 | |
| Er det en god ide at bruge dræn ved mellemørebetændelse? |
|
|
Spørgsmål:
Jeg har en dreng på 3 år, der ofte har mellemørebetændelse/væskeansamling i mellemøret. Det piner ham i starten af anfaldet og virker efterfølgende med nedsat hørelse (som når man stopper en finger i øret). Han siger ofte ofte: hvad?
Er det en god løsning med dræn i øret?
Kan det give komplikationer så som permanent nedsat
hørelse, når drænet er "faldet ud" igen?
Er det bedre at fortsætte den medicinske behandling?
Er der noget forebyggende/opbyggende medicin?
|
Svar:
Som hovedregel anbefales børn med væske i mellemøret behandlet med dræn, når de har haft væske i ørerne i 3-6 måneder. Ligeledes er 3 eller flere akutte mellemøre-betændelser på 3 måneder nok til at drænbehandle. Har barnet
taleproblemer eller dårlig trivsel, bør man skride til behandling på et tidligere tidspunkt. Desuden må udviklingen af komplikationer i trommehinde og mellemøre tages med i betragtning efter flere måneder med væske i mellemøret.
Alvorlige følger af drænbehandling er yderst sjældne, men en del får lette følger, stigende med antallet af dræn. Således vil 40 % få lidt forkalkning i trommehinden. Dette bevirker at trommehinden mister lidt elasticitet, men har i øvrigt ingen betydning for hørelsen. Enkelte vil få tynde områder i
trommehinden, mens yderst få vil få en blivende defekt i trommehinden. En blivende defekt kan ”lappes” ved en mindre operation, når barnet bliver ældre. Eventuelle følger af drænbehandling er således ofte mindre alvorlige end de følger der kan opstå ved at undlade at behandle væske i mellemøret og kronisk mellemørebetændelse. Det fremgår heraf, at kun meget få børn vil få blivende hørenedsættels på grund af drænbehabdling. Der er gjort flere forsøg på medicinsk behandling af væske i mellemøret. En dansk undersøgelse har vist en vis effekt af bredspektret penicillin givet i 4 uger. Kun få forældre vil dog formentlig være interesseret i en sådan behandling, som måske skal gives flere gange om året. Da der tillige vil være stor risiko for øget resistensudvikling hos de sygdomsfremkaldende bakterier, er denne behandlingsform ikke acceptabel. Nogle forældre lader deres børn behandle med zoneterapi, kiropraktorbehandling, naturmedicin og/eller mineraltilskud. Der foreligger imidlertid ikke videnskabelige undersøgelser som belyser disse behandlingsformer.
Der er lavet mange undersøgelser af årsagerne til mellemørebetændelse.
Konklusionen på disse er, at et:
- enebarn som
- ammes i minimum 4 måneder, som
- passes hjemme uden at dele legetøj og sutter med andre børn, som
- kun bruger sut i forbindelse med indsovning med
- ikke-rygende forældre, som
- ikke selv havde mellemørebetændelse i barndommen,
har mindst risiko for mellemørebetændelse. Kun for et fåtal af børn er alle disse betingelser imidlertid opfyldt, men i tilfælde hvor et barn har meget hyppige infektioner er det værd at overveje om barnets betingelser kan ændres, f.eks. ved
- skift fra vuggestue til hjemmepleje eller pasningsorlov hjemme,
- begrænsning i brugen af af sut, således at sutten kun bruges når barnet skal falde i søvn.
- ophør med rygning i hjemmet.
Mikkel Holmelund
Speciallæge i øre-næse-halssygdomme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.2.2001
|
| |
|
Ondt i halsen
