Annonce
Muskler, led og knogler
Er der ingen behandlingsmuligheder for min golfalbue?
Spørgsmål:

Jeg er en mand på 31 år. I en 2-ugers periode primo august 1998 dyrkede jeg dagligt cirka 3 timers golf og tennis (ialt, og uden at jeg var vant til at dyrke disse sportsgrene). Jeg begyndte at mærke smerter på indersiden af albuen efter 12-14 dages golf og tennis. Jeg opsøgte da min egen læge, som stillede diagnosen golfalbue. Smerterne er stort set uforandrede (lille bedring) i dag 9 måneder efter "skaden". Behandlingen i disse 9 måneder har stået på 5-6 binyrebarkhormon-indsprøjtninger, fysioterapibehandlinger (ultralyd, massage og øvelser) og akupunktur. Alle disse behandlingsformer har stort set været nytteløse, og svaret til mig er nu: Du må lære at leve med smerterne! Jeg er selvfølgelig frustreret over denne melding og kontakter derfor NETDOKTOREN i håb om at I har et forslag til, hvad der muligvis kunne hjælpe mig af med smerterne på indersiden af albuen lokaliseret til stedet på/ved knoglen, især set fra underarmssiden.

Kan det virkelig passe, at behandlingsmulighederne er udtømte (min læge fraråder operation)?

Skal jeg "bare" lære at leve med smerterne (som eksempelvis kommer hver gang jeg åbner en dør, der binder lidt, eller hvis jeg skal klemme om noget)?

Vil smerterne aldrig forsvinde?

Hvordan er erfaringerne med sådanne golfalbuer (tennisalbuer) mht. skadens helingstid?

Jeg håber, at I kan svare på mine spørgsmål, og jeg vil i givet fald være Jer dybt taknemmelige.

Venlig hilsen og på forhånd tak!

Svar:

Golfalbue eller tennisalbue er en tilstand som skyldes at musklerne på underarmen belastes mens albuen er bøjet, samtidig med at hånden griber hårdt om f.eks. en ketcher eller en golfkølle. Derved opstår der små bristninger i det bindevæv, der binder musklerne ned til knoglen lige omkring albuen.

Smerterne kan hos nogle blive så stærke at de har svært ved at gøre ting der kræver at de bruger kræfterne i hånden.

Man skal prøve at undgå at lave de ting der fremkalder smerte. Man kan også forsøge med varme på området.

Det er vigtigt at man laver udspændinger af musklerne. Dette foregår ved at hånden bøjes nedad (holdes med modsatte hånd), albuen strækkes ud og underarmen drejes indad. Stillingen holdes ca. 15 sek. Dette gentages mange gange dagligt.

Du kan også købe et såkaldt epicondylitspænde (i sportsforretninger el. hos materialisten), nogle har glæde af dette.

Jeg kan ikke afvise at operation kan hjælpe dig. Ved langvarige gener, vælger nogle kirurger at operere, men der er ikke 100 procent garanti for at det hjælper.

Hvis du afholder dig fra arbejde/sport der belaster din arm, evt. får en gipsskinne på i en periode, er der chancer for, at dine smerter forsvinder af sig selv, men lidelsen kan være særdeles langvarig.

Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 19.6.2000

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark