Annonce
Hvorfor svinger min vægt hele tiden?
Spørgsmål:

Kære NetDoktor,

Jeg er en pige på 28 år, og jeg har et spørgsmål om forbrænding.

Indtil jeg var 24, har min vægt altid ligget på en 63 kilo, min højde er 174 cm, men på få måneder faldt min vægt til 59 kg, uden jeg gjorde noget som helst anderledes. Efter et års tid begyndte min vægt at stige til de 63 igen, som jeg også ser som min idealvægt, men nu har jeg taget ti kilo på indenfor et år, stadig uden at have gjort noget anderledes.

Jeg spiser ikke meget fedt, ingen smør eller slik, og har hele mit voksenliv ikke lavet andet motion, end lidt callanetics på stuegulvet. Jeg føler mig fysisk stærk, da det er intense

styrkeøvelser, jeg har lavet i mange år- men kan min forbrænding virkelig stige og falde sådan?

Jeg har det psykisk meget bedre i dag, end nogensinde, men det ville undre mig, hvis psyken kan forbrænde så meget. Lige nu føler jeg i hvert fald ikke, jeg har meget styr over, hvad der sker i min krop.

Håber jeg kan få et muligt svar.

På forhånd tak.

Venlig hilsen

Cecilia.

Svar:

Kære Cecilia,

Der er ingen tvivl om, at din forbrænding ikke kan svinge sådan op og ned, i en grad som kan forklare dine vægtsvingninger. Selvfølgelig vil det være en god idé at få checket dit stofskifte hos din læge, men det lyder slet ikke som om, det er for lavt. Dine vægtsvingninger skal findes i din appetit, som må være ansvarlig for at vægten går op og ned. Selvom man ikke selv egentlig fornemmer, at man spiser mere eller mindre, så skal man ikke spise ret meget mere eller mindre hver dag for at vægten ændrer sig, som du beskriver.

Men spørgsmålet er så hvorfor din appetit ændrer sig så meget? Sædvanligvis skyldes det, at man holder op med at ryge, tager noget medicin som kan påvirke vægten, at man lægger nogle vaner om, f.eks. holder op med at cykle til arbejde, eller at man begynder på et nyt job, hvor man hver dag drikker et par colaer og måske får lidt weinerbrød til kaffen?

Du nævner at du har kronisk eksem - hvis du har brugt store mængder stærke steroid-salver i perioder med opblussen i eksemet, kunne man måske forestille sig, at det blev optaget gennem huden og øgede appetitten. Det burde ikke ske i et sådant omfang, men tænk over, om der kan være nogle sammenhænge. - og vend gerne tilbage.

Med venlig hilsen

Arne Astrup,

læge og ernæringsekspert

Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 1.6.2004

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark