 | |
| Hvordan kan jeg hjælpe min far? |
|
|
Spørgsmål:
Da min far blev 70 år fik han, hvad jeg vil kalde en
aldersdepression. Han har muret sig inde i sin lejlighed, han spiser næsten
ingenting han glemmer hele tiden, har næsten ingen energi og han søger både
medlidenhed og skubber samtidig folk fra sig.
Han har været indlagt på den lukkede i få dage og betragter
dette som en straf fra sin egen læge, hvilket gør at han ikke længere tør søge
hjælp den vej af frygt for at blive indlagt igen. Jeg kan ikke forstå, at han
ikke har fået anti-depressiv behandling af sin læge.
|
Svar:
Kære spørger
Det kan godt tænkes, at din far har en depression. Meget i
historien tyder på det: han isolerer sig, spiser næsten intet, har ingen
energi, og det lyder også til at han er forpint af sin situation. Hans
glemsomhed kan skyldes depressionen, sådan er det ofte hos ældre deprimerede,
men symptomerne kan også skyldes andre sygdomme. Det er derfor meget vigtigt,
at han bliver grundigt undersøgt (hvis ikke det allerede er sket) inden evt.
antidepressiv behandling. Hvis sygdommen er kommet gradvis og snigende kunne
man tænke på visse demenssygdomme ("forkalkning"). Nogle af disse sygdomme kan
jo behandles, men det kræver nøje udredning.
En hastigt udviklet tilstand kunne også skyldes små blodpropper
i hjernen og det er også vigtigt at finde ud af, fordi man så måske kan
forebygge at det bliver værre.
Endelig skal man undersøge for visse stofskiftesygdomme og
b-vitaminmangel, fordi de let kan behandles. Det lumske er, at alle disse
sygdomme nemt kan kompliceres af en depression oveni, så de udelukker ikke
hinanden.
En depression, der opstår for første gang sent i livet (dvs.
efter 50-års alderen) kræver meget grundig undersøgelse for alle disse ting.
Man må aldrig slå sig til tåls med at det høre med til det at blive gammel!).
Derfor var det faktisk en god ting, at din fars læge indlagde din far på
psykiatrisk afdeling. Dels kan man der bedst tage hånd om hans situation og
lindre hans pinsler, dels er man (i hvert fald på større afdelinger) opmærksome
på at undersøge netop de tilstande og sygdomme, som jeg nævner ovenfor.
Desværre blev din far udskrevet alt for hurtigt. Hvorfor?
Forlangte han sig selv udskrevet? Fik de sat nogle undersøgelser igang inden?
Det er godt, at du bekymrer dig om din far! Hvis jeg var dig,
ville jeg tage kontakt til hans egen læge og drøfte disse ting med ham. Nogle
af undersøgelserne kan laves ambulant og det ville din far måske godt gå med
til. Hvad stod der i papirerne fra psykiatrisk afdeling, som lægen har fået?
Måske skulle man indlægge ham igen?
Hvis du har mod på det har Nils Christian Gulmann skrevet en
fremragende bog om ældres psykiske lidelser (Gerontopsykiatri). Der vil du
kunne finde et kapitel om disse ting.
Venlig hilsen
Poul Videbech, psykiater
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.04.2004
|
| |
|
Removyl VIRKER IKKE
