Annonce
Hvad kan nyopstået dryppen skyldes?

Spørgsmål:

Kære Netdoktor

Jeg er pludselig begyndt at små dryppe konstant fra urinvejen. Jeg er selv i tvivl om det er urin eller andet. Jeg har ikke nogen direkte smerte ved ved vandafledning. Jeg har en fast kæreste, som for nylig har haft blærebetændelse. Mit spørgsmål er, om det kan skyldes infektion eller noget andet alvorligt.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger

Dette er et af de spørgsmål, der ikke kan besvares i en brevkasse. Du er nødt til at søge læge for at blive undersøgt lidt nærmere. Jeg iler dog med at sige, at der bestemt ikke er mistanke om noget alvorligt.

For det første må det afklares lidt nærmere, hvad det er, der drypper. Du skriver jo selv, at du er i tvivl om, om det er urin. Samtidig bør din urin selvfølgelig undersøges for bakterier.

En mand smittes ikke, fordi hans partner har blærebetændelse. Derimod kan noget sådan ske, hvis det drejer sig om gonoré. Det er ganske vist efterhånden en ret sjælden kønssygdom, men det udelukker ikke, at det kunne være det. Der findes også hos kvinden en skedekatar, som kan give manden urinrørsbetændelse. Dette er ikke en kønssygdom, selv om den overføres ved samleje. Hvis det er det, du fejler, bør din partnerske undersøges samtidig for at lette diagnosticeringen af dig.

Jeg må erkende, at jeg ellers ikke lige kan komme i tanke om andre mulige diagnoser. Det vigtigste er, at du opsøger din læge til nærmere undersøgelse. God bedring.

Med venlig hilsen

Poul Frimodt-Møller

Speciallæge i urologiske sygdomme.






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 19.12.2006

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark