 | |
| Min datter er en stor slikmund! Hvordan kan jeg hæmme hendes søde tand? |
|
|
Spørgsmål:
Jeg har en datter på 3 år. Hvis der er slik, kager sodavand
eller andet usundt på bordet, viger hun ikke fra det før alt er væk. Det gælder
også, når vi er ude, og når vi har gæster. Det er lige meget om der er andre
børn, som leger sammen og ikke hænger hos de voksne. Hun står som en lille
hund, og får hun nej, græder og skaber hun sig helt hysterisk. Hun har altid
fået og er aldrig blevet snydt. Det er efterhånden et temelig stort problem og
til stor diskution mellem hendes far og jeg, hvad vi skal gøre ved det.
Det er heller ikke særlig rart over for andre, for det skaber en
dårlig stemning for alle. Jeg synes også det er synd at hun altid får skæld ud
især når andre ser og høre det. Vi har prøvet at tale med hende om det, før vi
skal nogle steder og før vi får gæster, at man plager ikke og at man også skal
lege med de andre børn, og hun skal nok få, når vi andre også skal have.
Hvis vi skal til fødselsdag, ved hun, der er lagkage, og så
rører hun sig ikke ud af flækken før lagkagen er kommet på bordet. Hun kan
sidde og spørge til lagkagen hele tiden, og ofte servere folk den, før de havde
tænkt sig p.g.a. hende. Det er blevet en dårlig joke blandt familie og venner,
at når min datter kommer skal tingene bare på bordet. Hun er ikke for tyk, men
har bestemt anlæg for det, og så gør det det ikke bedre med en meget sød tand.
Håber at I kan give et godt råd.
|
Svar:
Kære spørger
Her er lidt hjælp til at tackle din datters søde tand. Allerede
i småbørns alderen skal børn lære grundlæggende sunde kostvaner og lære at
omgås mad på en både naturlig og hensigtsmæssig måde. Det er dit ansvar som
forældre at lære dit barn det! Slik, kager og sodavand er ikke noget børn har
behov for, til at vokse og udvikle sig. Det skal man helt undgå i hverdagen.
Når der så er fest som f.eks. fødselsdag som du skriver, så skal
du sikre dig, at din datter har spist noget ordentligt mad forud for det
tidspunkt, hvor de søde sager kommer på bordet. Er din datter småsulten, vil
hun ikke vige fra bordet, og hun vil stille sulten ved at spise sig mæt i de
søde sager.
Du kan sagtens lære hende at spise en halv eller en hel rugbrøds
mad inden lagkagen serveres. Når I er på besøg, kan du have en lille madpakke
med til hende med noget, som du ved hun plejer at spise. Hvis ikke hun vil
spise rugbrødet, vanker der heller ikke noget lagkage bagefter! Dette er ikke
til diskussion. Hverken mellem dig og din datter, dig og din mand, eller dem I
besøger. Du sætter dagsordnen for din datters mad (og kostvaner). Det hjælper
ikke at tale med hende om det, inden I skal i byen, hun er ikke gammel nok til
at kunne overskue konsekvenser eller forholde sig til noget hypotetisk. Du må
altså vise hende vejen, og hvordan man opfører sig omkring mad, uanset om det
er sødt eller ej.
I kan også arbejde med det hjemme. Når I en gang imellem holder
fest med søde sager på bordet, vil jeg anbefale, at din datter får alt det på
sin tallerken fra starten, som hun må få. Derefter får hun ikke mere selvom
alle skåle ikke er tomme. På den måde kan hun se og lære, at bordet ikke
nødvendigvis skal støvsuges for spiselige ting. Når det har fungeret godt et
par gange, kan I går over til, at hun selv kan tage af skåle eller fade. Først
så meget som hun må få af én gang og efter endnu et par succesoplevelser, kan
hun selv tage flere gange. I skal som forældre sige stop, og hjælpe hende på
den måde, for det kan hun ikke selv administrere endnu.
Du og din mand skal være enige om strategien for at tackle disse
situationer og loyale overfor hinanden i situationerne både hjemme og ude -
ellers kan din datter fornemme det, og så vil hun blive forvirret og ikke
forstå, hvad I egentlig mener. Prøv i øvrigt ikke at have så meget direkte
opmærksom på din datter i disse situationer, men skab en hyggelig stemning
omkring bordet. Denne strategi vil langsomt have en positiv effekt på hendes
adfærd omkring de søde sager, men også på hendes fremtidige forhold til
spiselige ting. Og det er i virkeligheden det vigtigste. Held og lykke.
Med venlig hilsen Anne Brødsgaard Sundhedskoordinator
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.11.2003
|
| |
|
