Annonce
Jeg har aborteret - hvornår må vi forsøge at blive gravide igen?

Spørgsmål:

Kære Netdoktor,

For ca. 6 uger siden aborterede jeg i 11. uge.Jeg fik ikke en udskrabning, da alt kom ud af sig selv og efter halvanden uge var blødningen stoppet. Jeg gik til kontrol på sygehuset, og alt var, som det skulle være.

Nu er mine spørgsmål:

1. Kan man sige, hvor lang tid der går, før første menstruation kommer igen?

2. På sygehuset sagde lægen, at vi sagtens kunne gå igang med at prøve at blive gravide igen med det samme, og det har vi så gjort. Nu har min veninde, som også lige har aborteret, fået at vide på sygehuset, at de skulle vente til efter første menstruation med at prøve at blive gravide igen, da man ellers vil øge risikoen for endnu en abort. En anden veninde har fået besked på at vente nogle måneder.

Hvilket svar skal man gå efter? Kan min læge godt have sagt det rigtige, selvom de andre har fået noget andet at vide?

På forhånd tak for hjælpen :)

Med venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære Spørger,

En gammel gylden regel er, at hvis du er i tvivl om noget, så må du hellere lade være. Men det kommer du jo ingen vegne af - og bliver i hvert fald heller ikke gravid.

Ingen af jer tre veninder har fået forkert besked. Den ene måde at forholde sig på er lige så god som den anden. Det kommer an på, hvordan lægen og du - eller dine veninder - har snakket sammen om det og fremtiden. Og selv om I er veninder, ligner I jo ikke nødvendigvis hinanden på alle leder og kanter. Du har fået at vide, at du kan prøve med det samme, nu hvor alt ser ud til at være i orden igen efter aborten. Det kunne lægen jo fortælle dig. Og måske bliver du gravid allerede ved den første ægløsning, som kommer efter nogle uger - 2-4-6 - kan det være. Men ellers kommer der jo en manstruation - og så er det jo bare at klø på igen.

Når din veninde fik at vide, at hun skulle vente til efter den første menstruation, hænger det sikkert sammen med, at så har hun en dato at regne fra i den næste graviditet - altså med henblik på, hvornår hun så skal føde. Men den beregning kan man jo også en bekræftelse på ved en ultralydsskanning.

Veninden, der skulle vente et par måneder eller tre, har måske brug for at få oplevelsen med aborten lidt på afstand. Altså for at samle både fysisk og psykisk kraft til en ny graviditet. Og det kan jo også være godt nok. Men alt i alt og i den sidste ende, så bliver I nok snart gravide igen alle tre. Hvem der kommer først og hvem der kommer sidst, ja det må tiden vise.

Med venlig hilsen

Erik Fangel Poulsen

Specialist i kvindesygdomme






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 15.09.2005

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark