 | |
| Min mand skal i dialyse - vil I forklare lidt om behandlingen? |
|
|
Spørgsmål:
Min mand, som er hjertetransplanteret, har pga. medicinen fået meget forhøjede nyretal, og skal derfor nok i dialyse. Jeg vil gerne vide mere om behandlingen - hyppighed, varighed, bivirkninger og lignende.
|
Svar:
Det er velkendt, at nogle af de medikamenter man er nødt til at give transplanterede patienter, kan medføre nyreskade, som det er sket i din mands tilfælde.
En række af kroppens affaldsstoffer udskilles gennem nyrerne. Nyrerne bidrager desuden ved reguleringen af en række af kroppens funktioner. Bl.a. har nyrernes funktion betydning for kropsvæskernes sammensætning, blodtrykket, kalkstofskiftet og dannelsen af røde blodlegemer. Hvis nyrerne ikke fungerer, må man derfor sikre at kroppen kommer af med affaldsstofferne på en anden måde. Ligeledes må man styre de funktioner, der normalt varetages af nyrerne, som ikke længere fungerer. Bl.a. gives der tilskud af forskellige stoffer, som nyrerne normalt danner, såsom erytropoietin - eller bedre kendt under navnet EPO - der har betydning for dannelsen af de røde blodlegemer. Ved dialyse sikres, at kroppen kommer af med affaldsstofferne og at kroppens væskebalance reguleres. Der findes generelt to former for dialyse :
- Hæmodialyse hvor blodet filtreres direkte via en maskine. Blodet ledes ud af kroppen og gennem en kompliceret maskine, hvor affaldsprodukterne filtreres fra og efterfølgende ledes det "rensede" blod tilbage i kroppen. Ved hæmodialyse skal man have en adgang til patientens blodbane, hvorfra man kan lede blodet til og fra dialysemaskinen. En sådan adgang vil man enten etablere på halsen (til brug i en kortere periode) eller på armen. Hvor hyppigt og hvor længe man skal dialyseres vurderes individuelt, men ofte er det nødvendigt med dialyse 3 gange pr. uge, hver gang af ca. 4 timers varighed. Bivirkninger til hæmodialyse vil ofte omfatte problemer med dialyseadgangen, som kan stoppe til, hvormed man må anlægge en ny. Under selve dialysen kan nogle patienter opleve blodtryksfald, ligesom at muskelkramper, hovedpine, kvalme og opkastninger kan forekomme. Komplikationer på længere sigt vil afhænge af varigheden af dialyse samt af patientens øvrige sygdomme.
- Peritonealdialyse, hvor man hælder væske ind i bughulen via et kateter. Kroppens affaldsstoffer vil trænge ud i væsken i bughulen. Efter en tid tømmer man væsken ud igen. Der findes en række forskellige metoder, hvoraf nogle kan foretages i hjemmet. Hyppigheden og varigheden af den enkelte dialyse afhænger af hvilken metode, der anvendes. Bivirkninger til peritonaldialyse vil ofte være kateterproblemer, såsom tilstopning. Ligeledes er der en risiko for at patienten for bughindebetændelse, da bakterier kan trænge ind i bughulen via kateteret.
Jeg kan ikke fortælle dig hvilken dialyseform din mand skal have og hvor længe han skal være i dialyse, da det vil afhænge af en række forskellige forhold. En grundigere gennemgang af dialyseformerne end ovenstående, samt af de forhold som er af speciel betydning hos din mand, skal I have af de nyrespecialiseter, der behandler din mand.
Med venlig hilsen
Bettina Nørby, Læge, Ph.D-stipendiat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 19.6.2000
|
| |
|
Hjælp skal ha fjernet mandler...
