Annonce
Kan man blive gravid med kun en æggeleder?

Spørgsmål:

Kære Netdoktor,

Jeg har netop fået foretaget en kikkertundersøgelse af mit underliv. De fandt ud af, at min højre æggeleder er lukket til oppe ved livmoderen. Den venstre ser fin og pæn ud med fimre hår og det hele.

Mit spørgsmål er nu, kan man godt blive gravid, når det kun er den ene æggestok der fungerer?

Mine hormontal og ægløsningsprøver er fine. Vi har prøvet i halvandet år, og er lidt fustrerede.

Med venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger,

Du fortæller ikke noget om, hvorfor du har fået lavet kikkertundersøgelse: Men jeg går ud fra, at det hænger sammen med din barnløshed og dit ønske om at bliev gravid? Måske har du tidligere haft underlivsbetændelse?

Den ene æggeleder er tilsyneladende lukket for ægpassage, og det må jo have en årsag. Men den anden æggeleder og begge æggestokke er normale, ser det ud til. Og det er godt og lover godt for dit ønske om at blive garvid. Du har formentlig normal ægløsning en gang om måneden, så det kan da være, at du med lidt tålmodighed når dit ønskemål inden længe, og så er alt jo godt.

Men som du ved, skal der mere til for at blive gravid end fungerende æggestokke og passage gennem æggelederen. Hvordan ser det ud med dit øvrige underliv? Og hvordan ser det ud med din mand? Er han blevet undersøgt?

Hvis "alt" ser ud til at være i orden og du ikke er blevet gravid inden næste sommer, synes jeg du skal diskutere det med din læge/speciallæge/fertilitetsafdeling med henblik på assistance. Der er mange og rigtig gode muligheder for, at du kan få den fornødne hjælp. Du er en ung, sund og rask kvinde, som lever et normalt og sundt liv - så bare mas på.

Med venlig Hilsen

Erik Fangel Poulsen

Speciallæge i kvindesygdomme.






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 12.12.2005

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark