 | |
| Min mor er dement, hvordan kan jeg hjælpe hende? |
|
|
Spørgsmål:
Kære lægepanel.
Min mor er dement og det har hun fået konstateret for 7 år
siden. Det udarter sig nu ved vrangforestillinger, hun digter og bygger videre
på en uendelig historie, som hun husker lige så godt som hendes barndom.
Hun har aldrig fortalt, at hun har fået diagnosen, men sygehuset
siger, at hun er dianostiseret. Hun bor sammen med min far på 75, de har
hjemmehjælp og får den varme mad leveret. Mor er 70.
Jeg forstår ikke sygdommen særlig godt, trods det jeg har fået
materialet fra dementforeningen. Mor er fysisk stærk, men vasker sig ikke
længere og jeg kan ikke formå hende i bad. Hjemmehjælpen må ikke presse hende.
Hun placerer far på hans rolator og kører tur med ham. Jeg har
talt med min far, der hører dårligt, om hendes sygdom, men han forstår heller
ikke meget. Han tror ind i mellem på mors mer eller mindre fantastiske og
ondskabsfulde historier. Min mors søster var også dement og jeg tror min mor
altid har været bange for også at blive det. Jeg er også bange for at arve
sygdommen.
Kan jeg snakke rent ud med min mor om sygdommen en dag hun er
rimelig klar - for de dage er der endnu?
Er sygdommen arvelig?
Håber på svar.
Venlig hilsen
en spørger
|
Svar:
Kære spørger
Det er altid vanskeligt, når ens nærmeste mister sine åndsevner.
Af dit spørgsmål fremgår det at din mor har fået stillet diagnosen for cirka 7
år siden. I de sidste 7 år er der kommet nye behandlingsmuligheder for
Alzheimers sygdom, som din mor nok har. Man kan forsinke sygdommens udvikling
ved at give medicin (Exelon eller Aricept).
Det fremgår også at din mor ind i mellem har dage, hvor hun er
klar. Jeg syntes at du skulle snakke med din mor, en dag hvor hun har det godt
(det kan ikke betale sig at bruge tid på at sige at de
"historier" hun fortæller ikke er rigtige, specielt ikke når
hun ikke er klar i hovedet).
Det jeg syntes du skulle fremhæve, er at der måske er noget
medicin der kan hjælpe hende. Derefter ville det nok være en god idé at du tog
med hende til hendes egen læge og spurgte om din mor kunne blive henvist til
den afdeling i dit amt, som tager sig af behandlingen af demente. (Det kan være
en neurologisk-, en gerontopsykiatisk- eller en geriatrisk
afdeling).
Desuden er der i de fleste kommuner en såkaldt
"demenskoordinator". Demenskoordinatoren er ofte en
sygeplejerske som har til opgave at hjælpe med de sociale foranstaltninger, som
er nødvendige for at hjælpe den demente og dennes familie. Du kunne for
eksempel snakke med hjemmesygeplejersken om det var muligt at tale med den
lokale demenskoordinator.
Hvis din mor har Alzheimer sygdom, er det ikke sikkert at du får
sygdommen, men du har lidt større risiko for at få sygdommen end
gennemsnitsbefolkningen.
Venlig Hilsen
Ole Davidsen
speciallæge i geriatri og intern medicin
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 19.10.2000
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 
