Annonce
Jeg er en dreng på 16 år, der udvikler bryster - hvad gør jeg?
Spørgsmål:

Hej, Jeg er en dreng på næsten 16 år. For et par år siden begyndte jeg at udvikle bryster. Jeg læste en bog om seksualundervisning, hvor der stod, at dette var ganske normalt hos drenge i teen-age alderen, og at det ville fortage sig i løbet af en periode, derfor tog jeg det med ro.

Men nu er jeg begyndt at blive utålmodig, da de stadig vokser og ikke synes at forsvinde igen. Jeg har skjult det for alle indtil nu, selv mine forældre. Jeg elsker at svømme og dyrke idræt og løbe rundt i bar mave om sommeren, men efter at de er blevet så store, er jeg meget flov, og tør ikke vise det til nogen. Det er begyndt at tage meget hårdt på mig psykisk og efter ferien, hvor jeg begynder at gå på gymnasiet, ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal klare sådan noget som bad efter gymnastik. I MÅ hjælpe mig!!!

Svar:

Bryster hos drenge i puberteten er helt normalt. Under puberteten sker der en række forandringer i kroppen, og testosteron (mandligt kønshormon) har stor betydning for disse.

Testosteron dannes i testiklerne. Kort om puberteten: den begynder sædvanligvis i 11-12 års alderen, hvor testiklerne begynder at vokse, så kommer der hår ved kønsdelene og penis vokser. I løbet af de næste par år kommer der hår under armene, skægget begynder at gro frem, og stemmen bliver dybere. Ligeledes bliver du højere og vokser indtil 18-19 års alderen, dog mest i begyndelsen.

Nogle drenge får også bryster som et led i denne udvikling, det er helt normalt og vil forsvinde igen. Du fortæller, at din stemme er blevet dyb, at du har fået behåring på kønsdelene og under armene, men synes ikke at penis og pung er vokset særlig meget. Der er sket forandringer med din krop, som viser, at du danner mandligt kønshormon, og at du er i puberteten.

Prøv at lægge mærke til dine jævnaldrende, flere af dem har formentlig også små bryster. Meget overvægtige drenge og mænd kan også have bryster. Det er tit på grund af store fedtdepoter, der simulerer bryster. Det er der ikke tale om for dit vedkommende.

Der findes nogle sjældne lidelser, hvor drenge får bryster under puberteten. Ved mistanke om sådanne lidelser kan lægen stille diagnosen udfra det han/hun finder ved at undersøge dig og udfra forskellige blodprøver. Tal med dine forældre og din læge, det er vigtigt, at du ikke går med dit problem selv. Få evt. en snak med din far om, hvordan hans pubertet var.

Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 21.6.2000

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark