 | |
| Øgede angstsymptomer ved rygestop - er de blivende eller forbigående? |
|
|
Spørgsmål:
Jeg sluttede med at ryge den 21. oktober 2002. De sidste to
måneder har jeg bemærket en væsentlig øgning af den angst (depression?), som
jeg har slidt med de sidste tre til fire år. Jeg går ud fra, at dette skyldes
rygestoppet. Mit spørgsmål er: Er denne øgning definitiv, eller kan jeg
forvente, at det er et forbigående fænomen? Om det er forbigående, kan De da
sige mig, om det er noget, som er langvarigt?
|
Svar:
Kære spørger
Først og fremmest tillykke med, at du er blevet røgfri.
Der er desværre nogle rygere, som efter et ophør får øget angst
og/eller depressivt lignende symptomer i lighed med det, du beskriver. I langt
de fleste tilfælde er der tale om et forbigående fænomen. Så sagt med andre ord
har du sandsynligvis tiden med dig. Det er umuligt at sige præcist, hvor længe
det vil tage, dog har jeg aldrig hørt om nogen, hvor det ikke var gået over
efter højest et år, og langt de fleste føler, at de er på den anden side senest
seks måneder efter rygestoppet.
I enkelte tilfælde kan rygestop udløse en ?ægte? klinisk
depression, hvor man for eksempel ikke magter at klare almindelige daglige ting
som at gå på arbejde eller blot stå ud af sengen. Kun ganske få udvikler en
egentlig behandlingskrævende depression i forbindelse med et rygestop - men det
forekommer. Er du i tvivl, må du kontakte din praktiserende læge.
Tristhed kan være en almindelig del af abstinenssymptomerne, men
der kan også være andre årsager til, at man bliver ked af det. Tristheden kan
ofte komme som en uventet efterreaktion, når den første stolthed og begejstring
har lagt sig, og livet som eks-ryger begynder at blive hverdag. Selvom man var
motiveret for at holde op og står fast ved sin beslutning, savner man alt det
gode ved cigaretterne.
For mange har rygningen været en del af identiteten siden
teenagerårene, og man skal pludselig lære sig selv at kende som voksen uden at
ryge. Har man før brugt cigaretterne til at tackle svære situationer, for
eksempel hvis man var ked af det, stresset, irriteret eller andet, kan det nu
være svært at bære de samme følelser uden at kunne tage en cigaret.
Måske har man nærmest lagt låg på sine følelser ved hjælp af
rygningen, og derfor skal man vænne sig til, at de opleves mere intense.
Det kan også medvirke til tristheden, når personerne omkring en
har vænnet sig til rygestoppet og måske glemmer at give ros, støtte og
anerkendelse. En følelse af at ingen kan sætte sig ind i ens situation ? for
eksempel hvor meget man savner at ryge ? kan gøre ondt værre. Derfor er det en
god idé at finde nogle enkelte mennesker, man kan snakke med i stedet for at
isolere sig. I de mørke øjeblikke er det også vigtigt at huske, at det er helt
normalt at blive ked af det, men at det ikke varer ved.
I stedet for at bebrejde sig selv, at man oplever et savn, kan
man se på rygestoppet som en vigtig omvæltning i livet. En omvæltning der på
nogen måder rummer et tab, og som det kræver tid at vænne sig til og acceptere.
Hvis man har forbundet cigaretterne med hygge, pauser og
belønninger, men overhovedet ikke synes, at noget kan erstatte dem, virker
fremtiden uoverkommelig. Derfor er det vigtigt at finde nye måder at være god
ved sig selv, mens man gradvist lærer at omstille sig. For eksempel tage et
varmt bad, spise lækker frugt, høre god musik, bruge penge på små gaver og så
videre. Listens indhold afhænger af, hvem man er - det vigtige er at sørge for
at skabe små daglige lyspunkter, og frem for alt undgå at være for hård ved sig
selv.
Alt i alt må du se på rygestoppet som en vigtig omvæltning i
livet. En omvæltning der på nogen måder rummer et tab, og som det kræver tid at
vænne sig til og acceptere. Dette er også ensbetydende med en psykisk
omstilling, og indtil den omstilling er blevet en realitet, kan humøret godt
svinge. På lang sigt er man dog på vej mod at få et bedre humør og mere psykisk
overskud. Det er vigtigt at holde fast i, at den ændring, der lige nu virker
stressende, vil ?give pote? længere fremme i tiden. Det du oplever, er noget
som mange andre end dig går igennem, og de kommer ud på den anden side ? ofte
bliver de samtidig klogere på sig selv og livet.
Som oftest bliver rygestop kædet sammen med at kunne føre til
angst og depression, men nyere forskning tyder på, at rygning måske i første
omgang er med til at udløse dette. Således peger nyere amerikanske
undersøgelser på, at cigaretrygning øger risikoen for angstlidelser hos unge.
For eksempel er 688 unge blevet interviewet som 16-årige og som 22-årige, og
her er der krydschecket for variabler som alder, køn, nervøsitet, problemer i
barndommen, alkohol/stofmisbrug, samt ængstelse og depression, som allerede var
tilstede i teenagerårene. Undersøgelsens resultater tyder på, at cigaretrygning
øger risikoen for angstlidelser hos unge. Sagt med andre ord kan rygning, måske
ved at stresse kroppen og mindske ilttilførelsen, være en udløsende faktor for
angst samtidig med, at mange i en overgangsfase, hvor de afvænnes, oplever øget
angst.
Et af de bedste redskaber til at kontrollere angst er
vejrtrækningen. Rygning kan give en dyb og rolig vejrtrækning, når man er
nervøs/urolig og tænder en smøg, men den dybe vejrtrækning kan også opnås (og
med bedre resultat) uden at ryge:
Prøv at trække vejret dybt, mens du langsomt tæller til fire og
mærker at luften kommer helt ned i maven, hold så vejret, mens du i samme tempo
igen tæller til fire, og ånd så langsomt ud gennem næsen, mens du igen tæller
til fire. Gentag øvelsen til uroen er væk eller under kontrol.
Som sagt har du måske, som så mange andre rygere, brugt
cigaretterne til at regulere følelser. Røgen kan bruges til at lægge låg på
nogle følelser, som vi ikke ønsker at forholde os til, for eksempel vrede,
tristhed eller uro. Uden cigaretten som filter i disse situationer skal man til
at lære forfra - altså takle sit følelsesliv, uden den mulighed man ellers har
haft for at regulere med røgen. Dette kan tage lidt tid, hvilket måske ikke er
så overraskende, når man tager i betragtning, at de fleste rygere rent faktisk
ikke har voksne erfaringer i for eksempel at takle vanskelige situationer uden
røgen at ty til.
Endelig vil jeg også pege på den mulighed, at du kan tale med en
psykolog i dit lokalområde. Det kan ofte være en god hjælp til at takle angst
og depression. Måske din læge kan give dig en henvisning, eller du kan ringe
til Dansk Psykologforening på tlf.: 35 26 99 55. Her kan man sende dig en liste
med godkendte terapeuter i dit lokalområde. Du kan også ringe gratis til
Stop-liniens rådgivning og tale med en rådgiver om rygestop og eftervirkninger
på tlf.: 80313131.
Med venlig hilsen
Torsten Sonne, cand.psych
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 27.03.2003
|
| |
|
Bofællesskab
