 |  |
Kan jeg skifte insulintype? |
 |
 |
Spørgsmål:
Jeg kunnne godt tænke mig at skifte insulintype. Jeg har hørt om
analoginsulin, som jeg mener kunne gavne mig. Hvad er bedst - Humalog eller
rapid? Og hvad er bedst afprøvet?
Jeg lider ofte af følinger og jeg har lidt svært ved at
kontrollere blodsukkeret efter jeg har spist. Det gør at jeg også bliver meget
træt. Mit sladderblodsukker er cirka 9 procent. Ellers har jeg ingen
symptomer.
Tak for hjælpen.
|
Svar:
Tak for dit spørgsmål.
Det menneskelige (humane) insulin-molekyler er bygget op af en
lang række aminosyre. Når det humane insulin-molekyle optræder i en opløsning,
som for eksempel i Actrapid, danner molekylerne et krystal, der består af flere
insulinmolekyler. Når Actrapid så injiceres i underhuden sker der først det, at
insulinkrystallerne skal opløses, således at det enkelte (monomere)
insulin-molekyle kan optages i blodcirkulationen.
Indenfor de sidste år er der nu kommet to nye insulin-præparater
på markedet, nemlig Humalog og NovoRapid. Begge disse præparater er
monomer-insuliner, hvilket vil sige, at de ikke er i en krystallinsk opløsning.
Dette betyder, at insulinet optages væsentligt hurtigere efter injektion, da de
enkelte insulinmolekyler allerede er opløste i selve
insulin-opløsningen. Grunden til at dette er muligt er, at man
har ændret på nogle af aminosyrerne i insulinmolekylet. Hverken Humalog eller
NovoRapid er således identisk med det humane insulinmolekyle. Om dette har en
betydning, vides ikke med sikkerhed endnu - men de fleste mener, at der ikke er
nogen fare ved at bruge Humalog eller NovoRapid i forhold til at bruge human
insulin (for eksempel Actrapid). Insulin har udover effekten på blodsukkeret
også en effekt på for eksempel vækst via nogle andre receptorer (IGF-1
receptorer) end dem, der bruges til den blodsukkersænkende effekt. Det har vist
sig, at Humalog binder sig lidt kraftigere til IGF-1 receptorerne. Nogle mener,
at dette ikke er så gunstigt, medens andre mener at det er uden
betydning.
Du spørger om der er forskel mellem Humalog og NovoRapid. Det er
der ikke i væsentlig grad, når man taler om den blodsukkersænkende effekt.
Begge præparater virker en hel del hurtigere end vanligt hurtigtvirkende
insulin.
Dette har bla. den uheldige betydning, at nogle patienter ikke
kan nøjes med for eksempel Humalog til måltiderne og langtsomtvirkende til
natten, da de simpelthen kommer i insulin-underskud op til deres frokost og
aftensmåltid.
En del patienter er derfor nødsaget til at tage
langtsomtvirkende insulin såvel aften som morgen for at dække dette underskud.
Når insulinet virker så hurtigt som det gør, betyder det også generelt, at der
er en mindre sandsynlighed for at blodsukkeret bliver meget højt lige efter
måltidet og samtidigt en mindre sandsynlighed for at blodsukkeret bliver for
lavt før det næste måltid (jo snarere tværtimod i henhold til
ovenstående).
I de store undersøgelser der indtil nu er lavet, har man ikke
kunnet observere en væsentligt lavere sladderblodprøve, hvis man for eksempel
sammenligner med almindeligt hurtigtvirkende insulin, men man har kunnet se en
lidt nedsat tendens til for lave blodsukkerværdier.
Du spørger hvilket præparat, der er bedst undersøgt på nuværende
tidspunkt, og der må man sige, at det er Humalog, af den simple grund, at dette
præparat har været længere tid på markedet end NovoRapid.
Jeg har set en del patienter der i forbindelse med omstilling
fra for eksempel Actrapid til et af de nye præparater, har fået en bedre
regulation lige efter de har ændret præparat, men en del af disse patienter er
så efter et stykke tid faldet tilbage i deres tidligere høje
sladderblodsukker.
Moralen er vel, at når man prøver noget nyt, er man mere
fokuseret på hvordan det går og man gør automatisk en større indsats, men i det
øjeblik man igen lever normalt bliver sygdommen igen vanskelig at
styre.
Held og lykke med din nye behandling, hvis du skulle beslutte
dig for at ændre insulin-præparat.
Med venlig hilsen
Jan Erik Henriksen, speciallæge i hormonsygdomme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 11.7.2000
|
|  |
|