Annonce

Barnets opvækst i skoletiden

Den svære start

Skolegangens begyndelse er for mange børn svær. Overgangen fra at være børnehavebarn til at være skolebarn er stor. Det er måske første gang barnet skal klare sig uden at være sammen moderen, og barnet føler samværet med de mange fremmede børn som en trussel mere end som en chance.

Annonce (læs videre nedenfor)

Barnet ændres i skolealderen

Børn i skolealderen har normalt en stor interesse i at lære en masse og lære mere og nyt hele tiden. Børn suger viden til sig og ophober den. Iagttagelsesevne og hukommelse øges, og evnen til at lære udenad er større end nogensinde. Børns fornemmelse af egen identitet øges, og de bliver bevidste om deres køn.

Kønsroller i skolealderen

Selvom der er sket en vis udjævning af kønsrollemønsteret, er det fortsat drengene, der leger de voldsomme og vilde lege, råber og skriger; mens pigerne foretrækker sjipning, spille bold og lege med dukker. Drenge leger helst med drenge og piger med piger.

Annonce (læs videre nedenfor)

Trives barnet i skolen?

Trives et barn godt i skolen og falder godt til blandt kammerater og lærere, vil de fleste forældre opleve, barnet i en mere rolig og stabil periode. Anderledes og mere besværligt er det for de børn og forældre, der oplever skolestarten som et mareridt. De krav, der stilles til barnet afslører måske, at barnet har sværere ved at klare sig end forældrene umiddelbart regnede med. Tilværelsen opleves ud fra en helt ny synsvinkel. Barnets præstationer sammenlignes med andre børns.

Hvad kan være galt?

Det kniber måske med at følge i undervisningen. Måske pjækker barnet fra skolen en gang imellem og forældrene opdager måske, at deres barn lyver, stjæler eller deltager i hærværk sammen med kammeraterne. Det er måske blot udtryk for usikkerhed eller den svækkede indlæringsevne hos barnet. Det er især læsevanskeligheder. Hvert tiende barn har svært ved at følge det normale tempo i udviklingen af læse- og stavefærdigheder. Børnene har ikke alene svært ved at klare sig i dansk, men de mangler også lysten til at læse i det hele taget. De mister lysten til skolearbejdet, oplever måske sig selv som dumme.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan kan forældre og skolen hjælpe?

I disse situationer hviler der et stort ansvar på såvel forældre som på lærerne. Jo tidligere eventuelle læsevanskeligheder opdages, og de fornødne hjælpeforanstaltninger iværksættes, jo større mulighed er der for at rette op og indhente noget af det tabte. Samtidig med barnets vækst sker der en modning. Og netop et barns modning er et tilbagevendende debatemne mellem forældre og skolen, når tidspunktet for skolestart skal fastlægges.

Stilles der ved skolestart krav til barnet, som det ikke er modent til at klare, skal der en meget stor indsats af energi og tid til for at opnå det resultat, som andre med den fornødne modenhed opnår lettere og tidligere. Det kan betyde, at barnets selvtillid undergraves og dets usikkerhed øges. Og det kan igen være årsag til måske nervøse symptomer med fingersutning, neglebidning, irritabilitet, rastløshed, manglende koncentration og søvnløshed.

Skoletiden er for børn en tid med store, gode og glade udfordringer. Men det er også en tid med mange krav og pligter. De fleste klarer disse udfordringer, mens det for andre børn kan være starten til nervøse og psykiske problemer, som fortsætter senere i livet.

Læs mere om skolestart hos Forældreorganisationen Skole og samfund

Vil du vide mere?

Sidst opdateret: 26.07.2006