 |  |
Abort-sprøjte frem for kirurgisk indgreb? |
 |
 |
Spørgsmål:
Jeg er konstateret gravid i 5.uge, og indstillet til kirurgisk abort d. 8.sep. 98, men er selv mest indstillet på abortsprøjte. Præparater:: Zelo-sok (blodtryksregulerende) 25mg 1xdgl. Klomipramin (mod depression)25mg 1xdgl. Hvorfor kan jeg ikke få en abortsprøjte i stedet for et kirurgisk indgreb i fuld narkose. Jeg har hørt flere skrækhistorier om kirurgisk abort, bl.a. fra folk der arbejder på sygehus.
|
Svar:
Medicinsk abort er ikke rutinemæssig behandling på landets sygehuse, det foregår kun på enkelte sygehuse. Hvorfor du ikke er henvist til det, kan jeg ikke svare på; men det kan være af ovennævnte årsag. Du må forhøre dig om hos egen læge. For at komme i betragtning til medicinsk abort kræves det, at graviditetslængden er kortere end otte uger. Det foregår på den måde, at kvinden får tabletter, som indeholder et bestemt stof, nemlig anti-progesteron. Det bevirker, at fosteret afstødes. Samtidig kan man også give et præparat, der modner/blødgør livmoderhalsen. Kvinden får en kraftig menstruationslignende blødning, der kan også være menstruationsagtige smerter. Efterfølgende skal kvinden kontrolleres, at hele graviditetsproduktet er afstødt. I enkelte tilfælde er der fortsat rester tilbage i livmoderen, her er det nødvendigt at lave en udskrabning. Det er sådan med "skræk-historier", at det som regel er dem, der bliver fortalt. Du hører sjældent om de gange, hvor det forløber godt.
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 26.6.2000
|
|  |
|