Annonce
Jeg har fået en metallisk smag i munden. Hvad kan den skyldes, og hvad skal jeg gøre?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har igennem 1 uges tid haft metallisk smag i mund, hvilket medfører, at al mad og f.eks. kaffe smager grimt. Hvad kan dette skyldes? Skal der behandling til eller går det væk af sig selv.

Med venlig hilsen B

Svar

Kære B

Tak for dit spørgsmål om metallisk smag i munden. Da det lyder som om din metalsmag er opstået temmelig brat, tror jeg, at smagen kan tilskrives en pludseligt indtrædende begivenhed. Først og fremmest tænker jeg på, om du har fået nogen form for tandbehandling. Amalgamfyldninger kan typisk medføre metalsmag i 1-2 uger. Også plastfyldninger og indsættelse af kroner/broer med en plastcement kan give forbigående smagsforstyrrelser.

Hvis du imidlertid ikke kan henføre din metalsmag til nogen form for tandbehandling, er du så muligvis for nylig startet med en eller anden form for medicinsk behandling? En meget lang række af helt forskellige præparater kan nemlig medføre smagsforstyrrelser af forbigående eller vedvarende karakter.

Ofte er det dog ikke muligt at finde frem til årsagen bag smagsforstyrrelserne og da vil de fleste have gavn af et zinktilskud i form af zinksulfattabletter – ca. 220 mg. 1-4 gange dagligt i minimum 4 måneder. For god ordens skyld skal jeg lige gøre opmærksom på, at diverse pastiller eller tyggegummi med forfriskende smag ikke fjerner den dårlige smag i munden. Endelig vil jeg understrege, at smagsforstyrrelser ikke er farlige og absolut ikke normalt tegn på nogen ondartet tilstand.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og som anført, tror jeg at netop din metalsmag er af forbigående karakter.

Med venlig hilsen

Anne Pedersen

Specialtandlæge, dr. odont.






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 23.01.2007

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark