 |  |
Kan blodtryksmedicin påvirke mit blodsukker? |
 |
 |
Spørgsmål:
Jeg har gennem nogle år gået til kontrol og fået målt mit
blodtryk og mit blodsukker hos min læge. Jeg har nu købt et blodsukkerapperat
og måler selv mit blodsukker med mellemrum.
For ca. et halv år siden begyndte jeg at tage blodtryksmedicin
Atazid, men jeg syntes også at jeg har fået sværere ved at holde mit
blodsukkertal nede. Kan Ataziden være skyld i dette?
Jeg er også meget glad for al slags frugt og spiser en del frugt
hver dag særlig æbler og appelsiner, hvilken og hvor meget frugt må jeg spise
dagligt?
|
Svar:
Jeg undrer mig over, at du er sat i behandling med Atazid, idet
man normalt vil bruge en såkaldt ACE-hæmmer, medmindre, at du har protein i
urinen. Atazid er ligeså god, men væsentlig dyrere, men det er muligt at du
ikke kunne tåle ACE-hæmmer som blodtryksnedsættende medicin.
Atazid skulle dog ikke påvirke dit blodsukker i nogen negativ
retning, snarere tværtimod: Det skulle nok sænke blodsukkeret en smule. Da du
har et kropsmasseindex (BMI) på næsten 34 er det overvægten, som er dit største
problem, og du burde koncentrere din indsats om at tabe dig. Et
vægttab på 5-10 kg ville gøre
mirakler både på dit blodsukker og blodtryk.
At spise meget magert, undgå sukker- og alkoholrige drikkevarer,
samt at spise masser af frugt og grønt (gerne 6-8 stk om dagen), magre
mejeriprodukter og fuldkornsprodukter kan gøre det lidt nemmere, men hvis ikke
du taber dig så skal du også skære ned på portionsstørrelsen, d.v.s. spise
mindre. Både æbler og appelsiner er i orden inden for rammerne af 6 stk om
dagen, men du skulle også spise melon, pærer og andre frugter, og især noget
mere grønt (gulerødder, blomkål, peberfrugter, tomater, o.s.v.).
Arne Astrup, dr.med og professor i ernæring
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 15.1.2003
|
|  |
|