Annonce
Hvad er et forstørret hjerte?

Spørgsmål:

Kære NetDoktor,

I forbindelse med en lungebetændelse, har jeg fået taget et røntgenbillede af mine lunger og hjerte. Billedet viser at jeg har et forstørret hjerte. Hvad menes der med at hjertet er forstørret, og hvilken betydning vil det få i dagligdagen for mig?

Med venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære Spørger,

Når man tager et røntgenbillede af lungerne får man oplysninger om lungerne, brysthulen samt hjertet. Man måler altid bredden af brystkassen og sammenligner denne bredde med bredden af hjertet, og dermed kan man hos den enkelte person konstatere, om hjertet er forstørret.

Et forstørret hjerte kan skyldes en isoleret forstørrelse af muskulaturen i venstre hjertehalvdel. Dette ses f.eks, hvis man har forhøjet blodtryk samt ved forskellige hjertesygdomme, bl.a. hjerteklaplidelser. Derudover kan et forstørret hjerte være forårsaget af en forstørrelse af højre hjertehalvdels muskulatur ved specielt lungesygdomme og nogle hjertesygdomme. En ensartet forstørrelse af begge hjertehalvdele ses ved forskellige hjertesygdomme og medicinske sygdomme, herunder også tilstande med overvægt, hvor hjertets pumpefunktion er overbelastet. Endeligt vil et sportstrænet hjerte ofte fremtræde som forstørret.

Jeg kan ikke udfra dine oplysninger, fortælle dig sikkert hvorfor du har udvilket et forstørret hjerte. Det kan skyldes følger efter en svær lungeinfektion. Du har anført din vægt og højde, hvoraf det klart fremgår, at din vægt er forhøjet, og overvægten kan også have medvirket til at give dig et stort hjerte. Jeg vil foreslå, at du taler med din læge for at få en nærmere afklaring og behandling.

Med venlig hilsen

Hans Ole Svendsen

Speciallæge i almen medicin






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 28.06.2005

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark