 | |
| Jeg kan ikke slippe en ubehagelig erindring fra barndommen. |
|
|
|
Spørgsmål:
Kære NetDoktor,
Jeg er ikke fysiske syg, men jeg har psykiske problemer og det ødelægger mit liv. Problemet er, at nogle erindringer fra barndommen er blevet tydligere med årene, og især efter at jeg er begyndt at have et sexliv. Erindringerne handler om, at jeg er blevet misbrugt som barn. Det jeg husker, er at jeg som barn står sammen med mine bedsteforældres gårdkarl, og han viser mig sin penis og siger, at når jeg ser hans, skal han også se min, og jeg rører ved hans. Det er sket inden jeg startede i skole eller indtil 1. eller 2. klasse - jeg kan ikke huske det præcis.
Det kan vel ikke bare være noget, som jeg digter vel? Det berører meget mit liv og ødelægger min sexliv med kæresten, for jeg har slet ikke lyst, og generelt kører erindringerne meget inde i mit hoved. Jeg har aldrig fortalt nogen om det. Jeg er virkelig hjælpeløs - hvad skal jeg gøre
Med venlig hilsen en spørger.
|
Svar:
Kære spørger:
Det du beskriver i dit spørgsmål lyder som såkaldte ”genfundne erindringer”. I psykolog- og lægekredse har man i stigende grad beskæftiget sig med dette fænomen indenfor de seneste par år. Ikke desto mindre er der megen usikkerhed omkring området.
Det er jo i sagens natur meget svært at opklare, om det, patienten fortæller, er en erindring af noget, som rent faktisk er hændt, eller om der er tale om en falsk erindring, altså en erindring om noget, som ikke er hændt. Det svære består i, at erindringen ofte – som i dit tilfælde – handler om noget, som ligger mange år tilbage og hukommelsen kan være flygtig.
Selvom det kan være svært at acceptere, kan det være, at du må affinde dig med, at du måske aldrig finder ud af, om din erindring er sand eller falsk.
Der er visse problemer med at rådgive dig om, hvad du skal gøre. For det første, skal du være klar over, at det kan være skadeligt at acceptere din erindring, hvis denne er falsk. Omvendt kan det også være skadeligt hvis du afviser din erindring som falsk, hvis det, du husker, rent faktisk er hændt. Nogle anbefaler psykoterapi, men inden du evt. går i gang med et psykoterapeutisk forløb, skal du være klar over, at det kan være en lang og hård omgang.
Du beskriver, at dine erindringer påvirker dit kønsliv. Kan problemerne i dit kønsliv måske handle om noget andet? For at begynde et sted kunne du jo sætte dig ned og tænke over, hvad det er, som er utilfredsstillende med dit sexliv – altså udover erindringen med staldkarlen – og så i samarbejde med din partner, forsøge at bedre dette. Du kunne også overveje hvad dine behov er – helt konkret med frekvens af samleje, stillinger, varighed, legetøj, sidespring m.v. Prøv at sammenligne dine ønsker og behov med det kønsliv du rent faktisk har, og forsøg så at samstemme det faktiske sexliv med det ønskede.
Jeg håber, at du kommer videre, for jeg kan af din mail se, at det fylder en del i din bevidsthed.
Med venlig hilsen
Hans Mørch Jensen
Psykiater
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 17.03.2005
|
| |
|
Depression eller bare ung og...
