Annonce
Børns sygdomme
Vores barn onanerer - er det normalt?

Spørgsmål:

Kære Netdoktor

Er det normalt, at en dreng på 8½ år onanerer?

Vi har taget vores søn i det flere gange efterhånden, og vi synes, at det er meget tidligt at interessere sig for det. Han gør det på alle tidspunkter af dagen og er ligeglad med, om der er andre i rummet. Kan der være noget galt med ham, og skal vi gå til lægen med det?

Med venlig hilsen en bekymret forælder.

Svar:

Kære bekymrede.

Jeg kan berolige jer med, at jeres søn er helt og aldeles normal.

Det er ganske almindeligt, at børn (både piger og drenge) hygger sig med at undersøge og stimulere deres egne (og undertiden også hinandens) kønsorganer. Ja, faktisk har det ved ultralydsundersøgelser vist sig, at selv fostre inde i mors mave piller ved deres genitalier.

Det er altså helt almindeligt, at børn ”onanerer”, og drenge kan faktisk få noget, der minder om en orgasme (lidt upoetisk kaldet for en ”tør orgasme”, fordi den ikke ledsages af sædafgang). Også piger kan have orgasmeoplevelser. I mange tilfælde er børn langt mindre blufærdige end deres forældre, og grænsen mellem privat og offentligt går ofte et andet sted end for de voksne.

Jeg synes, at I – i de konkrete situationer, hvor I synes, at onanien tager overhånd – skal forklare jeres søn, at det er dejligt og i orden, at han undersøger og leger med sig selv, men at det ikke er altid, I har lyst til at se på det. Opfordre ham til at vente lidt, eller finde et mere diskret sted at hygge sig. Der er naturligvis tale om en balanceakt, og det er vigtigt, at han opfatter henstillingen som en kærlighedserklæring og ikke som en irettesættelse.

Jeg synes som sagt, at I skal støtte ham i at være nysgerrig mht. sin egen krop – men som 8-årig er han også stor nok til at lære, at hele verden ikke nødvendigvis har lyst til at være en del af hans seksuelle lege og eksperimenter.

Held og lykke!

Christian Graugaard

Læge, ph.d., seksualforsker


Sidst opdateret: 14.11.2006










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark