 |  |
Min søn har hævede lymfekirtler - hvad kan det skyldes? |
 |
 |
|
Spørgsmål:
Kære NetDoktor,
Mit spørgsmål handler om min 16 mdr. gamle søns sundhed. Min søn har
haft hævede lymfekirtler pa venstre side af halsen gennem de sidste 3-4
måneder. Jeg kan forstå, at kirtlerne har været hævede i forbindelse med
forkølelse og en enkelt mellemørebetændelse, som han har haft. Men de
er tilsyneladende stadig hævede, selvom han nu ikke har nogen infektion eller
virus i kroppen, som jeg kan se. Han er frisk og virker tilpas, men jeg synes, at det er
underligt, at kirtlerne er konstant hævede - jeg begynder at blive
bekymret. Skal jeg tage ham med til læge?
På forhånd tak
Med venlig hilsen L
|
Svar:
Kære L,
Lymfekirtlerne er små ”filtre”i vore lymfebaner, som reagerer på
irritationstilstande lokalt i nærheden af sig eller mere generelt i forbindelse
med en universel sygdomstilstand, som påvirker hele kroppen.
Lymfekirtlerne reagerer ved infektioner (virus og bakterier) med akut hævelse og
ømhed. Dette ses f.eks. ved halsbetændelse, hvor der ofte er hævede kirtler under underkæben. Når infektionen klinger af, forsvinder ømheden, og kirtlerne reduceres i
størrelse eller forsvinder.
Ved infektioner er det især kirtler på hals, i nakke, armhuler og i
lyskeregionerne der vil påvirkes.
Ved en række sygdomme såvel godartede som ondartede lidelser (svulster) og
f.eks. blodsygdomme ses der hævede lymfeknuder som oftest er uømme. Hvis der således spontant opstår hævede og evt. uømme lymfeknuder, som ikke
svinder i løbet af få uger, bør det altid give anledning til, at man
kontakter sin læge.
Det er meget almindeligt, at børn har hævede kirtler i uger efter en
infektion. Hvis kirtlerne fortsætter med at være hævede, kan det tages som
udtryk for en fortsat infektion, og dit tilfælde vil jeg anbefale at kontakte
jeres egen læge med henblik på yderligere undersøgelser.
Med venlig hilsen
Hans Ole Svendsen
Speciallæge i almen medicin.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 10.06.2005
|
|  |
|