Annonce
Hvorfor har jeg fået revner på tungen - og kan de smitte?

Spørgsmål:

Kære Netdoktor

Min tunge har fået revner på oversiden og ligner et månelandskab. Det er ubehageligt for mig at spise tomat. Min kone har haft lignende revner på tungen i et stykke tid. Jeg har lige fået disse revner. Er det smitsomt? Hvad skyldes det? - og hvad er kuren? På forhånd tak.

Med venlig hilsen L

Svar:

Kære L

Tak for dit spørgsmål. Revner på tungen (fissureret tunge) er en temmelig almindelig tilstand, som er helt ufarlig. Men den kan periodisk være smertefuld – især ved indtagelse af specielle fødeemner.

Din tunge ligner et månelandskab, og derfor tror jeg, at du i samtidig har den tilstand, som man kalder landkort-tunge (geografisk tunge). De 2 tilstande ses meget ofte samtidigt. Begge tilstande menes at være medfødte.

Lad mig understrege, at ingen af dem er smitsomme, og at der ikke er grund til bekymring. Man kender desværre ikke årsagen til hverken revner på tungen eller landskabstungen. Symptomer kan skyldes, at madrester hober sig op i revnerne. Derfor kan det være en god ide, at børste oversiden af tungen i forbindelse med den almindelige tandbørstning. Der findes også tungeskrabere, som kan fjerne belægninger på tungens overside.

Flere observationer tyder på, at indtagelse af kosttilskuddet LongoVital® kan have en forebyggende virkning på symptomerne. Det er sandsynligvis også en god ide at kombinere denne kur med et jerntilskud.

Jeg håber hermed, at du er blevet ”klogere” på din og din kones lidt aparte tunger.

Med venlig hilsen

Anne Pedersen

Specialtandlæge, dr. odont.






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 19.12.2006

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark