 | |
Af Christel Bech, sygeplejerske og Vibeke Manniche, kommunallæge, ph.d.
|
Hvad er bedst?
Cirka 60.000 børn indlægges hvert år herhjemme. Hvert andet barn
oplever på et tidspunkt i sit liv at blive indlagt. Det kan være for både stort
og småt. Man kan i høj grad hjælpe sit barn gennem en indlæggelse ved selv at
være til stede. Det har nemlig stor betydning for barnet, at det ikke er alene,
men sammen med mor, far eller en anden tætknyttet person.
I de senere år har både fagfolk og forældre fået en større
forståelse for, hvor meget det griber ind i et barns liv at være indlagt på
hospitalet. For blot 20 år siden var man ret uvidende overfor, hvor meget en
indlæggelse kan påvirke et barns udvikling og trivsel. Det mest almindelige var
da også, at børn blev indlagt alene. I en lang periode fik forældrene endda at
vide, at de helst ikke skulle besøge deres børn under indlæggelsen, for at
børnene ikke skulle være til besvær på afdelingen med deres gråd og savn.
Når små børn pludselig bliver adskilt fra deres forældre,
reagerer de først meget stærkt med gråd og søgen. Senere, når de savnede
forældre stadig ikke dukker op, bliver de passive og apatiske. Det blev i sin
tid betragtet som et tegn på, at børnene havde affundet sig med situationen, og
de blev 'nemme' børn på afdelingen. Problemet er imidlertid, at disse børn er
blevet skadet, fordi de oplevede et alvorligt svigt. For nogle fik det så
alvorlige konsekvenser, at de resten af livet havde svært ved at knytte stærke
følelsesmæssige bånd til andre mennesker.
I dag har man fået indsigt i disse psykologiske mekanismer, og
det er nu en selvfølge, at forældre bliver 'indlagt' sammen med deres børn, så
den voldsomme oplevelse kan normaliseres så meget som muligt.
|
Hvad kan barnet blive bange for på hospitalet?
Selvom man kan være med barnet på hospitalet under hele
indlæggelsen, er der mange andre ting, der påvirker barnet og kan gøre det
bange. På hospitalet møder barnet mange nye og ukendte ansigter. Pludselig er
der en hel masse mennesker, der kommer hurtigt ind i barnets liv, og det kan
virke overvældende. Prøv hele tiden på at forklare barnet, hvad det er, der
foregår. Det er en god idé at bede personalet om at forklare barnet, hvad der
skal ske, fremfor udelukkende at snakke hen over hovedet på barnet og forklare
det hele til forældrene. Det er vigtigt, at barnet får en sand forklaring. Hvis
man taler sandt, ved barnet, at det kan stole på en. Det er derfor en dårlig
idé at sige til et barn, at noget ikke gør ondt, hvis det ikke passer. Så vil
barnet miste tilliden til det, der bliver sagt, og til den person, der lyver.
På hospitalet er næsten alting anderledes, og det hele er
stressende for barnet. Blot det at spise er anderledes. Der er ny mad, nye
lugte, fremmede lyde og anderledes rutiner. Derfor er det godt at være nær ved
barnet hele tiden, så det føler sig trygt. Nærheden og det at tale og forklare
skaber tryghed for barnet. Det er en god idé at forsikre barnet om, at man er
der hele tiden, og at man ikke går fra det på noget tidspunkt, hvis det er
tilfældet. Hvis man skal afsted, må man så forklare barnet, hvornår man kommer
igen og endelig holde aftalen.
|
Hvordan kan barnet reagere på et hospitalsophold?
Børn kan reagere meget forskelligt. Reaktionerne afhænger blandt
andet af, hvor smertefuldt opholdet er. Nogle børn kommer let igennem et
hospitalsophold og er trygge og tillidsfulde, blot de har deres forældre hos
sig, mens andre reagerer meget kraftigt og måske har mareridt om natten. De
sidste børn kan græde meget, men det er vigtigt, at de får lov til at græde og
udtrykke deres angst. Det er også vigtigt, at man er hos barnet imens og
fortæller det, at man godt kan forstå, at det er bange, men at man bliver hos
det. Det er ofte en god idé at holde det i favnen eller holde det i hånden.
Berøring beroliger.
Voldsomme reaktioner, hvor barnet kaster sig i gulvet af vrede
eller ryster (tantrums), kan også forekomme. Det er vigtigt, at man forsøger at
forholde sig roligt, også selv om det næsten er umuligt. Tal roligt med barnet
og tag det i favnen, hvis det er muligt. Det er angsten for det ukendte, der
får barnet til at reagere så voldsomt. Derfor må man endelig heller ikke skælde
barnet ud, men berolige det og forsikre det om, at man er der og bliver hos
det.
Nogle børn kan gå tilbage på tidligere udviklingsstadier og
begynder for eksempel at sutte på fingrene eller tisse i sengen. Disse
reaktioner viser, hvor bange barnet er og er helt naturlige. Det skal ikke
skældes ud eller have at vide, at det er for stort til den slags. Det skaber
blot mere angst. Vær hos barnet, hold om det og tal med det, så det genvinder
sin sikkerhed. De omtalte reaktioner forsvinder lidt efter lidt, men måske
først helt efter, at barnet er kommet hjem igen.
Der findes også børn, som nægter at spise. De kan trække sig ind
i sig selv og vil ikke have noget med de voksne at gøre. De børn viser, at de
er meget bange, så bange, at de næsten har mistet tilliden til andre mennesker.
Det er meget vigtigt, at de får megen positiv kontakt. De skal tales med,
holdes om, synges for, kildes og leges med, alt hvad man kan tænke sig for at
få dem ud af skallen og ud i livet igen. Hvis det ikke lykkes for forældrene
selv, er det nødvendigt med hjælp fra for eksempel en psykolog.
En del børn kan et stykke tid efter hjemkomsten fra hospitalet
fortsat være plaget af mareridt og måske også være lidt mere ´umulige´ end
ellers. Hvis barnet oplever tryghed, kærlighed og nærvær i hverdagen, ebber det
ud med tiden. Der kan dog godt gå flere måneder.
|
Hvad kan man selv gøre for at gøre barnets hospitalsophold så
godt som muligt?
Hvis man er så heldig, at man kan forberede barnet på
hospitalsopholdet, er det en god idé. Der findes gode børnebøger på
biblioteket, som man kan læse sammen. Man kan også købe et legetøjs 'lægesæt',
så man kan lege nogle hospitalslege. Man må bare være forberedt på, at barnet,
selvom det lægger krop til 'lægeundersøgelser' hjemme, kan reagere helt
anderledes, når det kommer på hospitalet. Det nytter ikke at forvente, at
barnet opfører sig pænt, når det bliver alvor, og man skal ikke skælde det ud
for det. Barnet har oftest ikke kontrol over sine reaktioner. Man må aldrig
true et barn med, at det skal opføre sig ordentligt, spise rigtigt og så
videre, for ellers kommer det til lægen eller på hospitalet.
Man bør også selv forberede sig på, at barnet måske bliver
indlagt. Ved at læse lidt om emnet og ikke mindst tænke forskellige situationer
igennem, er man også bedre rustet, hvis barnet pludselig bliver akut indlagt.
Det er selvfølgelig ikke kun barnet, som risikerer at blive chokeret. Det samme
gør forældrene. Men det kan have en god og afdramatiserende virkning, hvis man
selv forinden og på et fredeligt tidspunkt har sat sig lidt ind i forholdene og
hvordan man bedst hjælper sit barn under en indlæggelse.
Man kan være så meget som muligt hos sit barn på hospitalet. Man
kan i dag blive 'indlagt' sammen med barnet og kan dermed være hos barnet hele
døgnet. Nogle hospitaler har ekstra senge, der bliver kørt ind på barnets stue,
og andre tilbyder madrasser på gulvet. Hvis barnet har en ting, der giver det
tryghed hjemme - for eksempel en bamse eller en sut - er det en god idé at tage
det med.
Man kan lege med sit barn på hospitalet. Al leg kan hjælpe
barnet igennem tiden som indlagt. Det kan bruge legen til at bearbejde de
voldsomme oplevelser. Udvalgte eventyr og historier kan også have en
bearbejdende virkning. -Historier, hvor det ´gode´ sejrer. Man kan også spille
forskellige spil. Det er en god måde at få en tænkepause på, og det skaber
samhørighed. Hvis man har et større barn, kan det være en god idé at leje en
videomaskine eller nogle computerspil, så barnet kan få tiden til at gå. Lad
dog ikke barnet sidde alene ved maskinerne, men vær sammen med det. Tal sammen
om spillene eller filmene, så barnet mærker, at forældrene er interesserede og
tager del.
Man skal altid bede personalet om at forberede barnet på, hvad
der skal ske, hvis de ikke gør det af sig selv. Barnet bliver meget tryggere,
hvis det altid får tingene forklaret. Man kan også bede personalet om at vise
barnet nogle af instrumenterne, så det bliver mere fortroligt med dem og føler,
det har en lille smule kontrol over tingene.
Hvis barnet går i børnehave, kan man undersøge, om børnehaven
har mulighed for at besøge et hospital. På nogle hospitaler er der lavet
'børnedage', hvor børn kan komme på besøg. De bliver vist rundt og får fortalt,
hvordan det er at være indlagt på et hospital, og de får lov at røre ved nogle
instrumenter. Børn bliver ofte mere trygge, hvis de har været et sted før, og
det giver dem en oplevelse af kontrol og sikkerhed.
Læs mere om emnet på hjemmesiden
Børn på hospital.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 28.05.2002
|
| |
|
