Annonce
Hvordan tager jeg på?
Spørgsmål:

Ja, jeg ville bare spørge hvordan jeg tager på. Jeg spiser så godt jeg kan men kan ikke tage på, jeg spiser alt fra burgere til grøntsager. Jeg spiser mindst 4 gange om dagen. Men jeg har en fornemmelse at det har noget med mit stofskifte at gøre. Kan du hjælpe mig med mit problem? Jeg syntes ellers jeg er alt for tynd. Har prøvet at tage pulver med kulhydrater protein osv. men det hjælper ikke.

Svar:

Da dit kropsmasseindex er på knap 20 er det helt korrekt, at du ligger i den slanke ende af sprektret. De hyppigste grunde til at det er svært at tage på er, at man faktisk er småtspisende, er meget fysisk aktiv, er storryger, eller lider lidt af nervøs spisevægring. Skulle du genkende én af disse grunde, er det vigtigste at gøre noget ved dét (f.eks. holde igen med tobakken, skrue ned for idrætten o.s.v.). Det er næppe sandsynligt at det er dit stofskifte, men du kan evt. spørge din læge. Men for dit vedkommende er det nok snarere alderen, idet du har været igennem en periode med vækst, hvor det kan være svært at tage på.

Man kan godt spise sig tykkere på en sund måde, og det gør du ved at spise flere nødder (peanuts, mandler, hasselnødder o.s.v.), evt. i form af peanutbutter, avocadoer, men også fede fisk som makrel, sild og laks er gode fedtkilder. Er det ikke nok, må du til at spise mørk chokolade, helst ikke flødechokolade. Tror du at det kan friste ?

Arne Astrup,

dr.med og professor i ernæring

Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 6.11.2002

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark