Annonce
Hjerne og nerve
Har jeg epilepsi?
Spørgsmål:

For tre uger siden fik jeg et anfald af pludseligt nedsat evne til at kunne artikulere og udtale de ord og saetninger, som jeg formede i mine tanker. Den nederste del af ansigtet foeltes ogsaa foelelseloest i nogle minutter.

Engelske ord som 'chair' blev til 'fist' og danske ord som 'maerkeligt' blev til 'smerteligt', selv naar jeg proevede at koncentrere mig haardt paa at udtale blot et enkelt ord. Men jeg kunne tydeligt hoere hvad jeg selv sagde. Alt var usammenhaengende.

Jeg var ved fuld bevidsthed og havde haft en dejlig, men meget travl dag (havde holdt en husindvielsesfest). Jeg tror at anfaldet varede 15 - 20 minutter, hvorefter jeg blev meget traet og sov i 12 timer.

Da jeg bor i Nepal og ikke har adgang til god laegehjaelp, skrev jeg til et hospital i Bangkok, hvor jeg aligevel skulle rejse til to dage senere. Der gennemgik jeg en komprehensiv laegeundersoegelse og alle proever var fine. Neurologen sendte mig til EEG og MRI scanning og det eneste de kunne finde var et ar i hjernen fra mit uheld som 6-aarig. Faktisk viste fotos at der ingen hjernemasse var ovenover det ar, som sad i hoejre hjernehalvdel. Derudover sagde han at hjernen saa 'gammel' ud, et begreb som jeg glemte at faa en naermere forklaring paa.

Undersoegelserne var meget grundige og de beholdt mig paa hospitalet i fire dage, og gav mig ovenstaaende medicin.

Laegen sagde at det kunne vaere epilepsi, men de vidste det faktisk ikke. Alligevel ville de saette mig mig paa epilepsimedicin, (se ovenstaaende), som jeg fik forklaret var absolut uden bivirkninger. Det er imidlertid ikke tilfaeldet. Jeg foeler mig sloev, har svaert ved at koncentrere mig og har ogsaa en del kvalme. Derudover har jeg en kraevende leder-stilling i en international humanitaer organisation; et arbejde, som jeg er forfaedeligt glad for.

Spoergsmaal:

1. Er det rimeligt at saette mig paa ovenstaaende medicin (paa livstid) uden at vide om det er noget, der gentager sig og dermed uden at vide om det er epilepsi ??

2. Er doseringen ikke under alle omstaendigheder for hoej ?

3. Kan man udelukke sklerose ?

Jeg vil gerne have svar paa spoergsmaalene, fordi jeg skal bestemme om jeg skal rejse til Danmark eller USA for at faa en "second opinion".

Paa forhaand tak,

Mange hilsner

T.S.

Svar:

Tak for dit spørgsmål.

Du har haft et enkelt anfald derfor kan man definitorisk ikke stille diagnosen epilepsi- denne diagnose kræver flere ens anfald.

Man kan i sjældne tilfælde efter et enkelt anfald, hvis EEG undersøgelsen er svært abnorm, vælge at behandle - dette lader ikke til at være tilfældet udfra hvad du beskriver.

Jeg må sige at det anfald du beskriver ikke lyder som epilepsi og derfor virker det ikke rimeligt at sætte dig i behandling ( specielt det normale EEG taget i betragtning ).

Du spørger om dosis er indenfor normal området men derfor kan du godt have bivirkninger.

Hvis din MR scanning er normal er sandsynligheden for at det er sclerose ringe.

Samlet må jeg ud fra de oplysninger du giver mig, nok råde dig til en neurologisk second opinion som du selv ligger op til.

Held og lykke med det

De venligste hilsner

Claus Madsen, speciallæge i neurologi

Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 1.11.2000

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark