Annonce
Menstruation
Jeg er 11 år og har fået min menstruation - hvad skal jeg gøre?
Spørgsmål:

Jeg har fået min menstruation og er kun 11 år. Jeg tør ikke sige det til mine venner, veninder eller kæreste. Jeg er bange for at blive til grin og uopopulær. Når vi har svømming, kan jeg ikke være med, og i gymnastik kan jeg ikke komme i bad.

Hvad skal jeg svare, når de spørger, hvorfor jeg ikke kan være med? Jeg er jo kun 11 år.

Svar:

Når du modtager dette svar, har du allerede haft din første menstruation og fået de første erfaringer, at det ikke er en farlig tilstand. Piger får menstruation i en tidligere og tidligere alder. Men det er altid svært at være den første og den sidste i en gruppe, dette gælder også med menstruation, som det gælder, når ens bryster begynder at vokse. Når man er en af de første i gruppen, som får menstruation, føler man sig ofte anderledes, men menstruationen er en helt naturlig ting, som viser, at

man er begyndt at udvikle sig til kvinde.

Der findes både bind og tamponer, som man kan anvende, når man får menstruation. Specielt tamponer er meget tætte og kan anvendes under både svømning og bad. Derfor spørg din mor eller en anden voksen kvinde, du kender godt og har tillid til om, hvordan man kan afhjælpe de gener, som menstruationen giver (en lærer, skolesundhedsplejersken, en i familien).

Menstruation er en månedlig udstødelse af noget af slimhinden i livmoderen. Du kan læse mere om dette emne på www.netdoktor.dk.

Når man begynder at få menstruation er det også muligt at blive gravid, derfor er det også vigtigt, at du for snakket med en voksen om dette emne.

Med venlig hilsen

Bent Pedersen, speciallæge i ortopædisk kirurgi,

under uddannelse til speciallæge i almen medicin

Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 19.6.2000

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark