Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Depression

Lysbehandling og depression

Lysbehandling kan mindske symptomerne på vinterdepression eller anden depression. Læs mere om lysbehandling her.


Opdateret: 21. November 2022

Hvad er lysbehandling?

Lysbehandling er effektivt ved vinterdepressioner © cet.org

Lysbehandling er en efterhånden veletableret behandling af både depression og vinterdepression og kan også forsøges ved vanskelig behandlelig depression.

Behandlingen går ud på at sidde foran specialkonstruerede lysapparater, som giver lys med høj intensitet. Behandlingstiden er ofte en halv time til en time, hvor man sidder foran lysapparatet i en afstand på mellem 30 og 50 centimeter afhængigt af lampens styrke.

Lysbehandling løfter humøret, stabiliserer døgnrytmen og giver mere energi, så vinterdepressionen eller anden form for depression bliver mindsket. Lysbehandling kan derfor også bruges til at forstærke effekten af antidepressiv medicin.

Hvis man har mistanke om, at man lider af depression eller anden psykiatrisk sygdom, er det tilrådeligt, at man kontakter sin læge, før man starter behandlingen.

Hvordan virker lysbehandling på depression?

Lysbehandling virker ved at sikre en tilstrækkelig mængde lys til, at de systemer i hjernen som regulerer humør, energi og søvn kan fungere optimalt.

Da vi i Danmark er udfordret af korte dage og lavt indendørs lysniveau om vinteren, og da vi kun i ringe grad kommer ud i dagslyset bliver lysintensiteten ofte for lav til at sikre en god døgnrytme, humør og energi. Dertil kommer, at der er stor individuel forskel på, hvor meget lys vi skal have for at fungere optimalt.

Ved depression beror effekten både på en direkte og indirekte effekt. Den direkte effekt virker via forbindelser fra specialiserede synsceller i nethinden (ipRGC) til centre i hjernen, som er ansvarlige for symptomerne på depression.

Den indirekte effekt sker også via disse synsceller men via regulering af det indre ur. Denne regulering af det indre ur bevirker en stabilisering og ofte en fremrykning af døgnrytmen, så man kan falde i søvn og vågne tidligere, hvilket i sig selv også har en antidepressiv effekt.

Søvn

Søvnrytmen er tæt forbundet med døgnrytmen, som primært reguleres af lys. Det er således hovedsageligt lysets påvirkning, som gør, at vi omstiller os til en ny døgnrytme efter rejser på tværs af tidszoner.

Lyset stiller vores indre ur (SCN), som ligger i hypothalamus i hjernen, og som signalerer til koglekirtlen om produktion af hormonet melatonin. Melatonin virker dels søvndyssende, men er også ansvarlig for reguleringen af vores døgnrytme og dermed søvn. Koglekirtlens produktion af melatonin hæmmes af lys, således at der i dagslys slet ikke bliver produceret melatonin. Produktionen starter på et, for den enkelte, specifikt tidspunkt om aftenen, ofte klokken 20.00, og vil hæmmes af for meget, navnlig blåt lys, som dermed kan forstyrre søvnen.

Energi og serotonin

Man ved at lyset øger energiniveauet, og at lysmængden spiller ind på reguleringen af signalstoffet serotonin i hjernen. Lyset får en særlig type celler inde i øjet til at give besked til hjernen om reguleringen af serotonin herunder tilpasning til årstiden. Reguleringen af serotonin er ansvarlig for, at vi har et normalt humør og energi, og et dårligt reguleret serotoninsystem kan føre til depression.

Lysterapi er således godt for at:

  • Behandle depression
  • Stabilisere og fremrykke døgnrytmen
  • Give mere energi

Hvilke former for depression kan behandles med lys?

Undersøgelser har vist, at lysbehandling både virker på vinterdepression og andre former for depression både alene og i kombination med medicin. Lysbehandling gives på samme mådes. Dog skal man ved depression som led i bipolar lidelse være opmærksom på, at lys kan fremkalde en manisk tilstand.

Efter aftale med ens læge eller psykiater kan man derfor forsøge at kombinere disse behandlinger.

Hvornår på dagen gives lysbehandlingen?

Lysbehandlingen bør tages om morgenen eller i det mindste først på dagen. Lysbehandlingen vil gøre det lettere at komme op om morgenen, og ved vinterdepression reduceres søvnlængden ofte noget. De fleste med vinterdepression er mere trætte og sover længere, og derfor passer lysets virkningsmekanisme rigtig godt på symptomerne. Et alternativ til lysbehandling er at komme udenfor. Der er altid tilstrækkeligt lys fra dagslyset til at stabilisere vores humør og søvn. Derfor antager vi, at en halv til en time udenfor svarer til behandling med en lyslampe.

Hvor længe varer lysbehandlingen?

Vinterdepressioner behandles ofte i hele sæsonen, selvom nogle undersøgelser har vist, at to ugers behandling kan være tilstrækkeligt.

Ved lysbehandling som tillæg til medicin ved depression uden sæsonvariation vil seks til otte ugers behandling ofte være tilstrækkeligt.

Hvilke principper er der for lysbehandling?

Hvor lang tid, man hver dag skal tage lysbehandling, afhænger blandt andet af lysstyrken på apparatet. Der regnes med, at 30 minutter ved 10.000 lux svarer til to timer ved 2.500 lux (lux er måleenheden for lysstyrke, og 10.000 lux svarer til sollyset midt på dagen).

De fleste kan opnå effekt af behandlingen med 10.000 lux i 30 minutter. Nogle personer vil have brug for længere tid, mens andre muligvis kan klare sig med mindre.

Lysapparatet skal have en stor skærm, og lyskilden skal være afskærmet med et filter (ofte en plastik skærm) for at forhindre ultraviolet lys og for at give et mere blødt lys. Man behøver ikke at se direkte ind i lyset hele tiden, men kan med fordel læse, således at lyset fra lampen reflekteres via papiret ind i øjnene.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Er der bivirkninger af lysbehandling?

Lysbehandling har få bivirkninger. Enkelte klager over ubehag i øjnene og hovedpine. Disse problemer ses specielt de første dage med behandling. Der er ikke rapporteret om alvorlige skader på øjnene. Har man øjensygdomme, eller har man tidligere haft det, bør man dog kontakte øjenlægen, før behandling igangsættes. Ellers bør alle bivirkninger, som eventuelt opstår under lysbehandlingen, rapporteres til lægen, eller den som har startet behandlingen.

Lysbehandling kan medføre udslæt ved brug af visse medikamenter.

Alle anbefales at opsøge læge eller andet professionelt sundhedspersonale, før der startes på en lysbehandling. Husk at lysbehandling kan være skadelig ved enkelte sygdomme og ved brug af visse medikamenter.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.