 | |
Af Karin Kaas, journalist
|
Når børn har ondt i kroppen, kan det have mange årsager.
Det kan være helt uskyldigt vokseværk, overbelastning på grund af
hybermobilitet eller mere alvorlige skader. Men hvornår er det det ene eller
det andet, og hvordan skal man som forælder reagere?
|
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Hvis dit barn klager over smerter i kroppen, skal du først og
fremmest tage det alvorligt. Smerter er kroppens signal om, at der er noget
galt, og børn lyver ikke om deres smerter.
Det siger gigt- og børnelæge Marek Zek, Rigshospitalet, der
samtidig understreger, at der kan være mange forskellige årsager til, at et
barn har ondt et eller andet sted i bevægeapparatet. Det er altså ikke muligt
at give et enkelt godt råd til de forældre, hvis barn klager over, at det gør
ondt.
Men hvis barnet i øvrigt ikke virker sygt, kan man roligt vente
et par dage for at se, om ikke smerten går væk af sig selv, siger han. Gør den
ikke det, eller bliver smerterne værre, så skal lægen se på barnet. Men,
understreger han, har barnet voldsomme smerter, eller er det faldet og har
slået sig, så skal man altså ikke vente. Så er det af sted til lægen straks.
Marek Zek understreger også, at det heldigvis er meget sjældent, at børn fejler
noget alvorligt i bevægeapparatet.
|
Leg og sport
Som forælder skal man først og fremmest sikre sig, at barnet
ikke er kommet til skade og derfor har ondt. Børn kan let komme til at
overbelaste leddene, forvride, forstuve eller brække arme og ben ved leg og
sport. Overbelastning er således en hyppig skade hos børn, der kan opstå,
uanset hvilken sport barnet dyrker. De hyppigste overbelastningsskader opstår i
knæ- og fodled. Typisk klager barnet over smerter nogen tid efter, at
bevægelsen er påbegyndt, og efter en pause på nogle dage forsvinder
smerten.
Idrætsskader er i det hele taget en af de allerhyppigste typer
af skader blandt børn med cirka 32.000, der kommer til skade hvert år, hvoraf
940 bliver indlagt på sygehuset. Tallet stammer fra en analyse af børneulykker
fra Statens Institut for Folkesundhed, der også viser, at børn tegner sig for
35 procent af alle tilskadekomne i forbindelse med idræt.
Og faktisk brækker børn lettere knoglerne end voksne, fordi
deres knogler er mindre stærke, mens de til gengæld har stærkere led og
ledbånd. Det betyder for eksempel, at en forvridning i foden, der hos den
voksne giver en
forstuvning, ofte fører til, at
barnet brækker knoglen.
|
Vokseværk
Den mest almindelige årsag til smerter i arme og ben hos børn er
dog vokseværk. Det rammer mellem 10 til 20 procent af alle børn – overvejende i
alderen mellem 3 og 12 år og lige så ofte drenge som piger.
Man ved ikke, hvorfor nogle børn lider af vokseværk, men
eksperterne er enige om, at det trods navnet ikke har noget med væksten at
gøre. Smerterne falder således ikke sammen med de vækstspurter, børn normalt
har.
Børn vokser ikke lige hurtigt hele barndommen igennem. I to
perioder vokser de særligt meget, nemlig fra 0 til tre år og for pigernes
vedkommende fra 10 til 13 år. Drengenes anden spurtperiode er fra 13 til 16
år.
Vokseværk giver en borende smerte, typisk i den nederste del af
låret, bag på knæet eller på lårets forside. Det kan også gøre ondt i armene,
men det er mest almindeligt, at benene rammes. Det er også typisk for
vokseværk, at smerten ikke bliver værre af, at man trykker på det ømme sted, og
at det heller ikke bliver værre af, at barnet bevæger sig. Som regel starter
smerten sent på dagen eller om natten, og der er ikke noget fast mønster for,
hvor længe det gør ondt. Men det typiske er, at det gør ondt i 10-30 minutter.
Det er også karakteristisk, at vokseværk kommer og går. Der kan være lange
perioder imellem, at barnet har ondt.
Der findes ingen undersøgelser, som kan vise, om barnet har
vokseværk. Lægen stiller diagnosen efter udelukkelsesmetoden, det vil sige, når
han har udelukket andre lidelser i bevægeapparatet.
Der er ikke så meget, man som forælder kan gøre for det barn,
der har vokseværk. Blid massage over det ømme område virker dog lindrende hos
mange børn, og det kan også være nødvendigt at give et mildt smertestillende
middel i de perioder, hvor barnet er hårdest ramt. Men det er klogt først at
tale med lægen om det. Desuden hjælper varme ofte, så en varmedunk kan være en
god idé. Udstrækningsøvelser lige inden sengetid kan også lindre
smerterne.
|
Hypermobile børn
Hyper betyder 'over', og mobil betyder 'bevægelig'.
Hypermobilitet er betegnelsen for den tilstand, hvor
en person kan strække sine led ud over det punkt, hvor led normalt kan
strækkes. Det er ikke en sygdom i sig selv, og børn har generelt mere
bevægelige led end voksne. Men hypermobilitet kan give smerter, fordi leddet
lettere kommer i yderstillinger og bliver belastet de steder, hvor ledbrusken
er tynd. Hvis det sker, siger man, at patienten har hypermobilitetssyndrom
(HMS).
Et tegn på hypermobilitet er, at barnet udvikler sig langsommere
motorisk. Det kan være længere om at lære at kravle og at støtte på fodsålerne
end andre børn.
Ifølge Printo, der er et internationalt netværk af
børnereumatologer, er mellem 25 og 50 procent af alle børn hypermobile.
Symptomerne er smerter efter fysisk belastning og/eller om natten. Det gør
typisk ondt i knæ, fødder og/eller ankler. Hypermobilitet er ofte
arvelig.
Diagnosen hypermobilitet stilles efter en række veldefinerede
kriterier, som for eksempel hvor meget barnet kan bøje leddene. Printo oplyser,
at det sjældent er nødvendigt at behandle børn med hypermobilitet. Det er en
godartet lidelse, som mindskes med alderen. Men det internationale netværk
opfordrer dog forældre til at opmuntre barnet til at deltage i normale fysiske
aktiviteter som leg og sport. Det kan barnet nemlig mere eller mindre ubevidst
vælge fra, fordi det kan gøre ondt, eller fordi barnet ikke føler sig tryg ved
de forskellige aktiviteter, når leddene går deres egne veje.
|
Godt fodtøj
Fysioterapeut Niels Pico Andersen fra Kroppens Hus i Slagelse
har behandlet mange hypermobile børn. Han understreger, at man ikke kan give ét
råd om, hvordan man skal behandle børn, der har løse led. Der er meget stor
forskel fra barn til barn, siger han, og derfor er det vigtigt at forholde sig
konkret til det enkelte barn.
Men én ting har de fleste dog stor glæde af, nemlig gode sko,
der støtter ankler og ben. Det giver barnet den stabilitet, der blandt andet
betyder, at de tør mere, fordi de ikke oplever, at de falder hele
tiden.
Han fortæller også, at eksperterne generelt fraråder hypermobile
børn at deltage i kontaktsport, som for eksempel fodbold og håndbold, men siger
samtidig, at man også her er nødt til at se på det enkelte barn. Hvis det nu er
den eneste fritidsaktivitet, der findes i området, kan det altså være
vanskeligt at afholde barnet muligheden for at være sammen med kammeraterne,
især hvis alternativet er, at barnet bliver inaktivt.
Der er andre idrætsgrene, der egner sig godt til hypermobile
børn. Især ridning, fordi det giver en vældig god træning for ryggen. Også
visse former for svømning er fint, siger Niels Pico Andersen, men igen
understreger han, at der ikke kan gives generelle råd.
|
Børnegigt
Både vokseværk og hypermobilitet er relativt uskyldige lidelser,
der samtidig er meget udbredte. Men der kan også ligge mere alvorlige sygdomme
til grund for smerter i kroppen hos børn. Hvis smerterne er ledsaget af hævede
led, vil lægerne således begynde at tænke i
gigt, fortæller Marek
Zek.
Børnegigt er en samlet betegnelse
for flere forskellige typer ledlidelser hos børn og unge. For at man kan tale
om børnegigt, skal der have været smerter i et eller flere led i mere end seks
uger uden kendt årsag. Afhængig af hvilken type børnegigt, der er tale om, kan
der være symptomer fra andet end led som for eksempel øjne eller
hud.
Man kender ikke årsagen til børnegigt i detaljer, men der er en
slags betændelsesreaktion i leddene og i nogle tilfælde også i bindevævet. For
de fleste typer børnegigt gælder, at piger rammes dobbelt så hyppigt som
drenge. Børnegigt er sjælden. Der er cirka 800 børn med børnegigt i Danmark, og
hvert år får cirka 100 børn stillet diagnosen. Børnegigt kan forsvinde helt
efter en årrække, men børn med sværere grader af sygdommen kan få mén i form af
deforme led, og hos nogle fortsætter gigten med at være til stede også i
voksenalderen.
|
Andre sygdomme
Der er en lang række andre sygdomme, der kan give smerter. Mange
vil være ledsaget af andre symptomer også, og ofte vil barnet også ofte virke
sygt. Det bedste råd, hvis man som forælder er i tvivl om ens barns smerte, er
derfor at gå til lægen. Hvis barnet har smerter i mere end 14 dage, hvis
smerterne bliver stærkere for hver dag, hvis de ledsages af andre symptomer som
feber, halten, tab af appetit og hvis der kun er smerter i det ene ben eller
den ene arm, bør barnet tilses af en læge. Her kan der så blive tale om, at
lægen gennemfører en almindelig undersøgelse, tager
blodprøver, et
røntgenbillede eller en
ultralydsskanning.
|
| Idrætsgrene der hyppigst medfører
skader, fordelt på køn. Antal årligt i Danmark. Beregnet på basis af
Ulykkesregisteret 2000-2004: |
| Idrætsgren | Drenge | Piger
| Total |
| Fodbold | 7000 | 2000 | 9000 |
| Håndbold | 1200
| 2800 | 3500 |
| Gymnastik | 1300
| 2000 | 3300 |
| Rulleskøjter mv. | 1700
| 1400 | 3100 |
| Ridning
| 100 | 2500 | 2600 |
| Basketball | 700 | 600 | 1300 |
| Svømning | 500 | 400 | 900 |
| Ski,
kælk | 460 | 340 | 800 |
| Skøjter | 370 | 390 | 760 |
| Kampsport | 360 | 190 | 550 |
| Motorcykelsport | 450 | 40 | 490 |
| Badminton | 180 | 140 | 320 |
| Ishockey | 240 | 30 | 270 |
| Volleyball | 50 | 170 | 220 |
| Rundbold | 80 | 90 | 170 |
| Hockey | 90
| 50 | 140 |
| Løb | 60 | 80
| 140 |
| Go-cart | 80 | 10
| 90 |
| Atletik | 40 | 40 | 80 |
| Amer.
fodbold | 70 | 10
| 80 |
| Dans | 15 | 65 | 80 |
| Tennis | 50 |
30 | 80 |
| Cykelsport (løb) | 55
| 15 | 70 |
| Kilde: | Statens Institut for
Folkesundhed, Center for Ulykkesforskning |
|
| Idrætsskader fordelt på køn og
læsionstype. Ulykkesregisteret 2000-2004 i procent: |
| Læsionstype | Drenge
| Piger
| Total |
| Kvæstelse, blå
pletter | 36.2 | 39.4 | 37.8 |
| Forvridning,
forstuvning | 24.8 | 28.4
| 26.6 |
| Brud | 23.5 | 20.7 | 22.2 |
| Åbent
sår |
8.0 | 4.3 | 6.2 |
| Sene/muskellæsion | 2.4
| 2.3 | 2.3 |
| Hudafskrabning | 1.7 | 1.7 | 1.7 |
| Hjernerystelse |
1.6 | 1.6 | 1.6 |
| Ledskred | 1.2 | 1.1 | 1.1 |
| I
alt årligt cirka | 17.000 | 15.000 | 32.000 |
| Kilde: | Statens Institut for
Folkesundhed, Center for Ulykkesforskning |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 05.02.2009
|
| |
|
Abort eller en sen efternøler... 
