 |  |
Min mors drikkeri går ud over min familie. |
 |
 |
|
Spørgsmål:
Kære Birgitte,
Min mor er alkoholiker, og drikker stadig. Jeg tror det er
noget, hun har gjort med mellemrum det meste af sit voksen liv. Men efter hvad
jeg tror er en depression, er det blevet værre. Det der er mit problem er, at
det begynder at gå for meget ud over mig og min familie.
Jeg har tre børn, der ikke kan se problemet, kun at deres mormor
bliver ond og underlig. Hun fortæller os hele tiden, at vi ikke elsker hende og
ikke vil hjælpe hende. Hele min omverden siger, at jeg ikke skal tænke på det,
hvilket jeg også har prøvet på. Jeg har begravet mig i arbejde i det sidste år,
men pludselig sagde min psyke stop. For et par uger siden var jeg med en
veninde i byen, jeg havde drukket en flaske vin og 2 små genstande, det over en
hel aften. Det resulterede i en black out, hvor alle mine indestængte følelser
kom op til overfladen, mine agressioner gik ud over folk, jeg ikke kendte og
det samme med de kærlige følelser.
Udfra det min veninde har fortalt, var jeg et helt andet
menneske- et menneske som jeg slet ikke vil være. Efter denne aften har jeg
grædt meget (jeg har ikke kunne græde i over et år), føler mig intet værd og
mange ubehagelige ting fra min barndom dukker op. Jeg har aldrig haft nogen
selvtillid, da jeg altid har fået at vide af min mor, at jeg var uduelig, fed
og dum og aldrig skulle ha' været født. Hun siger, det er min skyld, at hun
aldrig har fået det liv og den mand hun gerne ville ha.. osv. Alt det er
begyndt at gnave i mig igen, jeg føler ikke min mand elsker mig, at jeg slår
til som kone og mor og alt ville gå dem meget bedre, hvis jeg ikke var her.
Det resulterede også i at den aften med veninden havde jeg
kysset en anden; noget som jeg ellers aldrig ville gøre, jeg fortalte min mand
det, jeg kunne huske og græd hysterisk og følte mig som en beskidt og
modbydelig person. En følelse jeg stadig har, selvom min mand har tilgivet mig.
Er jeg ved at være på vej mod en depression? Jeg ønsker ikke at
ende som min mor, der mener, at det er alle andre, der er nogle svin og derfor
drikker og gør os andre ondt. Jeg vil leve et liv i hamoni med min mand og
familie, men er bange for at det bliver ødelagt og at det er min skyld.
Hilsen en spørger.
|
Svar:
Kære du.
Det er på tide, at du tager vare på dig selv og din egen
familie- og ikke lader dig styre af en mor, der tilsyneladende ikke har styr på
sit eget liv. Din mor har også brug for hjælp - men lige nu, må du overlade det
til andre. Hvis du har søskende, kan de måske hjælpe hende til at komme i gang
med noget behandling for alkoholisme, hvilket hendes egen læge kan henvise til.
Jeg tror, det var nyttigt for dig, at du fik taget hul på din indestængte vrede
og fortvivlelse ved, at du i forbindelse med indtagelse af alkohol fik sagt
noget, du før har holdt tilbage. Ikke for at jeg vil råde dig til at bruge den
metode fremover - men snarere for at støtte dig i, at det er vigtigt for dig,
at du får sat ord på de følelser, der presser på. Du har ikke fået den
nødvendige støtte hjemmefra - tvært imod har du hørt nedværdigende ord om dig
selv, og den bagage er ikke sådan lige af blive af med, selvom det bestemt er
muligt. Dit selvværd har lidt under det, men i stedet for at gøre dig til et
offer for din fortid, kan du jo i stedet vælge at være tilfreds med, at du har
mand og 3 børn - og en mand, der gerne vil hjælpe dig. Du må tage en pause fra
samvær med din mor og i stedet koncentrere dig om de vigtige opgaver, du har i
forbindelse med din egen familie. Og først og fremmest skal du tage dig af dig
selv, dag for dag blive mere glad for dig selv, sådan som du nu er - sige til
dig selv "jeg er god nok" og foretage dig ting, du godt kan lide - alene eller
sammen med familien og venner. Giv dig tid til også nogle gange at være alene
med din mand, og måske skulle I give jer selv en fri week-end, hvor I fik nogle
til at passe jeres børn. Jeg mener ikke, at du har en depression, men du er af
forståelige grunde ked af, at din mor drikker og dermed ødelægger sit liv. Du
skal blot ikke lade hende også ødelægge dit og din families liv, så derfor
bliver du nok nødt til at lægge afstand til hende for en tid - og i stedet
bruge din energi på at forbedre din situation hjemme i din egen familie.
God fornøjelse med det!
Med venlig hilsen
Birgitte Winkel, samlivsterapeut
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 22.11.2004
|
|  |
|