
disse undersøgelser vil man hos 80 procent have fundet den sandsynlige
forklaring på infertiliteten.
Men fordi man får den diagnose, er det ikke ensbetydende med, at
man ikke kan få børn, fortæller Anders Nyboe Andersen. Ofte betyder det bare,
at det er en udfordring at blive gravid, og den udfordring kan afhjælpes
markant ved medicinsk behandling. Faktisk er mulighederne så gode i dag, at
godt tre ud af fire kvinder bliver gravide efter en eller flere
behandlinger.
|
Levevis spiller en rolle
Men tilbage står altså de omkring 20 procent, hvor lægerne ikke
kan finde en årsag til barnløsheden. Og det er her, man kan overveje, i hvilket
omfang levevis spiller en rolle. Ifølge Anders Nyboe Andersen er
grundholdningen blandt fagpersoner den, at for eksempel stress, overvægt, røg
og alkohol kan have en vis indflydelse, men at man skal passe på ikke at gøre
det til årsagen. Men, understreger han, man ved to ting: hvis kvinden ryger
meget, går hun tidligere i overgangsalder, taber æggestoksfunktion og er dermed
mindre fertil. Desuden spiller vægten ind. Det er sværere for en overvægtig at
blive gravid end en normalvægtig.
Han vender tilbage til kvindens – og til en vis grad også
mandens - alder, som en af de helt væsentlige årsager til problemer med at
blive gravid. Kvindens ægproduktion aftager ikke alene med alderen, men for
hvert år man lever, øges risikoen jo også for, at man pådrager sig en eller
anden tilstand, som han udtrykker det. Og det gælder både for mænd og kvinder.
Det gælder for eksempel endometriosis, en kronisk sygdom i underlivet, der
menes at påvirke to-fire procent af alle kvinder. Den sygdom ser man meget
sjældent hos en 23-årig, men oftest hos kvinder over 30, der ikke har fået
børn. Risikoen for overvægt stiger også kraftigt, jo ældre kvinden bliver, og
det samme gør sig altså gældende for en lang række andre sygdomme. Også hos
manden er der sygdomme, der er sjældne hos de helt unge, som for eksempel kræft
i testiklerne, så selvom alder ikke spiller nogen nævneværdig rolle for
sædkvaliteten, har alder altså også en indflydelse hos mænd.
|
Start med det simple
Når et par henvises til en af landets fertilitetsklinikker som
for eksempel Rigshospitalets, er grundholdningen den, at man starter med det
simple. Hvis der er tale om let nedsat sædkvalitet, let endometriosis eller
infertiliteten er uforklarlig, hedder det insemination med mandens sæd. Dem
blev der påbegyndt omkring 9000 af sidste år ifølge Dansk Fertilitsselskab.
Hvis manden ikke producerer sædceller, behandler man med donorsæd, og den
behandling blev der påbegyndt omkring 6.000 af sidste år. Ikke alle på danske
par, faktisk er der en del udlændinge, der behandles på danske klinikker.
Hjælper disse behandlinger ikke, går man til
reagensglasbefrugtning. Enten almindelig IVF-behandling (In Vitro Fertilisering
- In vitro betyder i glas på latin), hvor æg og sædceller sættes sammen i
laboratoriet, og hvor et eller to æg lægges op i livmoderen efter
befrugtningen. En anden form for kunstig befrugtning er mikroinsemination, der
følger samme principper som IVF-behandlingen bortset fra, at sædcellen ikke
selv finder vej til ægget. Ved mikroinsimination udvælges én enkelt sædcelle,
der stikkes direkte ind i kvindens æg under mikroskop. Ifølge tal fra
Sundhedsstyrelsen blev der født lidt over 3.000 børn efter IVF-behandling eller
mikroinsemination sidste år.
Selvom antallet af par, der skal have hjælp til at få børn
stiger konstant, ved man faktisk ikke om der er flere tilfælde af ufrivillig
barnløshed i dag end ”i gamle dage”. Anders Nyboe Andersen tror, det forholder
sig sådan – bl.a. fordi kvinderne er ældre, før de forsøger at blive gravide.
Flere bliver behandlet for barnløshed, men det er som han udtrykker det,
indlysende i og med, at kvindernes højere alder kræver, at der skrides hurtigt
ind med behandling, og at behandlingerne bliver bedre og bedre
|
| Hvem kan blive
behandlet? |
| Den praktiserende læge kan henvise direkte
til behandling i det offentlige sygehusvæsen. Det offentlige sundhedsvæsen
betaler for op til tre IVF-behandlinger (kunstig befrugtning) til ufrivilligt
barnløse par uden fælles børn, hvor kvinden er under 40 år. Nogle regioner
tilbyder dog også behandling til barn nummer to. |
| Derudover
udfører en række privatklinikker også behandling mod betaling. På de fleste
private klinikker kan en kvinde blive behandlet med kunstig befrugtning, til
hun er 45 år. |
| Både enlige kvinder, par, lesbiske og
heteroseksuelle kan blive behandlet med kunstig befrugtning af en læge.
|
| Kvinder, der ikke selv producerer æg, kan tilbydes
ægdonation. Det kan dreje sig om kvinder, der er gået tidligt i
overgangsalderen, eller kvinder, der har fået fjernet æggestokkene på grund af
sygdom. Man må ikke aftale at modtage æg fra en kvinde, man kender i forvejen,
ligesom man ikke må sælge og købe æg. |
| Hos kvinder er grunden til barnløshed ofte en
af disse: |
| • Alder |
| • Manglende
ægløsning |
| • Lukkede æggeledere |
| • PCO –
polycystisk ovarie. Det menes, at hver 7. kvinde lider af PCO – polysystisk
ovarie syndrom – i mere eller mindre grad. PCO er den hyppigste årsag til
manglende eller forstyrrelse af ægløsningen. Navnet polycystisk Ovarie Sundrom
betyder, at der dannes mange (poly) cyster (et andet ord for ægblærer) i
ovarierne (æggestokkene). Ved tilstanden modnes flere ægblærer hele tiden, men
modningen går i stå, så der ikke danne én stor moden ægblære, hvorfra der kan
løsnes et æg. Kvinder med PCO har et højere niveau af mandligt kønshormon, og
derfor ser man ofte andre symptomer, som øget hårvækst og tendens til uren hud
hos kvinder med PCO. En tendens til overvægt, hvor fedtet er centreret omkring
maven, ses også blandt PCO-patienter. Andre kvinder har ingen nævneværdige
symptomer på PCO. Har kvinden PCO og er overvægtig, anbefales det, at hun taber
sig, fordi fedtet omdanner mandlige hormoner til andre hormoner, som ødelægger
modningen af ægget. |
| • Endometriosis. Endometriosis kan være
en smertefuld og kronisk sygdom. Det menes, at den påvirker 2-4 procent af alle
kvinder. Endometriosis opstår, når dele af livmoderslimhinden også findes uden
for livmoderen i bughulen. Som regel sætter endometriet sig i underlivet, på
æggestokkene og æggelederne. Vævet påvirkes af hormonerne på samme måde som
livmoderslimhinden og vokser frem mod menstruation. I modsætning til
livmoderslimhinden så kan endometriosevævet ikke komme af med blødningen, og i
stedet for at forsvinde ud gennem livmoderen, løber blodet ud i bughulen. Dette
medfører en form for betændelsesagtig tilstand og blodcyster i bughulen, som
kan være meget smertefulde. Endometriose kan nedsætte frugtbarheden. Dette
skyldes oftest sammenvoksninger omkring æggelederne, men der er også andre
årsager. |
| Hos manden er årsagen til ofte dårlig
sædkvalitet, som kan skyldes: |
| • Let til moderat
nedsat sædkvalitet kan ses efter klamydiainfektion eller andre infektioner i
testiklerne eller bitestiklerne. Nedsat sædkvalitet ses også forbigående efter
febersygdomme. |
| • Stærkt nedsat eller ophævet sædcelledannelse
kan være medfødt – evt. på grund af kromosomfejl – eller være opstået på
baggrund af infektion i testikelvævet eller efter cancerbehandling med
kemoterapi. |
| • Stop i de fraførende sædveje kan være medfødt –
for eksempel ved cystisk fibrose – eller skyldes en infektion i bitestiklen,
for eksempel klamydia. |
| • I sjældne tilfælde kan
hormonforstyrrelser med nedsat dannelse af hypofysehormoner og det mandlige
kønshormon testosteron have betydning. |
| Kilder:
Netdoktor, Anders Nyboe Andersen, www.sundhed.dk |
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 19.05.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
