Annonce
Kan skedesvamp skyldes hormonelle forandringer (p-piller)?
Spørgsmål:

Hej! Jeg er en ung kvinde der oftere og oftere lider af skedesvamp. Jeg lever i et fast parforhold og svampen er til stor gene. Som oftest opstår det i forbindelse med p-pillepausen dvs. ligefør min blødning. Da jeg igennem det sidste halve års tid har fået flere og flere bivirkninger i forbindelse med p-pillerne, som jeg har taget siden jeg var 16, er jeg stoppet med at tage disse. Af bivirkninger kan nævnes: Kraftige humørsvingninger, tørhed i skeden, smerter ved menstruation, hviket aldrig er forekommet tidligere, samt gentagne svampeinfektioner. Det bør nævnes, at jeg før jeg startede på p-piller kun har haft naturlig menstruation ca. 5 gange og jeg har haft pause med p-pillerne 1 år for 5 år siden, hvor der kun var 1 blødning. Min egen teori er, at svampen skyldes hormonelle forandringer, men kan dette være tilfældet??? Jeg er for ca. 4 år siden blevet undersøgt i forbindelse med udebleven menstruation, og fik at vide, at jeg havde færre æg end normalt, og ved blodprøve blev det konstateret, at jeg havde mere testosteron end hos normalt menstruerende kvinder. Dette skulle forklare mine manglende menstruationer. Men kan de gentagne svampeinfektioner skyldes hormonelle forandringer/svingninger, eller findes der evt. en anden forklaring? På forhånd tak for hjælpen.

Svar:

Kære Spørger

De fleste kvinder oplever nogle gange i livet et angreb med skedesvamp. Det giver kløe, svie, rødme og hævelse i skridtet og som regel også lidt udflåd. Hvis du oplever sådanne symptomer bør du kontakte din læge med henblik på en afklaring af årsagen. Hvis der er tale om almindelig skedesvamp vil tilstanden og symptomerne kunne lettes ved hjælp af creme, stikpiller eller kapsler at sluge. De svampe, som forårsager symptomet / tilstanden skedesvamp, er altid til stede i skedens sekret. I nogle situationer er skedeslimhindens modstandskraft måske noget nedsat og det betyder at skedesvamp får lettere ved at udvikle sig og gå til angreb. Det kan ske, hvis din almentilstand er svækket i forbindelse med behandling med antibiotika (penicillin fx), og ikke helt sjældendt i dagene / ugen op mod menstruation. Det er her spørgsmålet om en eventuel hormonel faktor kommer ind i billedet. Det har ikke noget direkte med skedeslimhinden eller svampen at gøre, men formentlig snarere noget at gøre med den enkelte kvindes almentilstand, sådan som det også er kendt i andre sammenhænge. For kvinder der har tilbøjelighed til tilbagevendende skedekatar op mod menstruation er det bedste råd at forebygge med et svampemiddel. Det kan fx være tabletter / kapsler som sluges eller det kan være lokale svampemidler. En sådan tilbagevendende forebyggende behandling kan strække sig over 4-6 måneder.

Hvad der dybest set er den egentlige baggrund for de tilbagevendende gener hos dig kan jeg ikke afgøre på det foreliggende. Det vil kræve en konsultation og en undersøgelse.

Men i første omgang vil jeg da foreslå at du prøver den anførte behandlingsstrategi, så er jeg næsten sikker på at du i hvert fald vil være symptomfri, hvis der er tale om skedesvampe.

Med venlig hilsen

Erik Fangel Poulsen

Speciallæge i gynækologi

Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 14.6.2001

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark