Annonce
Psykiske problemer
Jeg har problemer med at sige navnet på de mest simple ting.
Spørgsmål:

Jeg har problemer med at sige navnet på de mest simple ting hvis jeg f.eks. skal sige til min kærste at han skal hente et glas vand kan jeg måske ikke sige ordet glas selv om jeg har ordet i hovedet så kan jeg ikke sige og jeg går helt i panik og må forklare at det er den der som man putter vandet i og det er da en længere forklaring end blot at sige glas. Men det er blevet værre her på det sidste og det er flere gange om dagen nu, og det er med alle mulige ord ikke kun ordet glas. jeg ved ikke om det er normalt, men det er frygtelig træls jeg syntes ikke jeg ville være bekendt at spørge min egen læge hvis nu det er helt normalt

MVH Lone

Svar:

Tak for dit spørgsmål.

Det er helt normalt at man ind imellem kan have svært ved at finde den rigtige betegnelse for et ord.

Dog kan man se det i forbindelse med blodpropper i hjernen- som dog vil give yderligere symtomer så det er der ikke noget der tyder på at du har. Ved blodpropper kan man få påvirklet talen på 2 forskellige måder. I nogle tilfælde kan man som du beskriver det have svært ved at finde den rigtige betegnelse for en ting. Dette kan gælde visse ting eller være mere generelt. Man har ingen problemmer med at forstå hvad der bliver sagt til en. I andre tilfælde kan man ikke forstå hvad der bliver sagt men kan godt selv tale. Dette kan være meget generende for ens omgivelser som fx stiller et spørgsmål og bliver svaret med ren ordsalat. I svære tilfælde kan de 2 former ses i kombination og man vil så være helt invalideret hvad angår sprogfunktionen. Som sagt ses dette oftest i kombination med fx lammelser så der er ikke noget der tyder at dette er årsagen i dit tilfælde.

De venligste hilsner

Claus Madsen, speciallæge i neurologi






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 17.5.2001

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark