 | |
| Jeg er så nervøs før jeg skal i skole at jeg kaster op. |
|
|
Spørgsmål:
Når jeg skal i skole, dyrke sport, eller i byen, får jeg altid
enormt mange sommerfugle i maven, det lyder måske ikke så slemt, men det
afholder mig fra at tage næring til mig, da jeg kaster det op igen hvis jeg
forsøger.
Nogengange inden jeg skal i skole f.eks. kaster jeg op ligeså
snart morgenmaden kommer på bordet. Hvis jeg skal til fodbold, bliver jeg så
nervøs at jeg igen ikke kan spise noget, nogengange hele dagen. Jeg går hele
tiden og siger til mig selv at jeg ikke skal være nervøs, for jeg ved da godt
at der ike er noget at være nervøs over, men det hjælper ikke.
Jeg er så træt af, ikke at kunne yde en ordentlig præstation i
skolen, på grund manglen på morgenmad. Men sommerfuglene i min mave kommer
altså når jeg skal bare det mindste udenfor huset...!
|
Svar:
Jeg tror dine problemer hænger sammen med den sygdom der hedder
Social fobi.
Social fobi er en tilstand, hvor man er overdrevent bange for
kritik og lignende fra andre mennesker, hvilket medfører, at man isolerer sig
og undgår de situationer, som man frygter. Ofte har man meget lav selvtillid,
kan være bange for at komme til at rødme i forskellige situationer eller ryste
på hænderne, have opkastnings- eller vandladningstrang. Nogle gange kan der
ligefrem komme egentlige angstanfald, som man ser det ved den sygdom, der
hedder panikangst. Sygdommen skal have stået på i gennem længere tid og der er
en glidende overgang fra social fobi til mere almindelig generthed. Det, der er
det afgørende er, at hvis tilstanden medfører, at der er en masse ting, man
ikke kan, som man gerne vil, evt. forringer ens mulighed for udøvelse af sport
eller tage sig en uddannelse eller lignende, så må man betegne det som en
sygelig tilstand, som man bør forsøge at få hjælp til at gøre noget
ved.
Man har kun været opmærksom på sygdommen i ret kort tid, men den
har selvfølgelig eksisteret altid. Tidligere har man bare været tilbøjelig til
at slå det ind under almindelig generthed samt opfatte det som en tilstand, som
man måtte lære at leve med, men som utvivlsomt har medført, at mange mennesker
slet ikke har udnyttet de evner, som de egentlig har haft. Det er det, der er
det triste ved denne tilstand. Den rammer ofte følsomme, begavede og kreative
mennesker, som så bliver forhindret i at udfolde sig pga. deres angst.
Samtidigt rammer den også mennesker, som stiller meget store krav til sig selv,
krav, der er så store, at de slet ikke har en chance for at leve op til dem og
det er måske lidt det du lider under.
Sygdommen kan behandles både med samtaler eller medicinsk. Der
findes så svære og invaliderende tilstande, at man ikke kommer udenom medicinsk
behandling. Uanset hvilken form for behandling, man vælger, kan det føles som
et få et helt nyt liv, når man pludselig bliver i stand til at gøre en masse
ting, man tidligere har været bange for at gøre eller som har givet én
forskellige legemlige symptomer.
Jeg vil derfor anbefale dig i første omgang at snakke med din
egen læge om det og derefter blive henvist til psykiater, som kan behandle både
med samtaler og medicin. En anden mulighed er en henvisning til psykolog eller,
hvis man er studerende, så at henvende sig i Studenterrådgivningen, som også er
vant til at håndtere den slags problemer.
Du kan læse mere om det i en glimrende bog skrevet af psykologen
Esben Hougaard. Den hedder "Kognitiv behandling af angst og
panik", og udkom på Dansk Psykologisk forlag.
Venlig hilsen
Poul Videbech
Psykiater
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 25.8.2000
|
| |
|
Bofællesskab
