Annonce
Kønssygdomme
Jeg har fået fnat. Hvordan forhindrer jeg at jeg smitter andre?
Spørgsmål:

Min veninde og hendes kæreste har lige haft fnat. Jeg har sovet i samme seng som min vendinde og nu klør det over det hele. Jeg har sovet i min mors seng og i min kærestes seng. de har endnu ikke nogle symptomer. Skal de alligevel gå i behandling nu sammen med mig? Hvis ikke og jeg går i behandling nu, kan de så smitte mig igen? Håber at i kan hjælpe mig. Tak for en god side.

Svar:

Fnat (scabies) er et angreb af en befrugtet hunmide i hudens hornlag, hvor mennesket således er hovedvært for miden. Smitte kræver tæt kropslig kontakt enten ved direkte berøring eller ved at dele tøj eller seng med en smittet person. Fnatmiden dør såfremt den er væk fra sin vært i mere end 1-2 døgn. Når man smittes første gang går der sædvanligvis 3-4 uger før kløen begynder, hvorimod kløen ved fornyet infektion optræder i løbet af få dage. Der anvendes sædvanligvis en creme (f.eks. Permethrin med handelsnavnet Nix) og efter kuren (2 behandlinger) kan der fortsat optræde kløe i 2-3 uger,

men kløe udover 3 uger kan give mistanke om fornyet smitte med fnat. Diagnosen stilles ved at din læge eller hudlæge påviser en levende mide. I dit tilfælde er der stor sandsynlighed for, at du er blevet smittet med fnat og din læge eller hudlæge kan stille diagnosen og indlede en kur. amtidig bør din kæreste og din mor og i øvrigt andre medlemmer af din ”husstand” behandles. Såfremt resten af din ”husstand” ikke behandles sammen med dig, kan de netop risikere at smitte dig igen.

I øvrigt vaskes sengelinned og det tøj man har båret ugen før kuren på almindelig vis, sengeudstyr og evt. beklædningsgenstande, som ikke kan vaskes eller renses, luftes i ca. 1 døgn eller beklædningsgenstandene kan

lægges i dybfryseren 1 døgn.

Med venlig hilsen

Hans Ole Svendsen

Speciallæge i almen medicin

Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 19.1.2002

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark