 | |
| Skolebørn, kost og motion |
|
|
Af Anette Johansen, cand.
scient. soc., Statens Institut for Folkesundhed
|
Grundlæg sunde vaner
At udvikle sunde kost- og motionsvaner allerede tidligt i
barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom
både tidligt og senere i livet. Sund kost og fysik aktivitet øger desuden
barnets almene trivsel og velvære.
At give sit barn sunde kost- og motionsvaner med i bagagen er
ligeledes vigtigt, fordi sundhedsvaner i mange tilfælde grundlægges allerede i
barndommen og føres ind i voksenlivet. Ikke sådan at vanerne er uforanderlige,
men risikoen for at uhensigtsmæssige sundhedsvaner i barndommen og ungdommen
forsætter ind i voksenlivet er stor.
|
Hvor mange børn er overvægtige?
Forekomsten af overvægt og fedme blandt børn og unge har været
stigende inden for de sidste 10-30 år og er et voksende problem.
Skolebørnsundersøgelsen viser, at hver tiende elev i femte klasse er overvægtig
eller svært overvægtig. I sin simple form drejer overvægt sig om at personen i
en kortere eller længere periode har haft en positiv energibalance, dvs.
indtaget flere kalorier end der er forbrugt.
|
Hvorfor bliver børn overvægtige?
PC, TV og playstation
Den teknologiske udvikling har betydet, at kravene til børns
fysisk aktivitet i hverdagen er blevet markant reduceret i løbet af få
generationer. Antallet af timer tilbragt foran tv, pc eller play-station er
stigende. 73 procent af de tolvårige drenge og 44 procent af de tolvårige piger
bruger dagligt mindst tre timer eller mere foran fjernsynet og/eller computeren
i deres fritid. Bilparken er steget i Danmark. Næsten 200 procent flere børn
bliver kørt til skole i dag end for 30 år siden.
For meget sukker og fedt
Danske børns kost indeholder for meget fedt og sukker og for
lidt kostfibre. Den nationale kostundersøgelse viser, at børn spiser for lidt
frugt og grønt, fisk, groft brød og kartofler, samtidigt med at de spiser for
meget slik og drikker for mange søde drikke i forhold til anbefalingerne for
sund kost. 13 procent af de tolvårige oplyser selv at de spiser slik, chokolade
eller is mindst fem dage om ugen.
|
Hvad bør skolebørn spise?
Frugt og grønt
Frugt og grønt er to komponenter af kosten, som har afgørende
betydning for udviklingen af sygdom. Det anbefales, at børn over 10 år spiser
minimum 600 gram frugt og grønt om dagen, svarede til 6 stykker frugt eller
grønt. Børn mellem 4-10 år anbefales at spise minimum 400 gram frugt og grønt
om dagen.
En undersøgelse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved
Københavns Universitet viser, at de 11-årige danske børn spiser cirka 250 gram
frugt og grønt om dagen, hvilket er under halvdelen af den anbefalede mængde.
Fødevaredirektoratets undersøgelse af danskernes kostvaner viser tilsvarende,
at kun 10 procent af de 11-14-årige lever op til de nationale kostanbefalinger
om at indtage 600 gram frugt og grønt dagligt.
Spar på sukkeret
Det anbefales, at maximalt 10 procent af dagens energiindtag
kommer fra sukker. Hvilket svarer til at et skolebarn må få cirka 45-55 gram
sukker om dagen. Til sammenligning indeholder en halv liter cola eller saft 50
gram sukker og en lille pose matadormiks på 100 gram, 45 gram sukker.
Når et skolebarn har drukket en halv liter cola er der således
ikke mere "plads" den dag til sukkerholdige produkter, så som små
frugtyoghurter, mælkesnitte, kiks, saftevand, kager og slik.
Tre ud af fire danske børn spiser for meget sukker. Over
halvdelen af det kommer fra slik, kager og is og lidt mere end en tredjedel
kommer fra sodavand og saftevand.
Hyppige måltider
Skolebørn bør spise mindst fem gange om dagen og gerne flere
gange, således at blodsukkeret holdes stabilt. Dagens måltider bør fordeles
nogenlunde jævnt henover dagen for at sikre en stabil tilføjelse af energi og
næringsstoffer. Især morgenmåltidet er vigtigt, fordi det om morgenen er lang
tid siden barnet sidst har spist, og blodsukkeret derfor er lavt. Uden
morgenmad bliver børnene hurtigere trætte og ukoncentrerede og kommer lettere i
konflikter. En optimal læring i skole eller daginstitution kræver derfor, at
barnet møder med fyldte energidepoter.
Husk morgenmaden
 |
|
3 gode morgentips
-
Drik mager og hvid mælk for eksempel minimælk skummemælk
eller kærnemælk.
-
Morgenmaden bør som hovedregel bestå af fuldkornstyper.
Vælg havregryn eller andre fuldkornprodukter i stedet for de sukkerholdige og
fuldkornsfattige produkter.
-
Mellemmåltider bør hovedsageligt bestå af frugt, grønt og
fuldkornsprodukter.
|
|
|
Skolebørnsundersøgelsen viser, at hver femte elev i femte
klasse ikke spiser morgenmad på alle hverdage. Og forskning har vist, at børn
kan have svært ved at indhente de næringsstoffer, de har brug for resten af
dagen, hvis morgenmaden springes over. Herudover bliver barnet lettere fristet
til at spise for eksempel fedt- og sukkerholdige snacks i løbet af formiddagen,
hvis morgenmad springes over. Litteraturen tyder desuden på, at indtag af
morgenmad giver en lavere risiko for udvikling af overvægt.
Den nationale kostundersøgelse viser, at morgenmaden rummer
store muligheder for forbedringer, da der oftest spises hvidt brød med sødt
pålæg både til hverdag og i weekenden. Morgenmaden kan forbedres
ernæringsmæssigt, hvis grovere brødtyper oftere er på børns morgenbord, ligesom
chokoladepålæg ikke bør være hverdagspålæg.
|
Dagens sunde måltider
Sund start på dagen:
-
Mager ost, frugt, grønt og kød bør erstatte det søde
pålæg.
-
Havregryn kan med fordel erstatte de sødere og
fuldkornsfattige morgenmadsprodukter som cornflakes, Frosties Cherios og
lignende.
-
Vælg morgenmadsprodukter med maksimalt 15 gram sukker pr 100
gram.
-
Når der drikkes mælk til morgenmad er det oftest letmælk.
Denne type mælk kan med fordel udskiftes med mere magre mælketyper som
minimælk, skummemælk eller kærnemælk.
Sund madpakke:
-
En sund madpakke består af grønt, brød, pålæg, fisk og frugt
- en råvare for hver finger.
De fleste danske børns spiser rugbrød med pålæg til frokost.
Indtaget af frugt og grønt enten som pålæg eller tilbehør er lav, det samme gør
sig gældende for fiskepålæg.
Sundt mellemmåltid:
Danske børns mellemmåltider bidrager med det meste af dagens
sukker, primært i form af søde drikke, slik, chokolade, kager og is. For at
komme sukkerproblematikken til livs bør der især sættes ind over for
mellemmåltiderne, så de bliver sundere.
|
|
Når den lille sult melder sig...
-
Drik vand, og reducer indtaget af søde drikke som
saftevand, sodavand og kakaomælk.
-
Hav altid en skål med friske frugter og grønsager stående
fremme. Så er det nemt lige at snuppe en, når den lille sult melder
sig.
-
Mange børn synes, at grønsager i salat er 'ulækkert'. Lav i
stedet en lille salatbar, hvor børnene selv kan tage de grønsager, som de kan
lide
-
Hold øje med portionsstørrelserne. Man kan også blive
overvægtig selv om maden er sund.
|
|
|
-
Vand bør erstatte saft og sodavand.
-
Indtaget af frugt og grønt bør øges på bekostning af slik,
kager og snacks.
Sund aftensmad
Da aftensmaden bidrager med meget af dagens fedt, er det
vigtigt at reducere de væsentligste fedtkilder (fedt fra mælk, kød, smør og
margarine). Dette kan for eksempel gøres ved at:
-
vælge de lette mælketyper, magert kød
-
forøge mængden af grøntsager i for eksempel
gryderetter.
|
Husk at støtte og gøre det let for dit barn at spise sundt. Dit
barn gør som du gør - ikke hvad du siger, det skal. Børn fortæller for
eksempel, at deres far heller ikke spiser grøntsager til maden og rynker på
næsen af salaten.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 26.08.2008
|
| |
|
broarbejde 
