Annonce
Jeg har hedeture efter fjernelse af min livmoder

Spørgsmål:

Kære NetDoktor

Jeg fik min livmoder eksklusiv æggestokke og -ledere fjernet i 2002, og fik efterfølgende nogle voldsomme hedeture, som dog aftog igen. For ca et år siden startede de på ny. Jeg må skiftevis af og på med tøj og dyne, og jeg bliver meget irriteret hver gang turene starter. Jeg begyndte at tage melbrosia, og de gjorde først at jeg blev "normal" igen, men nu er jeg desværre der, hvor jeg startede. Selv om jeg har øget melbrosia til 3 stk. om dagen, hjælper de ikke spor. Hedeturene er utallige hver nat, og det er slemt, da jeg ikke får ordentligt hvilet ud. I forvejen har jeg problemer med at sove ordentlig p.g.a en skade i skulderen. Hele dagen farer varmen op og ned i min krop, og sveden skal tørres af panden.

Findes der et præparat, som kan hjælpe mig? Jeg har efterhånden mest lyst til at stoppe med melbrosia - det bliver for dyrt når der ingen virkning er. Hvor længe bliver det her ved? Bliver der pauser ind imellem?

Med venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære Spørger

Du fortæller ikke noget om, hvorfor du fik fjernet livmoderen, men jeg går ud fra, at der var tale om en godartet lidelse. Du var på det tidspunkt 48 år gammel og formentlig på vej ind i overgangsalderen, hvor netop de symptomer på hormonmangel, som du beskriver, dukker op. Hvorvidt operationen har påvirket denne proces, kan jeg ikke svare på, men hormonerne dannes i æggestokkene, som du jo stadig har. Nu er der gået tre år, og du er ganske generet af overgangssymptomer, som Melbrosia ikke har kunnet klare.

For mig at se er løsningen et hormontilskud med rent kvindeligt kønshormon, østrogen. Det er på recept, men hvis der iøvrigt ikke er noget der taler imod en sådan behandling for dig, vil din læge sikkert også sige ja. Østrogener kan tages almindeligvis som tabletter, men fås også i form af gel, plaster, spray eller indsprøjtning. Alle metoder er effektive.

I løbet af kort tid, dvs. dage til uger vil du kunne mærke, at dine gener aftager og måske forsvinder helt. Hormonerne kan du tage i hvert fald nogle måneder, måske endda nogle år. Når du holder op, vil du kunne registrere om generne er væk eller kommer igen. Tal altid med din læge først, hvis du vil ændre på lægens ordination. Hvis østrogenerne mod forventning ikke hjælper, må der være en anden forklaring, som din læge vil kunne hjælpe dig til at finde.

Med venlig hilsen

Erik Fangel Poulsen

Speciallæge i kvindesygdomme






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 31.03.2005

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark