Annonce
Hvad er en sternocleid tumor, og hvad kan der gøres ved den?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Min datter på 11 uger har fået en knude på halsen, som vi har været til undersøgelse med. Vi fik at vide, at det var en sternocleid tumor, men hvad er det, og hvorfor den er kommet? Er der mange, der har sådan en? Hvad kan vi gøre for, at den går væk af sig selv, så hun ikke skal ind og skæres i?

Med venlig hilsen L

Svar

Kære L

En sternocleid tumor er en fortykkelse i halsens strækkemuskel (den kalder vi sternocleid eller helt korrekt musculus sternocleidomastoideus). Den skyldes næsten altid en blodansamling i musklen på siden af halsen og sidder typisk nogenlunde midt på musklen. Blødningen opstår under fødslen, hvor der i forbindelse med hovedets fødsel, kommer stræk på halsen, og så opstår blødningen. I løbet af nogle uger organiseres blødningen, og så kan man føle den tumor du omtaler. I lægesprog kalder vi en fortykkelse i væv for en tumor.

Blødningen og fortykkelsen betyder, at musklen på den side af halsen bliver lidt kortere, og derfor holder barnet oftest hovedet skævt. Behandlingen består i strækkeøvelser af musklen, indtil tumoren er helt væk, og barnet holder hovedet lige. Tilstanden ses relativt hyppigt, især hvis fødslen har været lidt vanskelig, men den kan også ses ved helt normale fødsler. Det er meget sjældent nødvendigt at operere. Når tumoren først er væk, er barnet rask og får ikke følger af det senere.

Med venlig hilsen

Birgit Peitersen Ledende

Speciallæge i børnesygdomme






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 01.02.2007

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark