 |  |
Kan mit barn have fået helvedesild før skoldkopper? |
 |
 |
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Kan et barn på 20 måneder får helvedesild før han har fået skoldkopper? Han har et helvedesild/børnesår/eczem-lignende udslet på højre balde og albue og små skoldkoppe-lignende prikker på resten af kroppen som er kommet senere i forløbet. Han har fået fucidincreme på udslettet i 10 dage, men sårene er ikke blevet bedre og har bredet sig. Lægen sagde, at det kunne være en form for børnesår, men det har nu stået på i 2 uger (10 dage med behandling), og er ikke blevet bedre. Det ligner ikke de typiske børnesår. Jeg har kigget på billeder på nettet, og jeg synes, at det ligner helvedeild. Kan han have helvedesild, selvom han ikke har haft skoldskopper endnu? Han virker ellers ikke påvirket af sårene, bortset fra en lille smule kløe. Mange tak fot hjælpen. Med venlig hilsen L
|
Svar
Kære L
Man kan godt få helvedesild, før man får skoldkopper, også når man er et lille barn. Men efter det du skriver, synes jeg det tyder mest på, at din lille søn har børnesår. Børnesår skyldes infektion i et eczem oftest med flere forskellige bakterier, og det kan meget vel være grunden til, at fucudincremen ikke har hjulpet. De bakterier, der oftest er på banen ved børnesår, er både streptokokker og stafylokokker. Fucidin hjælper stort set kun på stafylokokker, dvs. din søn skal have noget penicillin også.
Da udslettet har bredt sig så meget, synes jeg, at han skal have antibiotika som medicin både mod stafylokokker og streptokokker. Det kan han få gennem din egen læge, men han kan også blive henvist til en børneafdeling eller en børnespecialist, som kan tage sig af det. Helvedesild sidder næsten altid kun på den ene halvdel af kroppen og samlet på et relativt lille område, og det spreder sig sjældent (og kun hvis der kommer infektion oveni) til hele kroppen.
Med venlig hilsen
Birgit Peitersen
Speciallæge
i børnesygdomme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 30.01.2007
|
|  |
|