 | |
| Tvangstanker, medicin & graviditet - hvad gør jeg? |
|
|
Spørgsmål:
Jeg har de sidste fem år lidt af en stress-relateret sygdom, som
giver sig sig til kende ved tvangstanker- og handlinger. Benyttede i to år
seroxat, som var nyttigt. Nu har jeg for et halvt år siden stoppet på seroxat
og går en gang om ugen til kognitiv terapi. Det er klart effektivt, men, men
ved at en fysisk og især psykisk belastning fremkalder stress og derved udløser
en stor angst.
Jeg vil gerne være gravid om ca et års tid,og har mange
bekymringer både for om jeg kan klare graviditeten(psykisk) og er allerede ovre
i katastrofe tanker omkring fødslen...er der evt. nogle af de klassiske eller
nyere antidepressive lægemidler, som kan anvendes under graviditet? og hvornår
skal jeg påbegynde dem i så fald? Er det bedst at man prøver at gå graviditeten
igennem uden, og hvis man så i sjette måned, får det skidt kan man så begynde
på antidepressivt? Hvad kan langtidsbivirkningerne være for det ufødte barn?
Ved du om man har dokumenteret erfaring med et specifikt antidepressivt
produkt?
|
Svar:
Kære Spørger
Det er godt, at du har god effekt af din terapi mod tvangstanker
og -handlingerne (OCD). Du véd nu, at medicin kan hjælpe dig, men også at du så
at sige ved din egen tankes kraft kan holde symptomerne nede. Det er en meget
vigtig erfaring du har gjort!
Det er typisk, at du får opblussen i din angst ved forskellige
belastninger. Desværre er graviditet også kendt for også at kunne få
tvangstanker til at forværres. Lider man af panikangst vil det ofte bedres,
mens man er gravid, men det forholder sig af en eller anden grund modsat med
OCD. Men det behøver jo ikke at gå sådan med dig! Din store fordel er jo dels
at du kender symptomerne(det allerværste er, når man ikke ved, hvad der rammer
en, og hvordan det vil udvikle sig) og som sagt, du ved at der findes hele to
effektive behandlinger mod ondet.
Jeg ser flere muligheder. Hvilken du skal vælge, afhænger af
flere ting, som ikke er oplyst og det skal du helst drøfte igennem med din
behandler (hvis det er en psykiater), som kender dig.
1) Du fortsætter med den kognitive terapi og forværres dine
symptomer efter du er blevet gravid, kommer du hurtigtst muligt i behandling.
Dog helst så sent i graviditeten som muligt for at mindske en mulig påvirkning
af dit barn.
2) Forværres dine symptomer før graviditeten, evt. fordi disse
bekymringer tager overhånd, skal du drøfte med din behandler om det er en ide
at starte medicinsk behandling igen. Ofte vil man dog kunne få slået
sygdomommen ned vha. kognitiv terapi alene, men jeg har bestemt haft gravide
kvinder i terapi, hvor det alene desværre ikke var nok.
Hvis man skal behandle en gravid kvinde med medicin, er det
altid en meget alvorlig sag, hvor man nøje skal opveje risici for moderen og
barnet ved ikke at behandle med risici for barnet ved at behandle. Hvis
sygdommen ikke er alvorlig, er det ikke rimeligt at løbe nogen risiko for
uheldig påvirkning af barnet, uanset hvor lille den risiko måtte være, men
angst og OCD kan være svære sygdomme, som kan udvikle sig til egentlige
depressioner. Sådanne sygdomme kan gøre, at ens barn udvikler sig dårligere end
det ellers ville gøre.
Helt generelt kan man sige, at der efterhånden er over 1.000
børn verden over, der er blevet født, efter at deres mor har været i
antidepressiv behandling med fluoxetin (andre stoffer er formentlig lige så
gode, men der har man bare ikke så omfattende erfaringer, som man har med netop
dette stof). Disse undersøgelser tyder ikke på, at barnet tager skade, hverken
med hensyn til spontane aborter eller øget forekomst af misdannelser. Problemet
er imidlertid, at både aborter og misdannelser forekommer ret hyppigt fra
'naturens side'. Derfor kan man ikke udelukke, at for eksempel sjældne
misdannelser kan forårsages af behandlingen, men netop fordi de er sjældne, er
ingen måske opmærksomme på dem. Der er ikke nogen, der ved, om behandlingen kan
påvirke børnene på langt sigt, men der er ikke noget, der tyder på det i de få
undersøgelser, der er lavet til dato.
På den anden side kan en svær OCD eller depression i høj grad
påvirke barnet, så man for en tid bliver ud af stand til at passe det. Endelig
kan man sige, at jo senere man behandler i graviditeten jo bedre for fostret.
For dets forskellige organer bliver grundlagt i første tredjedel af
graviditeten, og hjernen udvikler sig i næste tredjedel.
Hvis din nuværende behandler ikke er psykiater, er det en
mulighed, at du bliver henvist til sådan een. Jeg har fx haft flere gravide i
min konsultation, som bare har ønsket en eller to gange, til at drøfte disse
problemer. Det giver dels en stor beroligelse dels betyder det jo, at skulle de
få det dårligere, kender jeg dem (og de mig) og de kan hurtigt komme i
medicinsk eller psykoterapeutisk terapeutisk behandling igen. Ofte har det så
efterfølgende vist sig ikke at være nødvendigt. Jeg har skrevet en længere
artikkel om disse ting på min hjemmeside om fødselsdepressioner.
Venlig hilsen
Poul Videbech
psykiater
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.10.2003
|
| |
|
Hjælp skal ha fjernet mandler...
